Succes kan stamme fra stædighed. I hvert fald har forskere fundet ud af, at stædige børn kan få succes, når de bliver voksne.

Hvis dit barn ofte er på tværs og stædig, så fortvivl ej. Ifølge et nyt studie kan det være et tegn på, at dit barn bliver succesfuldt i sine voksne år. Det skriver Inc.com ifølge Videnskab.dk.

Forskere fulgte i alt 700 børn fra de var 12 og kontaktede dem igen, da de var i 40’erne. Hvert barns personlighed blev undersøgt i begyndelsen af studiet, og forskerne kiggede særligt efter karaktertræk som samvittighedsfuldhed og tilbøjelighed til trods og stædighed.

Læs mere på Videnskab.dk: Succes i børnehaveklassen giver succes senere i livet

Forskerne undersøgte flere år senere, hvilke af disse karaktertræk eller egenskaber som hang bedst sammen med professionel succes senere i livet.
Her fandt de ifølge Inc.com, at det var de stædige børn, som havde mest succes som voksne.

Læs mere på Videnskab.dk: Tidlig barndom vigtig for nobelprismodtageres succes

»Disse børn er formentlig mere konkurrerende i klasseværelset, hvilket kan føre til bedre karakterer. Dette kan tages med videre i voksenlivet, hvor det kan gavne dem i lønforhandlinger,« skriver forfatterne i deres studie ifølge Inc.com.

Forskernes resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift APA PsycNet.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Forskere opdager et helt nyt kapitel i menneskets historie
Hvordan dør et sort hul?
Er bævere, bisoner og elefanter i Danmark noget hø?