Afstemning

Din hund er ikke farveblind!

Mange hundeejere har altid troet, at hunde er farveblinde. Men det er de ikke! Hunde kan ud over sort og hvid også se farverne blå og gul.

Selvom vores hunde ikke er dissideret farveblinde, fordi det viser sig, at de kan se gul og blå, kan de ikke se lige så mange farver som os. De kan f.eks. ikke skelne mellem rød, grøn og orange - de er nemlig rød-grøn farveblinde.

Læs også: nyheder.dk.msn.com

"Man har diskuteret det her i mange år, men nu har forsøg vist, at hunde kan se visse farver," bekræfter zoolog og vicedirektør i Københavns Zoologiske Have, Bengt Holst.

Den nye viden betyder, at vi kan begynde at forstå vores firbenede venner bedre og f.eks. købe legetøj tilpasset deres syn. Det er ikke en god ide at købe røde bolde til sin hund, da den har svært ved at se den på en grøn græsplæne. Det bedste er derfor at købe legetøj i blå, hvide og gule nuancer.

Læs også: Hvilke hunde kan ikke være alene hjemme?

Selvom det nu viser sig, at hunde godt kan se nogle farver, har de i bund og grund ikke et behov for at kunne skelne mellem farver:

"Det sjove er, at farvesyn har udviklet sig hos planteædere, som skal kunne se, hvornår frugten på træerne er moden til at spise, mens hunden, som er et rovdyr, mest jager i skumringen, hvor de har mest brug for det sort-hvide syn," siger Bengt Holst.

Ligesom med ulve er hunde tusmørkejægere og har et nattesyn, der er fire gange bedre end menneskers.

Kilde: nyheder.dk.msn.com, Hunden og DcH

Læs også:
Stil ikke for store krav til hvalpen
Forebyggelse og behandling af lopper

Del