De multiresistente bakterier trives, og det kniber med rengøringen. Samtidig med et boom i bakterier på hospitalerne i Region Hovedstaden, bliver der brugt færre penge på rengøring - på fem år er det samlede beløb 15,4 mio. kr. mindre.
De multiresistente bakterier trives, og det kniber med rengøringen. Alligevel er budgettet til at holde snavset fra dørene blevet mindre.
Opret abonnement på BT PLUS og læs artiklerne om, hvor beskidt der er på de danske hospitaler - og hvordan patienter risikerer smitte, fordi der spares på rengøringen.
Samtidig med et boom i bakterier på hospitalerne i Region Hovedstaden bliver der brugt færre penge på rengøring. Fra 2009 til 2014 blev det samlede beløb 15,4 mio. kr. mindre.
Sparekniven svinges over de offentlige budgetter. Men det kan få alvorlige følger, hvis man sparer på rengøringen, advarer eksperter. Kvalitet koster, uanset om den udføres af det private eller offentlige.
Ifølge Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, følger regionen antallet af infektioner og rengøringsområdet tæt.
»Vi kan ikke undgå, at bakterierne kommer ind på hospitalerne, men vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at folk ikke bliver smittet,« siger hun.
Der har været en voldsom stigning i den multiresistente bakterie VRE, særligt i hovedstadsområdet. På Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet, har der været mere end 800 tilfælde i perioden 2012-2015. Før 2012 var der næsten ingen.
40 pct. dumpede
Håndhygiejne og rengøring er en essentiel del i bekæmpelsen af VRE, men alligevel er der fra 2009 til 2014 blevet færre penge til rengøring i Region Hovedstaden.
BT kunne i går afsløre, at 40 pct. af Rigshospitalets operationsstuer ikke blev godkendt i 2014.
Og BT har tidligere skrevet om 84-årige Else Schmelling, hvis familie fortalte, at personalet på Herlev Hospital ikke levede op de strenge hygiejneregler.
»Det er et kæmpe problem, og vi skal finde ud af, hvad årsagerne til det er. Derfor har vi også meget fokus på, hvorfor personalet ikke følger reglerne. Uanset om det er fordi, de udvikler eksem af håndspritten, fordi de er dovne eller fordi de glemmer det,« siger Sophie Hæstorp Andersen.
Men der er ikke tale om en besparelse, selvom der bliver brugt færre penge, siger regionsrådsformanden. Det skyldes derimod, at nogle hospitaler har sendt rengøringen i udbud, så det er private firmaer, der klarer gulvvasken. I et enkelt tilfælde gav det en besparelse på fem mio. kr. Andre steder er hospitalerne blevet omlagt, så arealerne udgør langt færre kvadratmeter, og det slår selvsagt ud på kontoen. Ifølge Sophie Hæstorp Andersen (S) får man dog ikke nødvendigvis en lavere pris, fordi man udbyder opgaverne til private firmaer. Kravene er de samme, og derfor er der normalt ikke den store forskel på priserne.
»Vi stiller ensartede krav, og der skal arbejdes efter en standard. Og medmindre du går yderligere på kompromis med kvaliteten, så regner vi ikke med en lavere pris,« siger Sophie Hæstorp Andersen og tilføjer, at undersøgelser har vist, at kvaliteten er ensartet høj, uanset om rengøringen udføres af det private eller det offentlige.
Kvaliteten i fare
Overlæge og professor Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital advarer mod besparelser, fordi sparekniven allerede har skåret så mange gange. Og hans bekymring er, at der ikke er plads til mange flere, før det går ud over kvaliteten.
»Man kan godt skære ned på noget, hvis man mener, man kan opnå det samme på en smartere måde. Men vi skal være sikre på, at vi gør tilstrækkeligt hygiejnisk rent. Vi kan ikke fordoble patientindtaget og fastholde rengøringen på samme niveau,« siger Hans Jørn Kolmos, som mener, der er en reel risiko for, at kvaliteten daler.
»Det er aktiviteten på hospitalerne, der skaber snavset. Så hyppigheden af rengøringen afhænger af aktiviteten,« siger han.
Annette Wandel, der er chef for kvalitet og politik i Danske Patienter, er enig. Det er farligt og kritisk at spare på hygiejnen.
»Vi skal have nationale strukturer, som giver den tilstrækkelige viden til at gøre det ordentligt. Det skal hver region ikke selv finde på. Nationale kontrolsystemer skal følge op på, om det bliver gjort ordentligt,« siger Annette Wandel.
På nuværende tidspunkt vælger hver region, hvilke standarder de vil følge. I Region Hovedstaden er det efter systemerne Insta 800 og DS 2451-10, som er en fælles nordisk standard til kontrol af rengøring og hygiejne.
Insta 800 og DS 2451-10 er en visuel kontrol, som ikke siger noget om typen af bakterier, og det møder også kritik. Sophie Hæstorp Andersen (S) er dog ikke afvisende over for nye standarder, hvor man kan teste for bakterier. Men hun vil have fagfolk til at angive, hvad der er en den bedste måde at gøre rent på.
