Fedt nok, Fido

Fed hund

Hunde slås med vægten

Det er et kendt fænomen, at mennesker ikke kun i, men over hele verdenen, kæmper stadigt mere med overvægt. Fænomenet rammer imidlertid også hunde. I staterne anslås det, at mere end 50 procent af alle hunde er for fede.


Som ejere, så hunde – og omvendt. I takt med at overvægt bliver et stadig større globalt problem for mennesker, ses der også nu en tydelig tendens til, at det samme gælder hunde. Det har medført at hele fitness-industrien nu også er begyndt at udvikle programmer og maskiner, der kan hjælpe de firbenede med at komme af med deres overvægt.

Fedme er også et alvorligt problem for hunde, og det påvirker direkte deres levealder og deres livskvalitet. Omkring 53 procent af alle hunde i USA anslås at være overvægtige.

I sidste måned introducerede Tufts University’s Cummings School of Veterinary Medicine, der ligger i staten Massachusetts nord for New York, den første klinik i USA, hvor der fokuseret direkte på kæledyrs overvægt. Dyrlæge Dennis Arn definerer for hunde meget simpelt: ”Hvis du aer din hund og ikke kan mærke dens ribben, så er den for fed”.

Geralynn Cada, der har arbejdet med hunde i over 30 år, står bag nogle af de træningsprogrammer, som universitetet sætter op for de firbenede. Hun underviser i hunde-yoga, hvalpe-pilates og på den specialbyggede træningsbane, hvor der arbejdes med interval-træning. Som hun siger: ”En træt hund er en glad hund”.

Selvom amerikanerne nu hjælper hundeejere med mere formaliserede og videnskabeligt baserede træningsprogrammer, så kan man dog sige, at enhver hundeejere selv er ansvarlig for, at dyret ikke bliver for fed og overvægtig. Og der er de traditionelle råd så gode som altid: sørg for at din hund bliver motioneret dagligt og stimuler dens intelligens og legelyst med masser af små-opgaver. Så burde den holde sig fint i form.

Del

Array
Array