Alkoholikeren på bænken er et skræmmebillede. Så krank en skæbne kan man lide, hvis man i det daglige får en over tørsten og ligefrem bliver afhængig af at drikke. Det er heller ikke sundt at drikke rødvin hver dag til maden eller få en øl til frokosten. Det er ikke farligt, men det harmonerer ikke med den sunde livsstil, vi i det moderne samfund har som et af de vigtigste moralkodekser, og som får os til at disciplinere os selv og vores kroppe.
Men når det handler om at feste og at være sammen i sociale sammenhænge, tror vi, at vi bare kan bælle løs af øl, vin og spiritus og såkaldt »binge-drikke«, uden at det gør noget særligt. Det fortæller professor ved SFI og Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Margaretha Järvinen, der netop har afsluttet et større studie af alkoholvaner og holdninger til risici ved alkoholforbrug blandt de ansatte i en stor dansk virksomhed med 2.000 ansatte.
»Vi lever i et sundhedssamfund, en livsstilstid, hvor større og større dele af livet bliver defineret af sundhed og livsstil. Før var man rask, hvis man ikke var syg, men i dag er sundhed noget, man konstant skal arbejde for. Det er også et moralsk projekt, hvor man oplever, at man er ansvarsfuld og et godt menneske, hvis man lever op til idealerne. Man er måske endda det modsatte, hvis man ikke gør,« siger Margaretha Järvinen.
Men alle tanker om sundhed lader i stor stil til at forsvinde i det øjeblik, det handler om at være sammen med andre til sociale arrangementer og fester. For danskerne er det at drikke nemlig så tæt sammenknyttet med at være social, at der ligefrem er en forventning om, at man drikker sig fuld ved sociale sammenkomster.
»Det er faktisk ikke rigtig legitimt at lade være med at drikke. Man skal i hvert fald have ret gode argumenter for at lade være, for eksempel at man er gravid, eller at man skal tidligt op og deltage i en sportskamp dagen efter,« siger Margaretha Järvinen.
Når man binge-drikker, indtager man flere end fem genstande i træk, og det fremgår af undersøgelsen, at det har de fleste gjort en enkelt gang eller to inden for den seneste måned. Og når man spørger ind til, hvad de selv mener om det, ser de ikke det store problem i det. For det er jo bare den ene aften.
»Interviewpersonerne ræsonnerer, at så længe, man ikke er afhængig og kan holde pause, har man ikke et seriøst problem,« siger Margaretha Järvinen.
Men binge-druk er sundhedsskadeligt, og at det er så udbredt en misforståelse, at det ikke skader, får forskeren til at rette en kritik af Sundhedsstyrelsens kampagner på alkoholområdet.
»Sundhedsstyrelsens advarsel omkring binge-drinking vækker ganske lidt genklang blandt de interviewede. Folk kan slet ikke forestille sig, at man skal stoppe ved fem genstande, når man er til fest. Det er, som om Sundhedsstyrelsen primært har rettet deres indsats mod unge, men noget kunne tyde på, at det jo også er udbredt i resten af befolkningen, at man drikker flere end fem genstande til fester,« siger forskeren.
Sundhedsstyrelsen har den anbefaling, at man ikke bør drikke flere end fem genstande ad gangen. Men Stine Flod Storgaard, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, der arbejder med styrelsens kampagner, forklarer, at man fra styrelsens side i de seneste år har valgt at lægge vægt på andre pointer i alkoholkampagnerne.
»Vi er nødt til at begrænse vores budskabsmængde og virkelig være selektive. Vi har valgt at highlighte vores 7-14-udmelding, da den er forholdsvis ny, og fordi det er en meget konkret handlingsanvisning at sige, at kvinder ikke skal drikke flere end syv genstande om ugen og mænd 14, hvis man vil have en lav risiko for at blive syg af alkohol. Så har man noget konkret som borger at forholde sig til,« forklarer hun.
Netop det budskab har dog forvirret danskerne, fortæller Margaretha Järvinen. De havde nemlig lige lært fra styrelsens første kampagne om alkoholindtag, at kvinder højst måtte drikke 14 genstande om ugen, mens grænsen for mænd lå på 21.
»At det så er blevet ændret til syv og 14, kan folk ikke forstå baggrunden for. De synes ikke, at de har fået at vide hvorfor, de nu ikke må drikke mere, og hvorfor det er så meget mindre, de nu må drikke,« siger hun.
At kampagnerne ikke er gode nok, afviser Stine Flod Storgaard. Sundhedsstyrelsen får løbende foretaget evalueringer af kampagnerne, som viser, at de har en effekt.
»Vi har også fokus på, at man skal stoppe før fem genstande. Og vores kampagner genererer faktisk både et større kendskab til vores udmeldinger og råd til, hvordan man skal sikre sig, at man ikke bliver syg af alkohol, og skaber kendskab til helbredsmæssige konsekvenser af indtag af alkohol,« siger Stine Flod Storgaard.
