Den seneste årrække har været revolutionerende på kræftområdet. Vi er blevet markant bedre til at finde og behandle de kræftceller, som vi allesammen frygter vokser i vores egen eller en pårørendes krop.

Overlevelsen ved de fleste kræftformer stiger støt, og dermed sidder Danmark ikke længere bagerst i klasselokalet i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

I 2000 levede kun 48 pct. af kræftpatienterne stadig efter fem år, mens det tal var steget til 61 pct. i 2014.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om den nye kræftplan. Danmark sidder ikke længere bagerst i klassen, når det kommer til kræftbehandling, og det får eksperterne til at juble.

Det får du:

  • Artikel: Flere overlever kræft
  • Grafik: Andelen af personer, som stadigvæk er i live fem år, efter diagnosen, er blev stillet.
  • Artikel: V vil forbyde røg på skolerne
  • Fakta: Regeringens oplæg til Kræftpakke IV

Danmark sidder ikke længere bagerst i klassen, når det kommer til kræftbehandling, og det får eksperterne til at juble.

Den seneste årrække har været revolutionerende på kræftområdet. Vi er blevet markant bedre til at finde og behandle de kræftceller, som vi allesammen frygter vokser i vores egen eller en pårørendes krop.

Overlevelsen ved de fleste kræftformer stiger støt, og dermed sidder Danmark ikke længere bagerst i klasselokalet i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

I 2000 levede kun 48 pct. af kræftpatienterne stadig efter fem år, mens det tal var steget til 61 pct. i 2014.

»Det giver en masse håb, hvis kurven kan fortsætte med den positive hældning. Vi har indhentet rigtig meget af det forspring, de andre nordiske lande havde. Og de har jo også haft en positiv udvikling, så det betyder bare, at vores udvikling har været endnu bedre,« siger Dorthe Crüger, formand for Kræftens Bekæmpelse.

Hurtige forløb er afgørende

En af de ting, som hun mener er helt afgørende for den positive udvikling i Danmark, er de forløbspakker, der blev indført i med kræftplan 2 i 2005.

»De har givet patienten nogle rettigheder i forhold til at få en hurtig udredning og behandling,« siger hun.

Regeringens udspil til ny kræftplan blev i går præsenteret af sundhedsminister Sophie Løhde (V). Planen indeholder en række tiltag, som skal sikre en bedre kræftoverlevelse i Danmark. Det skal dels ske ved at tildele alle kræftpatienter en behandlingsansvarlig læge, investering i udstyr til screening og behandling samt et mål om at gøre den unge generation helt røgfri i 2030.

Kræftplanen er nummer fire i rækken, og plan ét, to og tre har allerede skubbet udviklingen i den rigtige retning. Som sundhedsministeren påpegede i Berlingske i går, så »har vi gennem de seneste 10-15 år taget meget store skridt fremad i behandlingen af kræft«.

Det er professor ved Københavns Universitet Nils Brünner enig i. Siden han begyndte som læge i 1979, har dødeligheden på kræftområdet ligget stabilt, selvom antallet af kræfttilfælde er fordoblet.

»Når dobbelt så mange får kræft, og der ikke er flere, der dør, så er det fordi, vi er blevet bedre til at finde og behandle kræft på tidlige stadier. Det er klart positivt,« siger han.

Brünner peger på screening for bryst-, livmoder- og tykstarmskræft som nogle af de områder, der for alvor har rykket på overlevelsen. Derudover er der især de senere år også indført nogle revolutionerende nye behandlingsmetoder f.eks. immunterapi, som giver mulighed for at behandle aggressive kræftformer, der tidligere har været dårlige prognoser for.

Forebyggelsen halter

Men vi kan ikke komme uden om den dårlige nyhed, nemlig at vi tilsyneladende ikke har rykket på forebyggelsesområdet. I Danmark ser vi hver dag knap 50 nye tilfælde af kræft – et tal, som WHO forventer vil stige med 100 pct. inden 2030.

»Hvis vi ikke får knækket den kurve, så kan vi ikke blive ved med at følge med i behandlingen. Og vi har slet ikke råd til at skulle behandle så mange kræftpatienter,« siger Nils Brünner.

Samtidig tror han, at vi i forhold til den primære forebyggelse – altså at få folk til at stoppe med at ryge, drikke og spise forkert – har nået grænsen i forhold til, hvad man kan få folk til. Derfor skal man ifølge professoren fremover også satse på f.eks. medicinsk kræftforebyggelse, der er målrettet risikogrupper.

»Vi skal jo ikke tilsætte den forebyggende medicin i drikkevandet, men hos de grupper, som vi ved er i øget risiko f.eks. på grund af arv, kan vi medicinsk forebygge, at de overhovedet udvikler kræft. Vi ved f.eks. at vi kan nedsætte risikoen for at udvikle tyktarmskræft med 30 pct. ved at give folk aspirin,« siger han.

Den form for målrettet forebyggelse ærgrer han sig over ikke er at finde i regeringens udspil.

Anderledes positiv er Dorthe Crüger fra Kræftens Bekæmpelse. Flere af de ting, hun tror kan flytte Danmark helt op i verdensligaen på kræftområdet, er nemlig at finde i udspillet.

»Vi skal lykkes med at få færre til at ryge. Vi skal lytte mere til patienterne, så de mere aktivt er med til at bestemme deres egen behandling. Og så skal vi love vores patienter, at vi tilbyder den bedste behandling på markedet – også selv om den er dyr,« siger hun.

Brystkræft

Andelen af personer, som stadig er i live fem år efter diagnosen, er blevet stillet, er steget fra at have været 81 pct. i 2000 til 87 pct. i 2014.

I gennemsnit fik 4.677 danskere konstateret brystkræft hvert år i perioden 2010-2014.

I 2005 gik man i gang med at screene for brystkræft, og det har haft en stor betydning for overlevelsen. Hvis vi finder kræftsvulsten på et tidligere stadium, lykkes vi i mange tilfælde med at fjerne den helt ved en operation. Til gengæld har der på brystkræftområdet ikke været nogen revolutionerende nye behandlingsmetoder.

Lungekræft

Andelen af personer, som stadig er i live fem år efter, diagnosen er blevet stillet, er steget fra at have været 9 pct. i 2000 til 16 pct. i 2014.

I gennemsnit fik 4.635 danskere konstateret lungekræft hvert år i perioden 2010-2014.

Vi har svært ved at behandle effektivt mod lungekræft, så derfor er fokus i høj grad på at få folk til at stoppe med at ryge. Op imod hvert femte nye tilfælde af alle former for kræft skyldes tobak. I forhold til antallet af rygere har vi desværre en ærgerlig rekord, sammenlignet med de andre nordiske lande, og selvom flere har kvittet smøgerne siden 50erne, er kurven fladet ud de seneste år. Derfor satser man i udspillet til den nye kræftplan også massivt på at gøre Danmark røgfrit.

Prostatakræft

Andelen af personer, som stadig er i live fem år efter, diagnosen er blevet stillet, er steget fra at have været 55 pct. i 2000 til 88 pct. i 2014.

I gennemsnit fik 4.577 danskere konstateret prostatakræft hvert år i perioden 2010-2014.

Fordi vi lever længere, bliver stadig flere ramt af prostatakræft. Heldigvis er vi også blevet bedre til at operere samt at finde ud af, hvem vi skal behandle ved hjælp af bl.a. blodprøver.

Tyktarmskræft

Andelen af personer, som stadig er i live fem år efter, diagnosen er blevet stillet, er steget fra at have været 51 pct. i 2000 til 61 pct. i 2014.

I gennemsnit fik 3.492 danskere konstateret tyktarmskræft hvert år i perioden 2010-2014.

Med kræftplanen i 2010 blev man enige om at tilbyde alle 50-74-årige screening for tarmkræft. Ligesom med brystkræft, så betyder screeningerne, at jo før man kan operere mod kræften, des større chance er der for, at man kan fjerne hele svulsten.

Modermærkekræft

Andelen af personer, som stadig er i live fem år efter, diagnosen er blevet stillet, er steget fra at have været 88 pct. i 2000 til 92 pct. i 2014.

I gennemsnit fik 2.194 danskere konstateret modermærkekræft hvert år i perioden 2010-2014.

I behandlingen af modermærkekræft har man se seneste år set et stort gennembrud i kræftbehandlingen. Det er en aggressiv kræftform, som før havde dårlige prognoser, men den nye behand-lingsform immunterapi har ændret markant på overlevelsen.

V vil forbyde røg på skolerne

Prisen på cigaretter bliver ikke sat op i regeringens udspil til ny kræftplan. Til gengæld er Venstre klar til at bruge lovgivning for at stoppe børn og unges rygning.

Det fastslår sundhedsminister Sophie Løhde (V), som onsdag præsenterede regeringens udspil til en ny Kræftplan IV til 2,2 milliarder kroner.

»Regeringen opstiller nu den målsætning, at Danmark i 2030 skal have den første røgfri generation. Det vil sige, at den generation, der bliver født i dag, holder sig fra rygning, så ingen børn er rygere i 2030,« siger Sophie Løhde.

Rygeloven ændres

Målsætningen skal ifølge sundhedsministeren realiseres ved eksempelvis at ændre rygeloven. Fremover må elever på erhvervsskoler – lige- som elever på gymnasier – ikke have lov til at ryge på skolens område, mener ministeren.

»I dag er det 12 procent af gymnasieeleverne, der er rygere, mens det er 37 procent af eleverne på erhvervsskolerne,« siger Sophie Løhde.

Røgfri skoletid

Hun vil nu diskutere ’røgfri skoletid’ for alle under 18 år med Folketingets partier. Det vil sige et forbud mod røg på alle skoler og uddannelsessteder, hvor der optages elever under 18 år.

Derudover vil regeringen indgå partnerskaber med erhvervslivet med henblik på, at butikkerne ikke sælger tobak til mindreårige.

»Alt for mange børn og unge begynder at ryge. Det skal vi gøre noget ved. Og hvis vi kan nå målet om, at ingen af de børn, som fødes i dag, ryger i 2030, er vi kommet rigtig langt i forhold til at forebygge nye kræfttilfælde.«

/ritzau/

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil stoppe unges rygning. Foto: Ólafur Steinar Gestson
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil stoppe unges rygning. Foto: Ólafur Steinar Gestson
Vis mere