Anne Marie Hansen har fået sin ungdoms syn tilbage. BT fulgte med under operationen

Udskiftning af briller og kontaktlinser med kortere og kortere mellemrum. Stigende optiker-regninger. Øjne, der ofte bliver røde, tørrer ud eller løber i vand. Storforbrug af øjendråber. Anne Marie Hansen er godt og grundigt træt af sit ’alderssyn’ og har taget en rask beslutning: På et privathospital vil hun have udskiftet linserne i begge øjne med helt nye, kunstige linser - af et plast-materiale.

Følg med under operationen og læs om 3 succeshistorier fra mennesker der har fået en øjenoperation.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Udskiftning af briller og kontaktlinser med kortere og kortere mellemrum. Stigende optiker-regninger. Øjne, der ofte bliver røde, tørrer ud eller løber i vand. Storforbrug af øjendråber. Anne Marie Hansen er godt og grundigt træt af sit ’alderssyn’ og har taget en rask beslutning: På et privathospital vil hun have udskiftet linserne i begge øjne med helt nye, kunstige linser - af et plast-materiale.

Et stigende antal danskere over 40 vælger nu - som hun - en øjen-operation kaldet Prelex, hvor man med ny og forbedret teknik i løbet af 10 minutter udskifter øjenlinserne. Bagefter kan man se skarpt på både kort og lang afstand. Og dermed vinke farvel til briller og kontaktlinser - på livstid.

Ifølge øjenkirurgerne fjerner operationen med et snuptag alle problemer med nær- og langsynethed, alderssyn, bygningsfejl og beskytter samtidig mod at få grå stær.

- Det er da en stor beslutning, og der er jo ingen fortrydelsesret, når mine naturlige linser først er fjernet. Men nu er beslutningen taget, siger Anne Marie Hansen med tilkæmpet ro.

Under kniven

BT har fået lov til at følge med den 54-årige industri-operatør fra Gørlev, da hun lægger sig under kniven på privathospitalet Euroeyes i Søborg.

Øjenkirurgen Johan Lønsmann Poulsen har ved forundersøgelsen fortalt hende om de mulige risici. En ud af 3.000 risikerer en infektion, der kan nedsætte synet på øjet eller endnu sjældnere medføre blindhed. - Men det er i så fald kun et enkelt øje, det går ud over, tilføjer han beroligende. Øjnene opereres nemlig ikke samtidig.

Kirurgen skal udskifte linsen gennem et snit-hul i øjet på bare 2,5 mm. Så der må virkelig ikke rystes på hånden.

- Jeg er stadig lidt nervøs, men også fyldt med forventning. Lægen har jo lovet, at jeg igen vil komme til at se skarpt som i min tidlige ungdom, siger Anne Marie, mens hun lægger sig på operationsbriksen. Sygplejersken tripper ved siden af for at dryppe hendes øjne med bedøvende dråber.

Anne Marie Hansen med briller - lige før operationen, som blev foretaget af kirurg Johan Lønsmann Poulsen.
Anne Marie Hansen med briller - lige før operationen, som blev foretaget af kirurg Johan Lønsmann Poulsen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Beroligende pille

Anne Marie retter lidt på sin T-shirt med ordet ’Lucky’, skrevet med kæmpetyper hen over brystet. Den dækkes et øjeblik senere til med en operationslagen af papir - med et hul i, så der er adgang til øjet.

Kirurgen kommer ind, tjekker, at hun har fået en beroligende pille, fikserer hendes øje med en stålklemme og griber ud efter en lampe.

- Nu kommer der et meget skarpt lys, ikke så behageligt, men forsøg alligevel at kigge lige ud, siger han.

- Det skal jeg nok, lyder det spagt under lagnet, hvor Anne Marie gør sig umage for at ligge fuldkommen roligt. Kroppen forekommer spændt som en flitsbue.

Hurtigt anlægger han et snit i hornhinden, og få øjeblikke senere er han klar til at gå ind i ’kapslen’. som linsen sidder i.

- Du vil nu høre nogle mærkelige lyde og føle lidt trykken i øjet. Det skyldes, at jeg er i gang med at ’bryde’ din naturlige linse op i mindre stykker. Det gør jeg, fordi jeg så lettere kan få dem ud gennem den lillebitte åbning i øjet, forklarer han.

Linsen, som Anne Marie fik opereret ind.
Linsen, som Anne Marie fik opereret ind. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Ny kunstlinse

Et par minutter senere fortæller han, at han nu har renset ’sækken’ for de sidste rester af den gamle linse, og at han er klar til at indsætte den nye kunstlinse. Den ’injiceres’ derefter hurtigt med en lille, smart tang.

I løbet af 10 minutter er den første linse på plads, og efter en pause på ca. 10 minutter gøres klar til operation på det andet øje. Da han er færdig, får hun et par gennemsigtige klapper for øjnene. Dem skal hun have på den første dag for at undgå støv og fremmedlegemer i øjet, og at hun gnider sig i øjnene, når hun sover. Lægen siger, at hun vil se som i en tæt tåge resten af dagen. Men allerede næste dag vil hun have ’et ungdommeligt syn.’

Se video med operationen nedenfor: