Alkohol i moderate mængder er godt for os, hører vi igen og igen. Og det er på sin vis også rigtigt – i hvert fald hvis du er så heldig at være blandt de 15 procent af befolkningen, der har et helt særligt gen.

Norske og svenske forskere mener at have fundet en forklaring på, hvorfor alkohol beskytter mod hjerte-kar-sygdomme. Deres forskningsresultater bringer både godt og skidt nyt til de, der nyder et glas vin eller to til aftensmaden.

For på den ene side bekræfter de nye resultater det, som hundredvis af undersøgelser har vist før: Der er tegn på, at et moderat indtag af alkohol har en stærkt beskyttende effekt mod hjerteanfald.
Men desværre viser undersøgelsen også, at dette kun gælder for en lille del af befolkningen.

Nærmere bestemt omkring 15 procent i vores del af verden. Det skriver Videnskab.dk.

Den norske professor Dag S. Thelle har deltaget i forskningsprojektet ved Göteborgs Universitet. Han mener, at man nu kan slå fast, at rådet, der lyder i ugeblade og aviser - og endda af mange læger - om at drikke et par glas vin om dagen er for generelt.

- Dette betyder formentlig, at det, vi har fået at vide i årevis, at lidt alkohol er godt for dit hjerte, kun gælder for nogle af os.

Læs også hos Videnskab.dk: Er rødvin virkelig sundt?

Forskerne har set på samspillet mellem miljøfaktorer og genetik, når det kommer til sygdom.
Det var i en undersøgelse fra 1995, at det første gang blev antydet, at en bestemt genvariant hos nogle mennesker kan gøre, at disse personer får en beskyttende effekt af alkohol.

De svenske forskere ville teste dette på 618 mennesker med hjertesygdomme og cirka 3.000 kontrolpersoner i Vestsverige. Disse blev grupperet efter, hvor meget alkohol de rapporterede, at de drak. Desuden blev de gentestet for at afgøre, om de havde denne særlige genvariant.

Læs også hos Videnskab.dk: Sådan lever du længe: Snup en daglig bajer med sidevogn

Analysen af den indsamlede data bekræfter det, som de franske forskere opdagede for 20 år siden. Folk, der har dette gen og drikker moderate mængder af alkohol, har langt færre hjerteproblemer end andre.

- Alene har genet ikke nogen betydning for sygdomme. Men sammen med alkohol giver det en stærk beskyttelse mod hjerteanfald, siger Dag S. Thelle.

Kolesterol kan inddeles i det gode HDL- og det dårlige LDL-kolesterol. Genet, som forskerne har undersøgt, skaber et protein kaldet Cholesteryl ester transfer protein (CETP), som igen påvirker det gode HDL-kolesterol.

Læs også hos Videnskab.dk: Advarsel: Bland ikke alkohol og energidrikke

HDL-kolesterol beskytter mod åreforkalkning og tager overskydende fedt med sig fra blodårerne til leveren, hvor fedtet udskilles. Mange undersøgelser har vist, at alkohol har en effekt på det gode HDL-kolesterol. Dette kolesterol har derfor i mange år været den hotteste kandidat til at forklare, hvorfor alkohol beskytter mod hjerteanfald.

Andre forklaringer har været, at det er antioxidanterne i drueskallerne, der har den beskyttende virkning. Dag S. Thelle mener, at begge dele kan være sande. Men ingen har forklaret, hvordan HDL eller antioxidanter virker mod hjertesygdomme.

- I vores undersøgelse ser vi altså, at de gavnlige virkninger af alkohol kun dukker op, når du har en helt bestemt variant af dette gen.

Læs også hos Videnskab.dk: Alkoholglæde giver højere alkoholforbrug