En brun plamage, et gulligt skær eller en anden lille forandring i huden – det kan være de første tegn på skjulte sygdomme.

Rigtig mange alvorlige sygdomme kan afsløres tidligt i forløbet ved at være opmærksom på små hudforandringer – blandt andet alvorlige sygdomme i lever, nyrer og skjoldbruskkirtel, hjertesygdom og kræft, siger professor i hudsygdomme, Peter Bjerring.

Derfor kan det være en god idé at tjekke din hud regelmæssigt.

Med B.T. Plus får du:

- Det sladrer huden om: Hvilke symptomer skal du holde øje med – og hvad kan de betyde?

- Professor: Du kan opdage kræft i tide

Det kan være klogt med mellemrum at undersøge sin hud nærmere for eventuelle forandringer - f.eks. når man tjekker sit udseende i spejlet eller børster tænder. Pludselige forandringer i hudens udseende kan være et forvarsel om skjulte, måske alvorlige sygdomme.

Ny forskning viser, at mange sygdomme kan afsløres blot ved at iagttage huden nærmere.

- Rigtig mange alvorlige sygdomme kan afsløres tidligt i forløbet ved at være opmærksom på små hudforandringer - bl.a. alvorlige sygdomme i lever, nyrer og skjoldbruskkirtel, hjertesygdom og kræft, siger Peter Bjerring, professor i hudsygdomme og cheflæge på Mølholm-hospitalet i Vejle.

- F.eks. har jeg selv 'fanget' kræft i de indre organer ud fra en ret simpel hud-undersøgelse. Det har hjulpet patienterne til at komme hurtigt på operationsbordet, så kræften ikke har nået at brede sig.

Vær opmærksom

Ifølge professoren bør man være opmærksom, men ikke gå rundt i evig uro.

- Man skal ikke nu frygte, at enhver lille plet eller farveforskel på huden er et varsel om en skjult og måske alvorlig sygdom, men opstår der en pludselig forandring, og er man i tvivl, er det oplagt at spørge i første omgang sin egen læge, som i tvivlstilfælde kan henvise til en erfaren hudlæge, siger han.

Professoren ser hver uge hudforandringer, som signalerer skjult sygdom. For eksempel sygdom i skjoldbruskkirtlen - typisk for lavt stofskifte.

- Hvis man lider af det, får man typisk skinnende, voksagtige pletter - væskeansamlinger - på huden. Pletterne er lidt fortykkede, og samtidig kan man tabe noget af håret. Forandringerne vil typisk sidde på hænderne, og flere kvinder end mænd rammes. 

Forleden stillede jeg således diagnosen hos en kvinde, som var hårdt plaget af træthed og mangel på energi, men som har fået det godt nu, hvor hun er kommet i medicinsk behandling, siger Bjerring, der også for nylig fandt en alvorlig tyktarmskræft hos en midaldrende mand.

Vorte-alarm

- Han fik et pludseligt udbrud af det, vi populært kalder ’gammelmands-vorter’ - rigtig mange vorter rundt om på kroppen. Forskning har vist, at det er en ret sikker markør for kræft et sted i kroppen, ofte i tarmsystemet. En efterfølgende scanning viste, at han havde fået tyktarmskræft. Han blev hurtigt opereret og har det fint nu. 

Sygdommen havde heldigvis ikke spredt sig, siger Peter Bjerring, der også hyppigt er med til at ’fange’ nye diabetes-patienter.

- Hvis man på underbenene foran får en eller flere røde plamager, som minder lidt om psoriasis, er det et sikkert tegn på diabetes. Hud-forandringen vidner om dårligere blodgennemstrømning, som typisk er forbundet med diabetes.

Ved nyresygdom får man ofte voldsomt tør hud, som klør meget, og huden kan også blive brunlig. Og har man problemer med mave-tarmsystemet, vil man ofte få nogle hævede, rødblå pletter på huden. De kan bl.a. være et varsel om mulig kræft i fordøjelseskanalen.

Har man en leversygdom, bliver huden typisk gullig, og brune plamager på huden kan fortælle, at der er en mulig ophobning af jern i leveren og begyndende skrumpelever, siger Peter Bjerring.

Fedt omkring øjnene

Et nyt, stort dansk studie afslører, at personer med et særligt udslæt ved øjnene har en øget risiko for at få blodpropper og at dø tidligere. De gullige, faste og afgrænsede pletter ved øjnene indeholder meget kolesterol, og de kaldes også populært for kolesterolpletter. Xantelasma kaldes fænomenet på lægesprog. 

Knap fem procent af alle danskere har den type pletter tæt ved øjenlågene.

- Kolesterol-pletterne ses i samme omfang hos både kvinder og mænd, men hos kvinder er de dog et sikrere tegn på hjertesygdom end hos mænd, har vi konstateret, siger professor Anne Tybjærg-Hansen, Rigshospitalet, der har ledet det danske forskningsprojekt, som netop er publiceret i det anerkendte videnskabstidsskrift British Medical Journal.