Om 15 år vil der være godt 51 pct. flere kræfttilfælde blandt de 70-79-årige. En gigantisk opgave venter sundhedssystemet – og skatteyderne.
Føler de sig allerede presset i dag, så kunne fremtiden ligne et hvidkitlet ragnarok i det danske sundhedssystem. Det afslører alene et blik på sygdommen kræft. I 2030-34 vil 59 pct. flere mænd og 40 pct. flere kvinder i aldersgruppen 70-79 år være ramt, sammenlignet med i dag, viser fremskrivninger i kræftdatabasen Nordcan.
Dermed venter en gigantisk opgave det danske sundhedssystem.
Det er store årgange – en forestående ældrebølge – der hovedsageligt er skyld i den triste prognose for kræft. Læg dertil, at risikoen for kræft øges, jo ældre man bliver, og at lægerne, som årene går, bliver dygtigere til at behandle og altså holde kræftpatienterne i live længere.
Det danske sundhedsvæsen anno 2016 er allerede presset på en lang række fronter. Dyrere og dyrere medicin, personalemangel og et voksende behandlingspres – for en række livsstilssygdomme som for eksempel diabetes og kol – river og flår allerede i et system, hvor ambitionerne er store, men hvor pengene tilsyneladende ikke altid følger med, og hvor der skal prioriteres hårdt. Senest er sårbarheden blevet blotlagt i debatten om arbejdsgangen på de danske fødeafdelinger.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs mere om den nye, skræmmende kræftbølge som er på vej. Se hvordan det påvirker sundhedsvæsenet og læs hvordan du minimerer risikoen for at blive ramt.
Det får du:
- Artiklen 'Kræftbølge på vej blandt ældre: Her er otte forebyggende leveregler'
- Guiden 'Forebyggelse - det kan du selv gøre'
- Overblikket 'Antal og udgifter'
Om 15 år vil der være godt 51 pct. flere kræfttilfælde blandt de 70-79-årige. En gigantisk opgave venter sundhedssystemet – og skatteyderne.
Føler de sig allerede presset i dag, så kunne fremtiden ligne et hvidkitlet ragnarok i det danske sundhedssystem. Det afslører alene et blik på sygdommen kræft. I 2030-34 vil 59 pct. flere mænd og 40 pct. flere kvinder i aldersgruppen 70-79 år være ramt, sammenlignet med i dag, viser fremskrivninger i kræftdatabasen Nordcan.
Dermed venter en gigantisk opgave det danske sundhedssystem.
Det er store årgange – en forestående ældrebølge – der hovedsageligt er skyld i den triste prognose for kræft. Læg dertil, at risikoen for kræft øges, jo ældre man bliver, og at lægerne, som årene går, bliver dygtigere til at behandle og altså holde kræftpatienterne i live længere.
Det danske sundhedsvæsen anno 2016 er allerede presset på en lang række fronter. Dyrere og dyrere medicin, personalemangel og et voksende behandlingspres – for en række livsstilssygdomme som for eksempel diabetes og kol – river og flår allerede i et system, hvor ambitionerne er store, men hvor pengene tilsyneladende ikke altid følger med, og hvor der skal prioriteres hårdt. Senest er sårbarheden blevet blotlagt i debatten om arbejdsgangen på de danske fødeafdelinger.
Kostede 12 mia. kr. i 2015
I dag lever i runde tal 20.000 kvinder og 28.000 mænd med en kræftdiagnose. Men i 2030-34 vil tallet være steget til 29.000 kvinder og 44.000 mænd, viser fremskrivningerne fra kræftdatabasen. En samlet stigning på godt 51 pct.
Kræft er sammen med behandlingen af hjerte-kar-sygdomme allerede i dag ubestridt den faktor, som koster flest ressourcer i det danske sundhedsvæsen.
Alene i 2015 brugte Danmark således 12 mia. kr. på behandling alene af kræftpatienter, viser tal fra Sundhedsministeriet.
Sygehusenes samlede behandlingsaktiviteter kostede samme år 67 mia. kr., og dermed stod kræft for omkring 18 pct. af de samlede omkostninger.
Kræftens Bekæmpelse har anslået, at udgifterne vil stige med 170-430 mio. kr. årligt, og det kan få alvorlige konsekvenser, siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen ved Syddansk Universitet:
Målrettet medicin
»Flere ældre vil sætte sundhedsvæsenet under et ganske betydeligt økonomisk pres, så man i højere grad vil være nødt til at prioritere, f.eks. hvem der skal have den dyre medicin stillet til rådighed. Men selvfølgelig skal man også være forsigtig med at lave for mange rædselsprognoser, for vi ved ikke, hvor stor en forskel fremskridtene inden for kræftbehandling vil medføre. F.eks. er man lige nu ved at udvikle personlig medicin, hvor man bruger en genetisk profil til at målrette medicinen. Det kan betyde, at man ikke fremover kommer til at bruge nær så mange penge på behandling,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Der hersker dog næppe tvivl om, at der i fremtiden skal prioriteres endnu hårdere i sundhedsvæsenet. Derfor har regionerne bl.a. pr. 1. januar 2017 etableret et nyt Medicinråd, som skal vurdere virkning i forhold til pris.
Vicedirektør på Herlev Hospital Steen Werner Hansen er formand for Medicinrådet, der altså fremover skal lave anbefalinger af, hvilken medicin der skal være del af standardbehandlingen på landets sygehuse.
Han erkender, at samfundet står over for en stor udfordring, når der i fremtiden skal findes penge til medicin til flere og flere patienter, imens medicinen kun bliver dyrere.
»Vi skal bl.a. se på, hvor længe medicinen kan forlænge livet, i forhold til hvad det koster, og det er et dilemma,« siger han.
Når medicin skal godkendes til brug i Danmark, er en livsforlængelse på 14 dage tilstrækkeligt. Men det er ikke det samme, som at medicinen skal være en standardbehandling på sygehusene. I regionerne er man med det nye Medicinråd nemlig begyndt at se på prisen, når man laver anbefalinger til standardbehandlingerne, hvor det før primært var en opvejning af virkning, bivirkninger og livskvalitet.
»Vi har ikke lagt grænser for det på nuværende tidspunkt. Det kommer an på udgangspunktet. Hvis man f.eks. har en behandling på 60.000 kr., og der kommer et nyt og dyrere lægemiddel, som ikke har markant bedre effekt, vil vi ikke anbefale det,« siger Steen Werner Hansen.
Millionbesparelser
Prioriteringen mærker Steen Werner Hansen også i sin dagligdag som vicedirektør på Herlev Hospital. Gentofte og Herlev Hospital skal finde besparelser på 10-20 mio. kr. på grund af dyr medicin.
»De penge skal vi finde et andet sted, og det er en kæmpe udfordring for os. Det gør, at vi må ud og se på andre steder, f.eks. kan vi risikere at skulle fyre,« siger vicedirektøren.
Medicinrådet skal også med deres prioriteringer være med til at presse medicinalvirksomhederne på prisen.
Lægefaglig vicedirektør hos Kræftens Bekæmpelse Hans Storm har dog ambitioner om at få knækket kurven, så antallet af kræftpatienter ikke stiger så voldsomt, som prognoserne forudsiger.
»Det gælder om, at vi nu gør alt, hvad vi kan, for enten at udskyde sygdommen så lang tid som muligt eller helt undgå den. For uanset hvor dygtige lægerne bliver til at behandle, vil vi aldrig komme kræftproblemet fuldstændig til livs. Så på den måde kan man sige, at forebyggelse aldrig har været vigtigere,« siger han.
Som det ser ud i dag er rygning for eksempel skyld i en femtedel af alle kræftsygdomme og en tredjedel af alle kræft-dødsfald. Kan sundhedsmyndighederne få danskerne til at droppe den usunde vane, er der meget at hente.
Ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen er det dog ikke her, man skal finde ’den økonomiske frelser’ for de omkostninger, kræftboomet vil føre med sig.
»Vi har forskellige screeningsprogrammer, og vi ryger mindre, men jeg tror nærmere, at vi skal håbe på, at der kommer en ny kræft-vaccine, der kan mindske antallet af tilfælde. Det har vi i forvejen med vaccinen mod livmoderhalskræft, som jo desværre er kommet meget i modvind,« siger han.
Guide: Forebyggelse - det kan du selv gøre
Antal og udgifter
