En god nats søvn har i mange år været søvneksperternes anbefaling til at sikre et sundt liv og undgå et væld af genvordigheder såsom diabetes og hjerte-karsygdomme. Men nu sår en ny australsk undersøgelse tvivl om det velmenende råd. For meget søvn kan også være skadeligt, viser undersøgelsen.

Resultaterne fra den australske undersøgelse overrasker ikke Poul Jennum, overlæge og leder af Dansk Center for Søvnmedicin ved Glostrup Hospital: »Vi ved fra talrige undersøgelser, at både for lidt og for meget søvn er forbundet med for tidlig død og en lang række sygdomme. Vi ved også, at for meget søvn er lidt stærkere forbundet med helbredsrisici end for lidt søvn.«

Log ind på BT PLUS og læs hele artiklen om hvordan for meget søvn kan påvirke dit helbred. Du får også 8 gode råd om god søvn.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


En god nats søvn har i mange år været søvneksperternes anbefaling til at sikre et sundt liv og undgå et væld af genvordigheder såsom diabetes og hjerte-karsygdomme. Men nu sår en ny australsk undersøgelse tvivl om det velmenende råd. For meget søvn kan også være skadeligt, viser undersøgelsen.

Resultaterne fra den australske undersøgelse overrasker ikke Poul Jennum, overlæge og leder af Dansk Center for Søvnmedicin ved Glostrup Hospital: »Vi ved fra talrige undersøgelser, at både for lidt og for meget søvn er forbundet med for tidlig død og en lang række sygdomme. Vi ved også, at for meget søvn er lidt stærkere forbundet med helbredsrisici end for lidt søvn.«

Én af dræberne

Forskere fra blandt andet University of Sydney står bag undersøgelsen, hvor mere end 230.000 australiere over 45 år i perioden 2006 til 2009 besvarede et spørgeskema. Ud fra deres besvarelser kunne forskerne registrere, hvorvidt svarpersonerne røg, drak, spiste usundt, var fysisk inaktive, og hvor meget de sov.

Da forskerne fem år senere fulgte op på undersøgelsen, var over 16.000 af deltagerne gået bort, og det er ud fra de resultater, at forskerne nu konkluderer, at for meget søvn kan have lige så store helbredsrisici som eksempelvis stillesiddende arbejde og dårlig kost.

For meget søvn skiller sig ud som én af dræberne: personer, der sov mere end ni timer om dagen, havde 1,44 gange større risiko for at dø. Til sammenligning konkluderer undersøgelsen, at risikofaktoren for personer, der sov under syv timer om dagen, kun var 1,09.

Andre årsager

Poul Jennum mener dog ikke, at der er grund til bekymring, hvis man er velsignet med et godt sovehjerte.

»Sammenhængen skyldes, at de, der sover for meget, ofte har andre diagnoser eller tager medicin mod sygdomme: medicin der gør, at de sover mere. Det vil sige, at deres helbredsrisici er ikke forbundet til søvnen, det er et tegn på, at de fejler noget andet,« forklarer Poul Jennum.

Samme melding lyder fra Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker på Glostrup Hospital.

»Disse undersøgelser ser ikke på årsagssammenhænge. Hvis du for eksempel gennemgår en kemokur, så vil du med al sandsynlighed sove dårligt, men så er det jo ikke søvnen, der er årsag til dine helbredsproblemer,« forklarer hun.

Vidensråd for Forebyggelse vurderede i sommer, at ti procent af de voksne danskere lider af søvnproblemer, og ifølge Birgitte Rahbek Kornum er søvnmangel et langt større problem end for meget søvn.

»Raske voksne mennesker skal helst sove mellem syv og ni timer. Generelt vil jeg sige, at min største bekymring som søvnforsker er, om danskerne sover nok, fordi for lidt søvn ødelægger hjernens funktioner, og det ødelægger balancen i immunforsvaret,« forklarer hun.