Når alternativ behandling ’kurerer’ folk, så skyldes det måske ren indbildning på grund af placeboeffekten. Og selvom effekten kan virke gavnlig, må det ikke ses som en blåstempling af alternativ behandling, advarer forskere.

Christine Marvil er gymnasielærer i København og storforbruger af alternativ behandling.

- Jeg har prøvet akupunktur, homøopati, irisdiagnose, pulsdiagnose, magnetterapi, zoneterapi, og healing, samt allehånde urter og urtepræparater, fortæller hun til Videnskab.dk.

Er alternativ behandling fup eller fakta?

Christine Marvil er overbevist om, at alternativ behandling virker.

- Jeg har ganske enkelt oplevet, at det har gjort mig rask i flere tilfælde. For eksempel har jeg fået kureret astma med homøopati, hvor lægerne bare ville give mig medicin og sagde, at jeg ikke kunne blive rask, siger hun.

Se videoen: Kan kinesiologi kurere allergi?

Placeboeffekten får alternativ behandling til at virke

Christine Marvil er bare én af mange danskere, der er positivt stemt over for det alternative. Ifølge en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed bruger cirka 26,3 procent af danskerne jævnligt alternativ behandling, på trods af at det ifølge videnskaben er spild af tid.

Se den klamme video: Sådan ser det ud, når en myg stikker dig

Men på ét punkt kan videnskaben dog ikke helt affeje, at alternativ behandling kan have en effekt: Forklaringen kan være den såkaldte ’placeboeffekt’, som betegner, at vi oplever lindring, selvom vi ikke får en virksom behandling.

- Flere studier har vist, at snydebehandling kan give samme effekt som rigtig behandling, når patienterne på snydebehandling selv tror, at de får den rigtige behandling, fortæller placeboforsker Lene Vase, der er lektor, cand. psyk. og ph.d. i neurovidenskabelig psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Læs resten af historien på Videnskab.dk, og find ud af, hvad en hjerneforsker mener om placeboeffekten og alternativ behandling.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Tankeoverførsel mellem mennesker er en realitet

Så tidligt begynder drenge at interessere sig for porno

Pengebekymringer frarøver dig 13 IQ-point