Nu puster en ekspert igen til den evigt brændede ild om, hvorvidt de screeningsprogrammer, som er sat i verden for at sænke dødeligheden, reelt har en effekt. Kritikken bliver rejst i DR-programmet ’Sygdom søges’, der i aften sætter fokus på tilbuddet om screening for tarmkræft, der tilbydes til alle danskere mellem 50 og 74 år.

12 personer reddes i bedste fald fra at dø af tarmkræft, hvis 10.000 danskere mellem 60-69 år screenes i 10 år. Og det mener professor og forskningslektor på Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet John Brodersen er et forsvindende lille tal. Et tal, som ikke opvejer de ulemper, der er ved screeningen.

»Når man screener for noget, som ikke forekommer særlig hyppigt, og hvor dødeligheden ikke er særlig stor, så bliver den gavnlige effekt også forsvindende lille. Og samtidig glemmer man at informere om de mange skadelige effekter, der kan være ved screeningen,« siger han til BT.

Log ind med BT PLUS og bliv klogere på hvilke fordele og ulemper der kan være ved screening for tyk - og endetarmskræft. Få et overblik over sygdommen, se symptomerne og tjek om du er i farezonen.

Det får du:

  • Artikel: Kristik af tarmkræft-screening
  • Lille artikel: Ja eller nej til screening?
  • Fakta: Tarmkræft
  • Fakta: Screening for tarmkræft i Danmark
  • Overblik: Symptomer på tarmkræft

Nu puster en ekspert igen til den evigt brændede ild om, hvorvidt de screeningsprogrammer, som er sat i verden for at sænke dødeligheden, reelt har en effekt. Kritikken bliver rejst i DR-programmet ’Sygdom søges’, der i aften sætter fokus på tilbuddet om screening for tarmkræft, der tilbydes til alle danskere mellem 50 og 74 år.

12 personer reddes i bedste fald fra at dø af tarmkræft, hvis 10.000 danskere mellem 60-69 år screenes i 10 år. Og det mener professor og forskningslektor på Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet John Brodersen er et forsvindende lille tal. Et tal, som ikke opvejer de ulemper, der er ved screeningen.

»Når man screener for noget, som ikke forekommer særlig hyppigt, og hvor dødeligheden ikke er særlig stor, så bliver den gavnlige effekt også forsvindende lille. Og samtidig glemmer man at informere om de mange skadelige effekter, der kan være ved screeningen,« siger han til BT.

Dels er der risikoen for, at nogle personer med forstadier til tarmkræft - polypper i tarmen - bliver sygeliggjort og dermed får tilbudt et overvågningsprogram, hvor de jævnligt skal have foretaget en ikke-risikofri kikkertundersøgelse, selvom polypperne i mange tilfælde alligevel ikke ville udvikle sig til kræft.

Dels kan de personer, som har haft blod i afføringen og derfor sendes videre til kikkertundersøgelse, blive skræmt uden grund, hvis undersøgelsen er negativ.

»Min forskning viser, at mennesker, der har været igennem sådan et forløb, er mere bekymrede, mere sårbare og går mere til lægen bagefter. Vi skrøbeliggør raske mennesker,« siger han.

2.000 dør om året

Cirka 4.200 danskere får hvert år tarmkræft. For langt de fleste sker det, efter de er fyldt 50 år. Symptomerne viser sig ofte først sent og kan f.eks. være afføringsproblemer og træthed; hvert år dør cirka knap 2.000 af sygdommen. I 2014 indførte man tilbuddet om screening netop for at blive bedre til at opdage kræften i tide.

Det er frivilligt, om man vil tage imod tilbuddet, hvor man først sender en afføringsprøve ind, og hvis der er blod i denne, sidenhen bliver indkaldt til en kikkertundersøgelse af tarmen.

I løbet af det første år tog cirka to ud af tre imod tilbuddet. I knap syv pct. af tilfældene fandt man i afføringen grund til en nærmere undersøgelse af tarmen.

Ud af de personer, som fik foretaget kikkertundersøgelsen, fandt man kræft hos seks procent.

Professor ved Københavns Universitet Nils Brünner, der forsker i kræftbehandling, mener ubetinget, at tarmkræftsscreeningen er et godt tilbud.

»Vi finder kræft i tidligere stadier, og vi finder også dem, der er i højrisiko for at udvikle kræft, så vi kan følge dem tæt. Mit håb er, at vi kan udvikle screeningsprogrammet, så vi på højrisikogrupper kan lave målrettet forebyggelse med f.eks. medicin,« siger han.

Han mener ikke, at der er risiko for, at man sygeliggør folk, og han understreger, at kun få oplever komplikationer i forbindelse med kikkertundersøgelse,

»Og der hvor det sker, er der kun ganske få, der dør. Det er minimalt i forhold til gevinsten ved undersøgelsen,« siger han.

Hos Kræftens Bekæmpelse understreger man, at det vigtige er, at man føler sig godt informeret om undersøgelsen.

»Og er man i tvivl, kan det være en god ide at tale med sin læge eller en anden person, man har tillid til. Men vi mener, at det er et godt tilbud, som bygger på et solidt grundlag af viden, og som desuden også kører i langt de fleste andre EU-lande og bakkes op af WHO. Der kan i nogle tilfælde være komplikationer til kikkertundersøgelsen, men det holder lægerne øje med, og de foreløbige resultater af screeningen i Danmark viser langt færre komplikationer, end man havde forudset ville komme,« siger overlæge og projektchef hos Kræftens Bekæmpelse Ulla Axelsen.

Hun understreger, at screeningen ikke er en 100 pct. garanti.

»De fleste vil blive frikendt og kan beroliget leve videre. Men der vil altid være tilfælde, som ikke fanges ved screening eller opstår efter screeningen, så man skal altid reagere på symptomer,« siger Ulla Axelsen.

Se mere i ’Sygdom søges’ på DR 1 klokken 20.45 i aften.

Ja eller nej til screening?


Der er både fordele og ulemper forbundet med screening for tyk- og endetarmskræft. Så selvom brevet kommer fra Sundhedsstyrelsen, er det i sidste ende op til dig at sige ja eller nej til tilbuddet

​Fordele

Bedre overlevelse:
Ved at undersøge en afføringsprøve for usynligt blod kan man opdage tarmkræft på et tidligt tidspunkt. Det giver bedre muligheder for at blive behandlet og helbredt for sygdommen. Screener man 10.000 danskere på 60-69 år i 10 år, vil man redde 12 fra at dø.

Lettere behandling:
Jo tidligere man finder kræften, des mere skånsom er behandlingen.

Forebyggelse:
I screeningen kan man også opdage forstadier - polypper - til kræft og fjerne dem, inden de udvikler sig til kræft. Det er dog ikke alle forstadier, der vil udvikle sig til kræft.

Ulemper

Ubehagelig prøve:
Selve afføringsprøven kan være grænseoverskridende, da man skal opsamle sin afføring og sende den med posten. Hvis der er blod i prøven, bliver du henvist til en kikkertundersøgelse, hvor en kikkert undersøger tarmen indefra. Undersøgelsen er ubehageligt, og ikke uden risiko, da man kan få blødninger i tarmen eller få stukket hul på tarmen. Det er dog meget sjældent, at folk dør. Andelen af alvorlige komplikationer i de foreløbige resultater af screeningen i Danmark er mindre end 0,6 pct.

Ingen garanti:
Der er risiko for, at man har kræft, selv om man ikke har blod i afføringen. Testen finder 6 ud af 10 personer med tarmkræft. De sidste 4 personer med tarmkræft får altså fejlagtigt at vide, at de ikke har tegn på tarmkræft. Derfor skal man altid opsøge sin læge ved symptomer på tarmkræft.

Unødvendig bekymring:
Har du blod i afføringen og bliver sendt videre til kikkertundersøgelse kan det give anledning til stor frygt og bekymring, som også bagefter gør dig mere bekymret over din egen sundhed, selvom kikkertundersøgelsen viser, du er rask. Det er kun mellem 6 og 9 pct. af dem, som får lavet en efterfølgende kikkertundersøgelse af tarmen, der har kræft.

Overbehandling:
Ikke alle polypper udvikler sig til kræft. Man kan derfor komme til at fjerne polypper, som egentlig var ufarlige - og sådanne indgreb er ikke uden risiko for komplikationer. Ligesom et efterfølgende overvågningsprogram med jævnlige kikkertundersøgelser kan give komplikationer.

Usikkerhed og uro:
Meget fokus på sygdom, undersøgelse og afventning af resultater kan medføre frygt og uro. Det er op til dig selv at opveje den uro mod den ro og sikkerhed, et svar evt. giver dig.

Kilde: ’Screening for tyk- og endetarms­kræft’ - Sundhedsstyrelsen, professor John Brodersen, ’Dansk tarmkræft­screeningsdatabase Årsrapport 2014’ m.fl.

Fakta: Tarmkræft


• Risikoen for at få tarmkræft stiger med alderen.

• Tarmkræft er lige så hyppig hos mænd som hos kvinder. Typisk går mænd senere til lægen med symptomer fra mave eller tarm, end kvinder gør.

• Tarmkræft opstår, hvis cellerne i tarmens slimhinde vokser mere, end de skal, og der opstår små udvækster, som kaldes polypper. Mange polypper er forstadier til tarmkræft, de udvikler sig ikke alle til kræft. Tarmkræft kan både opstå i tyktarmen og i endetarmen.

• Forskerne kan endnu ikke udpege de præcise årsager til kræft i tarmen, men man mistænker en række faktorer for at medvirke til, at sygdommen opstår. Overvægt, alkohol og type 2-diabetes øger risikoen. Meget tyder på, at også madvaner spiller en rolle i udviklingen af tarmkræft. Fed mad og rødt kød (dvs. kød fra firbenede dyr) synes at øge risikoen for at udvikle tarmkræft, mens mad med mange fibre, frugt og grøntsager måske kan nedsætte risikoen. Der er dog tale om meget indviklede sammenhænge.

• Tarmkræft kan i sjældne tilfælde være arveligt. Tarmkræft er arveligt hos mindre end 5 procent af patienterne. Nogle familier er disponerede for at udvikle tyktarms­kræft, det er f.eks. familier med FAP og familier med HNPCC.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Screening for tarmkræft i Danmark


Hvis du er mellem 50 og 74 år, vil du i løbet af tidsperioden 2014-2018 blive indkaldt til screening. Hvornår præcis afhænger af, i hvilken måned du er født. Screeningen foregår ved, at man afleverer en prøve af ens afføring, som så bliver undersøgt for usynligt blod. Bliver der fundet blod i afføringen, vil man få et tilbud om en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi).

Formålet med screeningsprogrammet er, at man opdager kræften på et så tidligt stadie, at man med tiden vil se et fald i dødeligheden. Derudover vil man også opdage og fjerne forstadier til tarmkræft, og dermed på sigt se et fald af tarmkræfttilfælde i det hele taget.

Knap to ud af tre har taget imod et nyt tilbud om screening for kræft i tyk-og endetarm. Det viser den første opgørelse af det nye landsdækkende tilbud til alle i aldersgruppen 50-74 år.

Ud af den gruppe, der fik foretaget en kikkertundersøgelse, fandt man i 2014 tarmkræft hos godt seks pct.

I Cancerregistret kan man også aflæse en stigning i antallet af diagnosticerede kræfttilfælde i fordøjelsesorganerne, efter screeningen er indført. I 2013 fik 7.285 diagnosen, mens tallet i 2014 var 8.300.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, ­Cancerregistret m.fl.

Symptomer på tarmkræft

  • Blod i afføringen eller sort afføring. Hvis blødningen sidder langt oppe i tarmen, farver den afføringen sort, inden den kommer ud.
  • Ændrede afføringsvaner, som varer mere end nogle få uger og under én måned. F.eks. hvis man pludselig får vekslende diarré eller forstoppelse, uden at der er nogen yderligere forklaring.
  • Smerter ved afføring eller problemer med at tømme tarmen.
  • Bøvl med maven kan også være tegn på tarmkræft, hvis det har stået på i mere end fire uger.
  • Blodtab, vægttab eller feber, som ikke kan forklares med en infektion.
  • Bemærk: Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men gå til lægen, hvis du er i tvivl.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse