En procent af danskerne lider af glutenallergi. Men mange flere gør sig store anstrengelser for at holde gluten ude af kosten.
Salget af glutenfri varer (og varer uden laktose) er steget kraftigt de seneste år. Men det er en meget dårlig idé at undgå gluten, hvis ikke man lider af glutenallergi, siger professor Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed og formand for Vidensråd for Forebyggelse.
»Det er nødvendigt for mennesker med en sygdom at undgå bestemte madvarer, men det betyder ikke, at alle bør undgå dem. Tværtimod går man glip af vigtige næringsstoffer, når man skærer glutenholdige varer ud af sin kost. I det hele taget er det en dårlig idé at skære bestemte fødevarer fra,« siger han.
Medier og netsider er fyldt med lister som ’10 fødevarer du aldrig må spise’ og ’Denne mad er gift for din krop’. Men ifølge professoren findes der ingen fødevarer, som er usunde i sig selv. Vi har brug for salt, vi har brug for sukker, vi har brug for kulhydrater og fedt. Det er mængderne, der er afgørende.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvorfor du bør lade være med, at forbyde dig selv gluten, mælk og sukker.
Det får du:
- Artikel: Drop forbuddene
- Guide: Slank er ikke det samme som sund
- Fakta: Sundhed er...
- Artikel: Bevæg dig og undgå sygdom
- Guide: Kampagnen ’take a stand’ har fire budskaber
En procent af danskerne lider af glutenallergi. Men mange flere gør sig store anstrengelser for at holde gluten ude af kosten.
Salget af glutenfri varer (og varer uden laktose) er steget kraftigt de seneste år. Men det er en meget dårlig idé at undgå gluten, hvis ikke man lider af glutenallergi, siger professor Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed og formand for Vidensråd for Forebyggelse.
»Det er nødvendigt for mennesker med en sygdom at undgå bestemte madvarer, men det betyder ikke, at alle bør undgå dem. Tværtimod går man glip af vigtige næringsstoffer, når man skærer glutenholdige varer ud af sin kost. I det hele taget er det en dårlig idé at skære bestemte fødevarer fra,« siger han.
Medier og netsider er fyldt med lister som ’10 fødevarer du aldrig må spise’ og ’Denne mad er gift for din krop’. Men ifølge professoren findes der ingen fødevarer, som er usunde i sig selv. Vi har brug for salt, vi har brug for sukker, vi har brug for kulhydrater og fedt. Det er mængderne, der er afgørende.
Sundhed er ikke det samme
»Det vigtigste kostråd er at spise varieret og ikke for meget. Men når man kategorisk skærer bestemte fødevarer fra, bliver det meget sværere. Du skal ikke forbyde dig selv at spise rundstykker, men du skal måske spise kun dem om søndagen og ikke til hverdag. Vi skal væk fra tankegangen om, at bestemte fødevarer skal være forbudte for os. Det giver ikke et sundt forhold til mad,« siger Morten Grønbæk.
Forfatter og livsstilscoach Morten Elsøe er cand. scient. i ernæring med speciale i livsstilssygdomme. Han har for nylig udgivet bogen ’Slut med forbudt’, hvor han gør op med forbudstanken.
»Når vi gør en fødevare forbudt, tillægger vi den en særlig værdi. Når vi så kommer til at spise den – og det gør vi – underminerer det troen på, at vi kan leve sundt. Det bliver et ‘fuck, jeg har spist kage, nu er jeg et dårligt menneske’, og så har man det skidt og får lyst til at trøstespise.«
Han mener, det vigtigt at forstå, at sund mad ikke er én ting.
»Vi har gjort sundhed til et spørgsmål om, hvorvidt maden feder. Men er du kræftpatient, som skal komme dig efter en kemobehandling, eller er du ældre uden stor appetit, så er det sidste, du har brug for at spise kalorielet. Hvad der er sundt for den ene, er ikke nødvendigvis sundt for den anden,« fastslår han.
Han ser som Morten Grønbæk et problem i, at mange sætter sig selv på kure, hvor f.eks. gluten ikke må indgå i kosten.
»Bare fordi nogle mennesker har nøddeallergi, betyder det jo heller ikke, at alle vi andre har godt af at undgå nødder.«
Farlig pseudovidenskab
Begge er ærgerlige over, at der florerer så mange myter om mad på nettet, i bøger og medier.
I Vidensråd for Forebyggelse overvejer man nu en modkampagne til myterne.
»Sundhed handler ikke om at undgå det ene eller det andet, men om at følge nogle få leveregler: Undgå rygning, spis varieret, vær fysisk aktiv, og drikker moderat med alkohol. Sværere er det faktisk ikke, og der er ingen grund til at gøre det sværere,« siger Morten Grønbæk.
I følge Morten Elsøe er de mange tvivlsomme råd langt mere skadelige for sundheden end det at spise en bakke pommesfrittes og en plade chokolade af og til.
»Vi får et sygeligt forhold til mad og sundhed. Det bliver en besættelse, hvor nogle former for mad dæmoniseres og andre gøres til superfoods. Der er ingen tvivl om, at det er sundt at spise gulerødder. Men hvis du kun spiste gulerødder ville du dø af fejlernæring. Sund mad er et spørgsmål om mængde og kontekst. Har du lige har været ude at løbe en lang tur, sker der intet målbart skadeligt i din krop, når du svedende skyller en iskold cola ned. Men drikker du en halv liter cola oveni de tre, du allerede har drukket, så er de skadelige processer til at få øje på.«
Pseudovidenskaben og de tvivlsomme råd trives, fordi frygt sælger. Vi er bange for sygdom, og det gør os modtagelige for budskaber om, hvordan vi undgår den.
»Der er store økonomiske interesser på spil. Det er en hel industri, som lever af, at vi bliver så skræmte og køber os til vejledning, detox og tvivlsomme kure. De gør det så svært og komplekst, at vi føler, vi er nødt til at have hjælp til at gennemføre det,« siger Morten Elsøe.
Guide: Slank er ikke det samme som sund
Medier og netsider er fyldt med anbefalinger om, hvordan man smider fem-ti kilo. Men anbefalingen fra Vidensråd for Forebyggelse er klar: Voksne, raske overvægtige skal ikke forsøge at slanke sig. Hverken for udseendets eller helbredets skyld.
Er du overvægtig, men i øvrigt rask, kan slankekure tværtimod skade, lyder budskabet. Sund og slank er ikke det samme. Sundhed er et spørgsmål om, hvordan du lever og sandsynligheden for, at du holder en sund vægt stiger, når du lever sundt.
1. Spis varieret
Er det vigtigste kostråd overhovedet. Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, fibre o.s.v. Derfor skal du ikke skære fødevarer væk, med mindre du hos en læge har fået konstateret allergier eller andre sygdomme, som tvinger dig til at følge en særlig diæt. Tænk ikke på, om en fødevare er slankende. Tænk på at spise mest af det grove og det grønne, men hold igen med sukker og fedt, især det mættede – der er i fede mejeriprodukter, fede kødudskæringer og forarbejdet kød.
2. Bevæg dig
Få masser af bevægelse i dagligdagen. Gå eller cykl, spil fodbold med vennerne, jagt pokemon med børnene – vær aktiv. Du behøver ikke gå i fitnesscentret flere gange om ugen, men sørg for at holde din muskelstyrke og din smidighed ved lige. En række apps kan hjælpe dig f.eks. ’7min’ eller find ’Morgengymnastikken på dr.dk.
3. Drik mindre alkohol
Mange følger ikke de officielle genstandsgrænser. Sundhedsstyrelsens anbefaler højst syv genstande om ugen til kvinder og 14 til mænd, det indtag ser ud til at beskytte særligt ældre mod hjertekarsygdomme. Til gengæld øger alkohol betragteligt risikoen for at udvikle flere kræftformer, ligesom der er mange kalorier i alkohol.
4. Undgå rygning
Der er ganske enkelt ingen andre faktorer, som påvirker helbredet så entydigt negativt som rygning. Faktisk øger rygning risikoen for at få lungekræft, med op mod 3.000 pct.
5. Sov godt
Når vi sover, sker en række processer i kroppen, som hjælper hukommelsen, beskytter mod stress og depression og i det hele taget genopretter og renser ud, hvor det er nødvendigt. Søvnen er kroppens natlige renovationshold, som du skal give de bedst mulige arbejdsbetingelser.
6. Husk venner og familie
Er du del af stærke og gode fællesskaber, er der større sandsynlighed for, at du føler dig glad og har energi til at bevæge dig og spise godt. Du sover sandsynligvis også bedre. Føler du dig derimod ensom, har du større risiko for mentale lidelser som angst og depression. Meld dig til italiensk, lær at danse, dan en løbeklub eller bliv besøgsven – vælg noget som du har lyst til.
Bevæg dig og undgå sygdom
Det kan lyde som et sært kostråd. Men noget af det bedste, du kan gøre, hvis du vil holde dig sund og rask, er at være fysisk aktiv.
Mennesker, som er fysisk aktive, ser ud til at være langt bedre beskyttet mod en række livsstilssygdomme – uanset deres vægt i øvrigt. Flere undersøgelser har påvist, at den moderat overvægtige, der er fysisk aktiv er bedre beskyttet mod sygdom end den slanke med en stillesiddende livsstil.
Når vi er fysisk aktive, forbrænder vi mere energi. Det gør os i stand til at spise flere kalorier uden at tage på, og det gør det lettere at kunne spise tilstrækkelig varieret og få plads til kage, is og slik – engang imellem.
Men det gør også musklerne større, og det vil sige, at vi bliver megetbedre til at optage og bruge sukker – som er brændstof for musklerne – uden at det lagres som f.eks. fedt på leveren eller påvirker din insulin- balance.
Det handler imidlertid ikke kun om at være aktiv i mindst 30 minutter om dagen, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Sidder man ned resten af tiden, har det en selvstændig skadelig effekt.
Desværre sidder stort set halvdelen af danskerne ned mere end ti timer om dagen. Det øger risikoen for livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer.
Ny kampagne
Derfor har Statens Institut for Folkesundhed har for nylig lanceret kampagnen ‘take a stand’, som skal få danskere med stillesiddende arbejde væk fra stolen. Det handler både om at stå, at gå og at få afbrudt perioderne, hvor man sidder ned mere end 30 minutter ad gangen.
Forfatter og livsstilscoach Morten Elsøe ser fysisk aktivitet som en vigtig del af et sundt liv, og det behøver ikke nødvendigvis at være målrettet træning.
»Mange tænker, at de skal løbe et maraton, men det skal alle ikke. Gør noget, som du har lyst til, og som giver dig velvære. Det kan være at gå en aftentur i skoven eller eller cykle mere i hverdagen. Selv små ændringer har stor effekt,« siger han.
