92.000 danskere lider af demens. Verdenssundhedsorganisationen WHO frygter en 'flodbølge af demens'. I dokumentaren 'Da Aage forsvandt', som blev vist på TV2 torsdag, kunne man følge Aage Knudsens demenssygdom udvikle sig over fem år.

Danmark står over for et sandt demens-mareridt. Om blot 25 år, i 2040, vil 164.000 danskere være ramt af den sygdom, alle frygter. Derfor er der behov for at vi opdager symptomerne hurtigere end hidtil, mener Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Opret abonnement på BT PLUS og læs historien om Rita og Aages tragedie og om, hvordan sygdommen demens langsomt ændrer parrets hverdag.

Derudover får du:

  • En oversigt over 10 tegn på tidlig demens
  • En guide med 11 råd til, hvordan du forebygger den frygtede sygdom.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Danmark står over for et sandt demens-mareridt. Om blot 25 år, i 2040, vil 164.000 danskere være ramt af den sygdom, alle frygter mest - næst efter kræft. Derfor er der behov for at opdage symptomerne hurtigere end hidtil, mener Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Vi kender det alle. Man glemmer, hvor man har lagt sine nøgler, man leder efter de rigtige ord, eller man har måske fuldstændig svedt en aftale ud. Men for 92.000 danskerne er det langt mere alvorligt end bare en simpel forglemmelse. De lider nemlig af sygdommen demens, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde. En sygdom, der spreder sig - ikke kun i Danmark - men over hele verden, og som derfor for nylig på en konference i Genève fik  verdenssundhedsorganisationens generaldirektør Margaret Chan til at advare mod en hel ’flodbølge af demens’. Samtidig opfordrede hun de enkelte lande til i højere grad at sætte fokus på tidlig diagnose, så man kan sætte ind med behandling, før sygdommen forværres.

Herhjemme kan professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens Gunhild Waldemar nikke genkendende til de dystre fremtidsudsigter, som automatisk vil opstå i takt med, at gruppen af ældre danskere vokser.

Sund levevis forebygger

»Noget tyder på, at vi er blevet bedre til at leve sundt, som er et vigtigt led i forebyggelse af demens. Derfor vil antallet af nye tilfælde måske ikke blive nær så højt, som vi først har antaget. Men selv hvis det udvikler sig til 10 pct. færre tilfælde, så kommer vi stadig til at se en meget voldsom stigning,« siger hun.

I går aftes på TV2 blev der sat ansigt på den frygtede sygdom, da ægteparret Aage og Rita Knudsen fra Ry nær Skanderborg fortalte deres historie i dokumentaren ’Da Aage forsvandt’, hvor dokumentaristen Kaj Brase i over fem år har fulgt udviklingen i Aages sygdom. Fra at være en aktiv 58-årig mand, der underviste i matematik i gymnasiet, bor han nu på plejehjem. Han har problemer med at huske ord og har svært ved at styre sin motorik. Med tiden vil sygdommen påvirke hans vejrtrækning, så han til sidst dør.

Nogle lever med sygdommen i op til 20 år, andre dør efter ganske få år. Der findes endnu ingen kur mod sygdommen, indtil nu kan lægerne kun bremse udviklingen ved hjælp af medicin.

»Hvis vi skal undgå, at 164.000 danskere har demens i 2040, er vi nødt til at finde en kur. Allerede nu arbejder vi hen imod at identificere dem, der har høj risiko for at udvikle alzheimer, men som endnu ikke har fået symptomer, og så give dem noget behandling,« siger Gunhild Waldemar.

Træn din hjerne hver dag

Forskerne ved allerede nu, at folk, der er i fare for at udvikle sygdommen, bl.a. har ophobninger af såkaldt amyloid, det vil sige plak, mellem nervecellerne (neuronerne) i hjernen. Ny forskning fra USA i marts i år viste f.eks., at plakken kan spores hos folk helt ned til 20-års alderen
Trods manglende kur er der dog stadig ting, man kan gøre for at mindske risikoen for sygdommen. Det fortæller hjerneforsker ved Roskilde Universitetshospital Troels W. Kjær:

»Mange mennesker er gode til jævnligt at få trænet deres krop i fitnesscentret, men når det kommer til hjernetræning, er der stadig et stykke vej endnu. Hjernen er doven og vil helst gøre, som den plejer. Derfor gælder det om hele tiden at udfordre den ved f.eks. at køre en anden vej til arbejde, end man plejer, gå baglæns gennem stuen, læse en bog på hovedet eller noget helt fjerde. Ved at træne sin hjerne kan man måske udskyde sin alzheimer,« siger han.


 

’Frygter, når han ikke længere kan huske mig’

Rita Knudsens 63-årige mand Aage, der er tidligere gymnasielærer, bor i dag på plejehjem. »Jeg har valgt at glæde mig over den tid, vi har fået sammen, og jeg elsker ham stadig,« siger hun. Foto: Michael Bothager
Rita Knudsens 63-årige mand Aage, der er tidligere gymnasielærer, bor i dag på plejehjem. »Jeg har valgt at glæde mig over den tid, vi har fået sammen, og jeg elsker ham stadig,« siger hun. Foto: Michael Bothager
Vis mere


Aage Knudsen kæmper med at finde ordene. Og med at huske hverdagen fra før han kom på plejehjem. Selv det at skulle skære et stykke brød er blevet en udfordring for den blot 63-årige tidligere gymnasielærer i matematik.

For bare fem år siden var han en aktiv mand, en person med stor viden om den verden, der omgiver ham. Han talte tre sprog flydende og ordnede selv sit hus, hvis noget var i uorden. Aage Knudsen levede et godt liv sammen med sin kone Rita, som han mødte i 2003 efter en skilsmisse fra sin tidligere hustru. De var forelskede – næsten som teenagere, da de mødte hinanden.

»Der var et eller andet ved det smil i hans øjne, som gjorde, at jeg tænkte, at det var manden i mit liv,« siger Rita Knudsen, der i dokumentaren ’Da Aage forsvandt’, som blev sendt på TV 2 i går aftes, fortæller om livet som pårørende til en dement.

I dokumentaren ’Da Aage forsvandt’, som blev vist på TV2 i aftes, kunne man følge, hvordan Aage Knudsens demens-sygdom udviklede sig over fem år. Foto: Dokumentarkompagniet / TV 2. 
I dokumentaren ’Da Aage forsvandt’, som blev vist på TV2 i aftes, kunne man følge, hvordan Aage Knudsens demens-sygdom udviklede sig over fem år. Foto: Dokumentarkompagniet / TV 2. 
Vis mere

Over fem år har dokumentaristen Kaj Brase fulgt ægteparret. Med sin film giver han et unikt indblik i, hvordan en ellers velfungerende mand bliver ramt af en hjernesygdom, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde.

Alarmklokkerne

Hverken Rita eller Aage Knudsen havde ellers troet, at en sådan en sygdom kunne ramme en ’ung mand’ som ham. Derfor var der heller ikke nogen alarmklokker, der ringede, da de første symptomer begyndte at vise sig tilbage i 2006. Dengang var Aage bare 55 år.

»Noget af det første, han fortalte mig, da vi mødte hinanden, var, at han var stresset på arbejdet. Så jeg slog det hen, når han var langsom til at hovedregne. Det undrede mig jo lidt, da han var matematiklærer, men jeg tænkte, at det nok bare skyldtes, at han var stresset,« fortæller Rita Knudsen.

På demensklinik

Da symptomerne tog til, var det hende, der opfordrede Aage til at gå til lægen.

»Der var pludselig mange ting, han ikke kunne finde ud af. En dag stod han med en hammer og nogle søm i hånden, og det var tydeligt at se på ham, at han ikke vidste, hvad han skulle gøre med det,« siger hun.

Aage var til lægen flere gange – men svaret var hele tiden, at der ikke var noget galt. Først da Aages ekskone foreslog, at det måske kunne være demens, blev han undersøgt på en demensklinik. Svaret var nedslående, og kom bare kort tid inden, at Rita og Aage skulle giftes i 2008

»Jeg var i chok, og jeg begyndte jo helt automatisk at spekulere på, om jeg ville kunne klare det, og hvilket liv jeg så sagde ja til. Men jeg kunne ikke svigte ham, jeg holdt for meget af ham,« siger Rita Knudsen.

I dag er Aage ikke længere sig selv. Der er kun ’skallen tilbage’, som Rita selv formulerer det.

»Heldigvis forstår han ikke selv, at han ikke kan alt det, han plejede at kunne. Det er godt, for jeg synes, det er så nedværdigende en sygdom, at man som voksen bliver som et spædbarn eller værre end det,« siger hun.

Rita tænker ikke længere over det liv, de kunne have haft:

»Jeg har valgt at glæde mig over den tid, vi har fået sammen. Jeg elsker ham stadig, men det er nogle andre følelser, jeg har over for ham, selvom jeg stadig føler, jeg er hustru,« siger hun.

Tid til kærlighed

»Det bliver et kæmpe savn, når Aage ikke længere er her. Men faktisk tænker jeg ikke så meget på, når han ikke er her fysisk. Jeg tænker mere på, når han ikke længere kan huske mig. Derfra bliver det forfærdeligt,« siger hun.

Rita vil dog ikke afvise, at hun på ny kan forelske sig:

»Hele forløbet har på mange måder gjort mig til en stærkere og mere åben person. Jeg har haft en lang periode, hvor jeg ikke har haft det særlig godt. Men jeg er ved at blive glad for at leve igen. Jeg er kommet så langt nu, at hvis jeg møder kærligheden, så vil jeg ikke afvise den. Men jeg leder ikke efter den, og det er ikke givet, at jeg får lov til det en gang til,« siger hun.

10 TEGN PÅ TIDLIG DEMENS

Hvis din mand, kone eller et andet familiemedlem har et eller flere af disse problemer, kan det være begyndende demens og alzheimer.

1. SVÆKKET HUKOMMELSE
Et af de sikreste, tidlige tegn på, at ens partner eller nære slægtning er ved at udvikle demens: Personen begynder at glemme ting, som han/hun har lært for kort tid siden, og spørger om de samme ting. Det er almindeligt, at man glemmer navne. Men hvis han eller hun f.eks. har svært ved at huske navnet på et barnebarn, kan det være en tidlig advarsel om, at vedkommende er ved at blive dement.

2. SPROGLIGE FORVIKLINGER
Han/hun har svært ved at deltage i en samtale og kan gå i stå midt i det hele uden at ane, hvordan han/hun kommer videre.

3. SVÆRT VED AT KLARE VELKENDTE OPGAVER
Personen kan pludselig gøre ting forkert. Kommer måske til at sætte el-kedlen på gasblusset eller kogepladen i stedet for at tænde for den på kontakten. Problemer med at klare overkommelige daglige opgaver som at tage bad, børste tænder, at tilberede mad, bruge en telefon vil være blandt de tidlige tegn på, at noget ikke er, som det skal være.

4. SVIGTENDE ORIENTERING
Han/hun har svært ved at holde styr på datoer, årstider og tidens gang.

5. DÅRLIG DØMMEKRAFT
Personen glemmer måske, at det er vinter og tager sommertøj på udendørs. Eller han/hun begynder at gå mindre op i hygiejne og rent tøj.

6. ÆNDRET HUMØR
Han/hun kan let blive forvirret, mistænksom, nedtrykt eller bange. Taber let fatningen.

7. MINDRE SOCIAL
Personen har ikke mere den samme lyst til at deltage i møder, fester osv. – måske på grund af de vanskeligheder, han/hun oplever i den sammenhæng.

8. SVÆRT VED AT FINDE TING
Personen lægger sine ting på steder, hvor de ikke hører hjemme. Med tiden fører det til beskyldninger mod andre for at have fjernet dem eller ligefrem stjålet dem.

9. PROBLEM MED AT FORSTÅ BILLEDER OG RETNING
Hos nogle kan problemer med synet være et tegn på demens.

10. BESVÆR MED AT LØSE OPGAVER
Personen kan have svært ved at koncentrere sig og være meget længere om at udføre en opgave end tidligere.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens o.a.

11 RÅD: SÅDAN FOREBYGGER DU DEMENS


1. OP AF LÆNESTOLEN
Flere nye studier viser, at et aktivt liv sænker udviklingen af demens og alzheimer. Det vil sige, at du bevæger dig mindst 30 minutter om dagen. Risikoen for demens er desuden fire gange større, hvis man er for tyk i en periode af sit liv.

2. FISK PÅ PANDEN
Amerikansk forskning dokumenterer, at særlig fed fisk (som laks og makrel) forebygger alzheimer med sit store indhold af de gode fedtsyrer, der er nødvendige for at opbygge celler i hjernen.

3. MINDRE MÆTTET FEDT
Store mængder mættet fedt bevirker, at giftigt beta-amyloid – et kendetegn for alzheimer – hober sig op. Resultatet er nedsat hukommelse og indlæringsevne. For meget fedt i maden kan desuden give åreforkalkning, som fører til blodpropper i hjernen, der kan medføre demens.

4. PAS PÅ HOVEDET
Gentagne hjernerystelser kan fremme tidlig demens.

5. PAS PÅ HJERTET
Hvad der gavner hjerte og kredsløb, gavner også hjernen. Følg Hjerteforeningens livsstils- og kostråd, dvs. at du spiser varieret og groft med masser af frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter. Spis f.eks. spinat, valnødder og gurkemeje. Det kan virke forebyggende, viser forsøg.

6.BLODSUKKERET
Type 2-diabetikere har en øget risiko for at få demens. Hjerneceller kan blive insulinresistente ligesom muskelceller.

7. SOV GODT
Et regelmæssigt søvnmønster har stor betydning. Hvis du sover godt, udskilles mindre beta-amyloid, et protein i hjernen, som er forbundet med demens/alzheimer.

8. HUSK D-VITAMIN
Forskning viser, at D-vitamin-underskud kan gøre hjernen ekstra udsat for at få demens.

9. NUL RØG
Rygning skader blodtilførslen til hjernen – og øger demensrisikoen.

10. DRIK MED MÅDE
Hvis du drikker moderat, kan det mindske din demensrisiko lidt.

11. TRÆN HJERNEN
Find på nye udfordringer til din hjerne her dag. Løs f.eks. krydsord eller sudoku, spil Wordfeud eller skak eller lær et nyt sprog.