Ømhed i kroppen. Hovedpine. Hoste. Symptomerne ligner til forveksling symptomerne på en klassisk influenzavirus, men i virkeligheden florerer en helt anden virus. Måske er du også ramt?

Er du også en af de mange danskere, som føler sig ramt af sygdom for tiden? Mange danskere døjer med den samme type virus, men det er ikke den klassiske influenzavirus. Læs here mere om den "nye" virus og hvordan det føles, når den rammer dig.

Opret abonnement på BT PLUS og læs alt om virussen, hvordan den opstår, og hvordan du undgår den. 1. måneds abonnement er helt gratis.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Føler du dig også sløj? Ny virus rammer danskerne
  • 11 gode råd til at undgå smitte
  • 8 gode råd, når du er blevet syg

I øjeblikket sygemelder mange danskere sig med de gængse symptomer. En del kontakter lægen, fordi de tror, de har lagt sig med influenza. Men i virkeligheden lider de af såkaldt enterovirus - en virus, der til forveksling ligner influenzaen, men som kun tager cirka tre dage at slippe af med. Virussen bliver overført bl.a. ved dårlig håndhygiejne og sidder i luftvejene. Derfor vil man ikke nødvendigvis blive forkølet. Det fortæller Professor og overlæge Thea Kølsen Fischer, afsnitsleder på Statens Serum Instituts Virologiske afdeling:

- Enterovirus er ikke en nyhed i Danmark - eller i verden for den sags skyld, og det er mange år siden, der har været en reel epidemi herhjemme. Men når en ny type af virussen dominerer, har vi ikke gavnlige antistoffer, og derfor bliver et større antal ramt, som det er tilfældet lige nu, siger hun.

 

Amerikanere hårdt ramt

Statens Serum Institut er for tiden særligt opmærksom på enterovirus, fordi mange amerikankere for nylig har været syge. Særligt børn med lungeproblemer og astma har været hårdt ramt. Virussen findes i mange forskellige variationer, og i USA er den skyld i 15 mio. infektioner årligt. Det svarer i danske forhold til ca. 260.000 tilfælde om året. Men danskerne behøver ikke være bekymrede af den grund:

- Man bør væbne sig med tålmodighed og følge de generelle råd, som gælder, når man er ramt af hvilken som helst anden virus, siger Thea Kølsen Fischer, der understreger, at virusen ikke er farlig. Derfor kræver det heller ikke bestemt behandling, hvis man først er ramt af virussen. I stedet gælder de gængse sygdomsråd som f.eks. at drikke meget væske, holde sig i ro og sove meget samt at tage smertestillende og febernedsættende medicin, hvis man har meget generende symptomer.

Influenza rammer i julen

I modsætning til den almindelige influenza er det ikke nødvendigt at lade sig vaccinere. Det er nemlig slet ikke muligt, trods de fælles symptomer.

- Hvis folk har fået en influenzavaccine og nu er blevet syge, er det ikke fordi, den ikke virker. De er sandsynligvis ramt af enterovirus i stedet, siger Thea Kølsen Fischer.Influenzaen gør dog stadig sit indtog Danmark den kommende tid. Thea Kølsen Fischer anbefaler derfor, at ældre, gravide og personer med kroniske sygdomme fra 1. oktober takker ja til en gratis vaccine. På den måde når kroppen at udvikle antistoffer, før sæsonen for alvor går i gang.- Højsæsonen for influenza varierer fra år til år, men de første indlæggelser ses typisk midt i december og særligt i juleferien. Det starter ofte samtidig med, at det bliver koldere, og vi begynder at være mere indenfor. Desuden nedsætter kombinationen af kulde og luftfugtighed slimhindernes modstandsdygtighed over for virus – og så bliver vi syge, siger Thea Kølsen Fischer.