Har du oplevet rejsningsproblemer, blod i urinen eller i din sæd? Så kan du måske være ramt af den mest hyppige mande-kræftform herhjemme. En sygdom, der næsten som en tsunami vil skylle ind over Danmark i de kommende år, forudser en professor med speciale i kræftformen.
Lige nu får 4400 danske mænd hvert år konstateret prostatakræft. Men det tal vil blot stige yderligere – til omkring det dobbelte eller mere de kommende 10 år. Det forudser professor Michael Borre fra Urologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital:
»Der vil komme en betydelig stigning, og det skyldes simpelthen, at der efter Anden Verdenskrig blev født en meget stor generation, en bølge, som blev sendt af sted for 70 år siden, og som nu forventes at ramme os i form af en patienttsunami, så der i løbet af de næste 10 år formentlig vil ske en fordobling af disse patienter. Og det er en kæmpe udfordring,« siger professoren.
Log ind på BT PLUS og bliv klogere på prostatakræft, hvad du skal holde øje med, og om hvad du selv kan gøre for at forebygge den hyppige mande-kræftform.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Artikel: En tsunami af prostatakræft på vej
- Artikel: 'Lysten forsvinder helt'
- Guide: De lumske tegn
- 5 Gode råd: Det kan du selv gøre
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Har du oplevet rejsningsproblemer, blod i urinen eller i din sæd? Så kan du måske være ramt af den mest hyppige mande-kræftform herhjemme. En sygdom, der næsten som en tsunami vil skylle ind over Danmark i de kommende år, forudser en professor med speciale i kræftformen.
Lige nu får 4400 danske mænd hvert år konstateret prostatakræft. Men det tal vil blot stige yderligere – til omkring det dobbelte eller mere de kommende 10 år. Det forudser professor Michael Borre fra Urologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital:
»Der vil komme en betydelig stigning, og det skyldes simpelthen, at der efter Anden Verdenskrig blev født en meget stor generation, en bølge, som blev sendt af sted for 70 år siden, og som nu forventes at ramme os i form af en patienttsunami, så der i løbet af de næste 10 år formentlig vil ske en fordobling af disse patienter. Og det er en kæmpe udfordring,« siger professoren.
Det er dog ikke kun demografi, der er årsag til de dystre statistikker. Mange mænd får stillet diagnosen, fordi flere får målt deres såkaldte PSA-tal (et protein i blodet, der kan rejse mistanke om, at man har prostatakræft, red.). En metode, der har gjort, at mange ender med unødigt at blive behandlet, fordi lægerne ikke med sikkerhed kan sige, om der er tale om milde tilfælde, man kan leve med uden at skulle opereres, eller om kræften er aggressiv og kræver behandling med det samme.
Man skal derfor ikke fare til lægen og få målt sit PSA, råder Michael Borre. Det er kun, hvis man har en ophobning af prostatakræft i familien, at det kan være en god ide, da risikoen så er betydelig forøget.
Ny, præcis test
Håbet om, at følgerne af ’tsunamien’ kan mindskes, er dog endnu intakt. Forskerne på Aarhus Universitetshospital og Herlev Hospital er lige nu i gang med at teste et supplement til bl.a. PSA-testen hos udvalgte patienter. Det består i den såkaldte MPMR-scanning, der i modsætning til blodprøve-testen i højere grad kun viser de alvorlige typer af prostatakræft.
Dermed forventer man at kunne nedsætte risikoen for unødige diagnoser og overbehandling, der kan føre alvorlige bivirkninger i form af rejsningsproblemer og ufrivillig vandladning med sig. Indtil videre er det dog kun på forsøgsbasis, og der kan gå noget tid, før metoden bliver udbredt og anvendt i det daglige. Det på trods af, at vores norske naboer på en række hospitaler - og med stor succes - allerede tilbyder scanningerne.
»Indtil nu har vi jo famlet noget i blinde, men med den nye billeddiagnostiske teknik kan vi langt bedre se, hvem der reelt er syge, og hvem, der ikke er. Men vi mangler stadig at indsamle flere data, før vi kan udbrede metoden til hverdagen,« siger Michael Borre, der tilføjer, at det kræver både økonomi og højtuddannet personale, for at forskningsprojektet kan blive fast praksis på landets sygehuse.
Hos prostatakræftforeningen Propa ser man frem til, at den nye metode finder vej ud af laboratorierne. Indtil da sætter foreningen hårdt ind på ’oplysende arbejde’:
Snigende og lumsk
»Det er desværre ofte sådan, at mange mænd lever fuldstændig symptomfri, og så bliver det typisk opdaget, når de bliver undersøgt for noget andet, så på den måde er den både snigende og rigtig lumsk. Derfor skal man selvfølgelig være opmærksom og gå til læge, hvis man f.eks. oplever blod i urinen eller sæden, for det er en sygdom, der kan helbredes, hvis det opdages i tide,« siger direktør for foreningen, Jens Ingwersen.
I Sverige er man også lige nu i gang med et større forskningsprojekt, der ser nærmere på, hvorvidt billeddiagnostik med de såkaldte MPMR-scanninger fremover vil kunne redde patienter med prostatakræft. Fremtiden tegner dermed ’lovende’ ifølge prostatakræftforeningen:
»Det er et stort fokusområde for os, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få presset på med nye diagnoseværktøjer, så vi kan mindske risikoen for overbehandling. Det har stået stille i mange år, og nu ser der endelig ud til at være et gennembrud,« siger Jens Ingwersen.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
'LYSTEN FORSVINDER HELT'
De natlige toiletbesøg blev pludselig hyppigere og hyppigere. Og selvom Peter Skifter havde på fornemmelsen, at ’der nok var noget galt’, var det ikke før, hans hustru gennem 33 år sendte ham til lægen, at han fik den alvorlige diagnose.
Peter Skifter, der bor i Lystrup nær Aarhus, husker tydeligt, da han fik den endelige besked fra lægen på hospitalet. Det var ikke ’særlig spændende’, som han selv formulerer det.
»Der går jo mange tanker igennem ens hoved, og man kortslutter mere eller mindre. Man når at tænke, at det måske er en dødsdom eller også, at det er noget, man vil kunne leve med. Jeg tænkte meget på, hvad det ville komme til at betyde for min familie,« siger Peter Skifter, der har to voksne børn og et barnebarn.
Den 68-årige mand var dog samtidig heldig. Kræften havde ikke spredt sig til andre steder i kroppen, men ’kun’ brudt igennem prostata (blærehalskirtlen, red.). Det betød, at han ikke kunne blive opereret, men skulle have stråler og igennem en hormonbehandling, der varer tre år.
Ro i maven
»Det gav ro i maven, at det ikke havde spredt sig. Så jeg var rimelig afklaret,« fortæller Peter Skifter.
Først i februar i år er han blevet færdig med sin behandling, der dog ikke har været helt uden bivirkninger:
»Det påvirker ens krop voldsomt, man får svedeture og bliver træt. Lysten til sex forsvinder helt. Bare det at klippe min hæk var og er en overanstrengelse,« siger han.
I dag går Peter Skifter stadig til kontrol på sygehuset.
»Jeg har jo været utrolig heldig, og jeg er nok lidt mere glad ved de dage, jeg har, gode som dårlige. Jeg er meget tilfreds med det behandlingsforløb, jeg har været igennem, selvom jeg stadig er træt og må rende på toilettet,« siger han.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
DE LUMSKE TEGN
Prostatakræft giver som regel ingen symptomer i begyndelsen, da kræft-forandringerne oftest opstår i de ydre dele af blærehalskirtlen, hvor der er god plads. Der er mange mænd, som lever med en lille kræftknude i prostata, der aldrig bliver opdaget. Hos de fleste mænd udvikler kræft i prostata sig langsomt. Det kan tage flere årtier, før kræftknuden giver symptomer eller eventuelt spreder sig.
Gå til læge, hvis du oplever:
- Blod i urinen
- Blod i sæden
- Aftagende eller manglende sædmængde
- Blærebetændelse
- Vedvarende smerter
- Rejsningsbesvær
- Slap stråle samt hyppig og natlig vandladning
- Besvær med at komme i gang med at tisse
- Ukontrollerbar vandladningstrang
De tre sidste punkter er almindelige symptomer hos ældre mænd, og oftest skyldes det godartet forstørrelse af prostata. Det er dog vigtigt at blive undersøgt, så lægen kan vurdere, om der er grund til at mistænke kræft i prostata.
Læs evt. mere om de enkelte symptomer på hjemmesiden: tjekdigselvmand.dk
Advarsel
Symptomer fra metastaser (kræft, der har spredt sig) kan være det første symptom, manden mærker - og i så fald ofte i form af knoglesmerter.
Mere diffuse eller ’uspecifikke’ symptomer som træthed og vægttab ses også.
Behandling af prostatakræft
FJERNELSE af prostata ved operation.
Bivirkninger: Man kan komme til at lide af inkontinens.
Mange bliver impotente.
STRÅLING udefra gennem huden eller indefra, hvor man placerer nogle ’strålekorn’ i prostatavævet.
Bivirkninger: Problemer med blæren, blærebetændelse.
KASTRATION. Begge testikler fjernes. Ved at mindske koncentrationen af testosteron kan man hæmme kræften.
Bivirkninger: Manglende lyst til sex. Impotens. Mange tager på i vægt og får mindre skægvækst.
MEDICINSK KASTRATION med forskellige hormoner og antihormoner, der hæmmer dannelsen af testosteron.
Bivirkninger: Manglende sexlyst.
Arvelig sygdom
Kræft i prostata vokser normalt meget langsomt og kræver måske ingen eller meget lidt behandling. Men noget kræft kan være aggressiv og sprede sig hurtigt. Risikoen for, at en mand udvikler kræft i prostata, er mere end fordoblet, hvis to familiemedlemmer (f. eks. far eller bror) har sygdommen.
PSA står for Prostata Specifikt Antigen og er et protein, der kan måles i blodet.
Det er en måler for, om man har sygdommen og i hvilket omfang. Men PSA-tallet kan ikke stå alene. Der skal også tages adskillige vævsprøver for at stille en sikker diagnose.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse, professor Michael Borre, Aarhus Universitetshospital. m.fl.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
5 GODE RÅD: DET KAN DU SELV GØRE
Rigelige mængder fuldkorn
Fuldkorn har bl.a. i danske og svenske forsøg vist sig at kunne bremse spredning af prostatakræft. Fuldkorn finder du f.eks. i groft rugbrød, brune ris, havregryn, bulgur, spelt og perlerug. Fuldkorn medvirker til et stabilt blodsukker, der modvirker celler - også dermed også kræftceller - i at vokse.
Skær ned på kødet
Spis ikke for meget kød fra firbenede dyr ( det vil sige okse, svin og lam). Det indeholder nemlig meget salt, mættet fedt og tilsætning af mulige kræftfremkaldende stoffer. Det kan desuden være med til at forværre sygdommen, hvis du allerede har fået den. Hold dig til ca. 500 gram om ugen og spis kylling eller fisk i stedet.
Hold igen med mælken
Et højt indtag af kalk, som især findes i mælkeprodukter, øger sandsynligvis risikoen for prostatakræft. Risikoen er størst, hvis man indtager kalk som kosttilskud uden vitamin D og i en dosis over det anbefalede dagsniveau.
Få det rigtige mineral
Visse selenstoffer, som findes naturligt i f.eks. hvidløg eller broccoli, har i forsøg vist sig at kunne blokere et bestemt molekyle i kroppen, som får kræftceller til at sprede sig. Selen findes også i fisk, frø, nødder og fuldkornshvede.
Snør løbeskoene
Bevæg dig minimum 30 min. om dagen i form af en rask gåtur eller en cykeltur. Motion kan nemlig, i kombination med en sund og varieret kost, bremse sygdommen i det tidlige stadie. Desuden tyder en række amerikanske undersøgelser på, at overvægt øger risikoen for kræft i prostata.
