Skal der penge på bordet, hvis du vil have den mest effektive træning?

Et dansk studie peger nærmere på det modsatte, fortæller en forsker fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Derfor skal du ikke nødvendigvis gå efter centeret med panoramaudsigt eller de mest skinnende maskiner, mener forskeren.

Læs mere på Videnskab.dk: Træning én gang om ugen er nok til at forlænge livet

I et nyligt studie sammenlignede DTU-forskeren med sine kolleger to forskellige grupper af mennesker over 35 år med hofte- eller knæsmerter.

Gruppe 1 bestod af 42 deltagere, der motionerede i et moderne lokale med udsigt til naturen, masser af sollys og det nyeste motionsudstyr.

Gruppe 2 bestod af 40 deltagere, der motionerede i et umøbleret kælderrum uden pynt i en bygning fra 1970’erne.

Hver især vidste deltagerne i de to grupper ikke, at der var en anden gruppe med til forsøget.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor bliver in diller så lille, når jeg træner?

Resultatet var slående: Gruppe 2, der motionerede i det kedelige kælderrum fortalte, at de oplevede den største forbedring for deres knæ og hofter.

En spørgeskemaundersøgelse viste, at deltagerne i Gruppe 2 havde følt et større sammenhold, og at det slidte lokale havde mindet dem om gymnastiklokalerne på deres gamle skole.

Omvendt brød deltagerne i Gruppe 1 sig ikke om de store spejle i det moderne motionscenter, da det fik dem til at stirre på deres egne utrænede kroppe.

Resultatet peger på, at sammenhold og tryghed er vigtigere end fine og dyre omgivelser, konkluderede forskerne.

Andre artikler på Videnskab.dk

Test dig selv: Er du afhængig af din træning?

17 påstande om vægttab, sundhed og træning – sande eller falske?

Er det godt at træne, hvis man er øm?