Drop den proteinrige kost eller dage, hvor du ikke indtager føde. Sådan lyder budskabet i en ny bog, hvor to diætister skyder med skarpt mod nutidens modediæter. Ifølge dem er det nemlig skadeligt for tarmsystemet at udelukke bestemte fødevarer eller at få for meget af f.eks. mættet fedt, som én af de populære diæter anbefaler.
Det er diætist Mette Borre med speciale i mave-tarm-systemet og forfatter til flere bøger om irritabel tarm samt diætist Anne W. Ravn fra Aarhus Universitetshospital med speciale i immunsystemet, der 27. september udgav deres nye bog ’Rigtig god fordøjelse’. I bogen råder forfatterne til, at man styrer uden om f.eks. stenalderdiæten eller den såkaldte LCHF-diæt og i stedet følger de officielle kostråd, der bl.a. indebærer, at vi spiser fuldkorn, fisk og grøntsager i rigelige mængder.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvordan såkaldte modediæter i form af f.eks. stenalderkost og fastekure skader din tarm. Få de bedste råd til hvordan du skal spise sundt, uden at blive 'religiøs' med din mad.
Det får du:
- Artikel: Modediæter slår tarmen ihjel
- Overblik: De 5 modediæter
- Guide: Undgå modediæter - sådan skal du spise istedet
Såkaldte modediæter i form af f.eks. stenalderkost og fastekure skader din tarm, mener førende diætister, der har skrevet en ny bog om god fordøjelse.
Drop den proteinrige kost eller dage, hvor du ikke indtager føde. Sådan lyder budskabet i en ny bog, hvor to diætister skyder med skarpt mod nutidens modediæter. Ifølge dem er det nemlig skadeligt for tarmsystemet at udelukke bestemte fødevarer eller at få for meget af f.eks. mættet fedt, som én af de populære diæter anbefaler.
Det er diætist Mette Borre med speciale i mave-tarm-systemet og forfatter til flere bøger om irritabel tarm samt diætist Anne W. Ravn fra Aarhus Universitetshospital med speciale i immunsystemet, der 27. september udgav deres nye bog ’Rigtig god fordøjelse’. I bogen råder forfatterne til, at man styrer uden om f.eks. stenalderdiæten eller den såkaldte LCHF-diæt og i stedet følger de officielle kostråd, der bl.a. indebærer, at vi spiser fuldkorn, fisk og grøntsager i rigelige mængder:
»Jeg er bekymret for, at du ved mange af disse diæter ikke får tilført tilstrækkeligt med fuldkorn, fordi de tror, at enhver form for kornprodukt eller kulhydrat er forfærdeligt. Hvis ikke man får tilført tarmsystemet fuldkorn, så får vi sværere ved at danne friske, sunde bakterier, som vi har brug for til at danne en stærk slimhinde i tarmen. Har man ikke det, risikerer man, at skadelige stoffer fra en protein- og fedtrig kost trænger gennem tarmen og ud i blodbanerne og dermed svækker vores immunforsvar,« siger Mette Borre, der i sit daglige arbejde på hospitalet behandler patienter med mave-tarm-problemer.
Smarte modediæter
Diæterne, som hun og hendes medforfatter fraråder at følge, er ellers yderst populære. En undersøgelse fra maj 2015, bestilt af Fuldkornspartnerskabet, et samarbejde mellem myndighederne, sundhedsorganisationer og industrien, fra analysebureauet YouGov, viste, at en ud af ti voksne danskere – godt 440.000 mennesker – spiser efter principperne i stenalderdiæten eller den såkaldte LCHF-diæt. Læg dertil andre diæter som fastekure, udrensningskure, glutenfri diæter med flere.
Mette Borre oplever, at de ’kedelige kostråd’ om at spise varieret og mange grøntsager har haft svært ved at konkurrere med nye, smarte modediæter.
»Det er jo kedeligt at markedsføre gulerødder frem for f.eks. glutenfri eller proteinrig kost, som vi kan se ekspanderer i både supermarkeder og 7-Eleven. I en travl hverdag vil folk have en hurtig løsning på deres vægt- eller fordøjelsesproblemer, men desværre kan uigennemtænkte kure foruden en ændret tarmfauna, også resultere i skæve blodfedttal og overvægt, fordi folk fra- eller tilvælger bestemte fødevarer, « siger Mette Borre og forklarer, hvorfor hun har skrevet bogen:
Sund fornuft
»Mange er jo blevet forvirrede og ved ikke, hvad de skal gribe eller gøre i i forbindelse med ernæring. Derfor prøver vi med vores bog at give en forklaring og baggrund for, hvorfor man ikke skal blive ’religiøs’ med sin mad eller forvente, at man kan blive helbredt på kort tid, som så mange andre sundhedsbøger lover. Det lyder måske banalt, men det vigtigste er at følge sin sunde fornuft og så sørge for at spise rug og havre, gulerødder og andet, der kan stimulere de gode bakterier i tarmen,« siger hun.
Som forbruger kan det dog være svært ikke at blive fristet af at følge en bestemt diæt. I en rapport fra oktober 2013 kårede førende kost- og fedmeeksperter i Sverige bl.a. LCHF som den bedste slankekur for overvægtige og diabetikere, der skal tabe sig hurtigt. En kur, som Mette Borre anser som den »mest bekymrende«:
»Nogle måneders vildfarelse udløser ikke noget uopretteligt, men det er ikke sundt at spise så meget fedt i længere tid, det kan bl.a. føre til forhøjet kolesterol,« siger diætisten.
Jane Faerber, der er forfatter til flere bøger om LCHF, afviser kritikken.
»Det er rigtigt nok, at vi endnu ikke kender til langtidseffekterne af diæten, men det er jo ikke en diæt, som udelukker kulhydrater totalt. Man spiser ikke kornprodukter, men man får sine fibre fra grøntsager. Faktisk hører jeg fra mange af dem, der følger kuren, at de spiser flere grøntsager, end før de fyldte kartofler, brød og ris på tallerknen. Jeg har selv fulgt LCHF i syv år, og min mave har det fint,« siger hun.
De 5 modediæter
FASTEKURE – 5:2
Der findes flere forskellige typer af fastekure. Den nok meste kendte er den såkaldte 5:2-kur. Kuren indebærer, at du spiser, som du plejer, fem af ugens dage, men at du de to andre dage begrænser kalorieindtaget til 500 kcal., hvis du er kvinde, og 600 kcal., hvis du er mand.
Ifølge diætisterne er det dog ikke nogen god idé at faste, fordi man udsulter sit tarmsystem og ikke får de gode næringsstoffer de dage, man faster.
Kuren er dog ifølge Mette Borre og Anne W Ravn den »mindst bekymrende kur«, fordi du kan få fyldt op med gode næringsstoffer, når du igen begynder at spise. Det kræver dog en stor bevidsthed, mener diætisterne.
TARMUDRENSNINGS-KUR
Tarmskylning er en procedure, hvor væske – som oftest saltvand – skylles ind i endetarmen og tyktarmen via endetarmsåbningen. Tarmskylning virker hurtigere end nogen form for afføringsmiddel. Skylninger udføres typisk som behandlinger mod f.eks. forstoppelse og ufrivillig afføring, men bliver også markedsført over for personer, der gerne vil tabe sig. Som regel udføres tarmskylninger på privatklinikker, men nogle gør det selv derhjemme med et tarmskylningsapparat.
Ifølge Mette Borre og Anne W. Ravn er det dog ikke nogen god idé at få sin tarm udrenset. Det får nemlig både de dårlige og de gode tarmbakterier til at forsvinde.
LCHF: (Low carb high fat)
Følger man low carb high fat, skærer man alle korn- og stivelsesholdige produkter ud af kosten og skruer op for indtaget af smør, fløde og fede oste samtidig med, at man spiser grøntsager (dog ikke rodfrugter). Ifølge diætisterne Mette Borre og Anne W. Ravn gør den fedtrige kost dog tarmen gennemtrængelig for skadelige stoffer og får mængden af skadelige bakterier i tarmen til at øges markant på bekostning af sundhedsfremmende bakterier. Man risikerer desuden, at det usunde LDL-kolesterol i blodet stiger. Nogle måneder på diæten skader ifølge diætisterne ikke, men over en længere periode er det ikke sundt at spise for meget mættet fedt.
PALÆO (stenalderkost)
Palæo er en diæt, som består af fødeemner, som fandtes i den palæolitiske tid (jægerstenalderen). Diæten, som for mange er en decideret livsstil, består af kød, fisk, skaldyr, grøntsager, æg, frugt, bær og nødder – det vil sige fødevarer, der er særligt rige på protein. Desuden bør man undgå mælkeprodukter, alle slags korn, bælgfrugter, sukker og tilmed stort set alle forarbejdede fødevarer.
Ifølge diætisterne er det dog ikke en diæt, man bør følge over længere tid. Det skyldes, at en proteinrig kost er skidt for folk med nedsat nyrefunktion, som man kan have i mange år, før det giver symptomer.
GLUTENFRI DIÆT
Gluten er et proteinstof, der findes i alle danske kornsorter som f.eks. hvede, rug, byg og havre. Mennesker med sygdommen cøliaki kan ikke tåle gluten. På trods af det stigende antal glutenfrie produkter, som f.eks glutenfri brød, (Alene i 2013 kom der 45 pct. flere glutenfrie produkter på hylderne) er det kun 5.000 danskere, der lider af sygdommen. Ifølge Mette Borre og Anne W. Ravn er det derfor kun denne gruppe mennesker, der bør udelukke gluten fra deres kost. Spiser man glutenfrit, risikerer man at mangle de fibre og næringsstoffer, som ellers findes i rugbrød, havregryn, fuldkornsris, bulgur mv. Lider man af gluten-allergi, bør man skaffe sig fibre fra grøntsager og bær.
Guide: Undgå modediæter - sådan skal du spise istedet
Undersøgelser viser, at størstedelen af immunforsvarets styrke er knyttet til en sund og stærk tarmfauna. De mange milliarder bakterier, der er i tarmen, virker som et fintmasket filter, som sorterer dårligdomme fra. Bakterierne kan påvirkes i en gunstig retning, hvis du tilfører friske, sunde bakterier gennem madvarer, de såkaldte prebiotika. De består f.eks. af fibre fra grove grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter. Mad er således en del af ammunitionen til et stærkt forsvar.
1. FÅ RIGELIGT MED FIBRE OG FULDKORN
Fibre har en række gode egenskaber som f.eks. at det mætter, giver stabilt blodsukker, nedsætter blodets indhold af usund fedt, får afføringen til lettere at passere gemmen dine tarme, danner sunde tarmbakterier og forebygger tarmkræft. Fibre findes i mange forskellige fødevarer, bl.a. rugbrød, havregryn, bælgfrugter, linser, nødder, frø, quinoa, rug, skind fra frugter og grøntsager, fuldkornsris, hvidløg artiskokker, havregryn mv. Vær opmærksom på, at fiberfattige grøntsager som peberfrugt, agurk og hovedsalat har ikke samme høje fiberindhold som grove fiberrige som eksempelvis gulerod, hvidkål, blomkål, spidskål, grønkål, selleri, bønner og ærter. Hvis du øger mængden af fibre i sin kost, er det dog meget vigtigt at drikke mere væske, fordi der ellers lettere opstår forstoppelse. Vær opmærksom på, at nogle fibre kan give luft i maven..
2. DIT VÆSKEINDTAG
Drik vand. Det modvirker forstoppelse og luft i tarmen. Det skyldes, at det kompenserer for afføring med lavt vandindhold, som fed mad typisk resulterer i. Drik omkring to liter vand pr. dag og spar på de søde drikke.
3. FED MAD MED MÅDE
Selvom fed mad ofte smager godt, kan det også påvirke bevægelsen i den øverste del af mave-tarm-kanalen, så maden er længere tid om at passere gennem systemet. Desuden kan man opleve problemer med at fordøje maden på grund af manglende tilbageløb af galde. Hos nogle giver fed mad diarre, bl.a. pga. øget tilførsel af galdesalte til tyndtarmen. Indtag derfor fed mad med måde og begræns dit indtag af junkfood, der ikke indeholder de nødvendige næringsstoffer, du har brug for, til at opdyrke sunde tarmbakterier i din mave.
4.SPIS FISK
Spis omkring 350 gram fisk om ugen, hvoraf 200 gram helst skal være fed fisk som f.eks. sild, laks, makrel eller ørred. Dåsefisk er lige så fint som frisk og frossen fisk. Fik giver godt med omega-3-fedtsyrer, D-vitamin, jod og selen, som alt sammen kan være svært at få nok af, hvis ikke du spiser fisk. Undersøgelser har bl.a. vist, at i de lande, som f.eks. Japan, der traditionelt har spist meget fisk, har de en lavere forekomst af tyktarmskræft.
5. SPAR PÅ KØDET
Det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer kræft og det at spise meget kød fra firbenene kød, især det forarbejdede kød. Spis derfor kun 500 gram kød om ugen svarende til to til tre middage om ugen. Lad 2/5 dele af måltidet være fuldkornsprodukter eller kartofler, mindst 2/5 være grøntsager og kun 1/5 være kød, fjerkræ, æg ost eller fisk. Når kød spises med masser af fiberholdigt tilbehør mindskes den direkte kontaktflade mellem de dårlige stoffer i tarmen, og det bliver også hevet hurtigere gennem fordøjelseskanalen, så de uheldige stoffer er i tarmen i kortere tid.
6. SPIS MERE FRUGT OG GRØNT
Omkring seks håndfulde (eller 600 gram) frugt og grønt dagligt kan være med til at forebygge kræft og holde blodtryk og kolesterol nede. Frugt og grønt indeholder nemlig mange antioxidanter og fibre, som beskytter dig mod sygdom. Mindst halvdelen bør være grøntsager - frosne produkter tæller også med. For at få flere grøntsager ind i din hverdag kan du f.eks. spise frugt og grøntsagspålæg i stedet for kødpålæg. Det kan f.eks. være banan-, æble-, kartoffel-, avocado- eller tomatmadder. Eller du kan brug bælgfrugter som linser, bønner og kikærter i gryderetter i stedet for eller sammen med kød.
Kilde: ’Rigtig god fordøjelse’ af diætist Mette Borre og diætist Anne W. Ravn.
