Hver dag indtager vi rester af sprøjtegift, der kan forårsage alvorlige sygdomme. Føde- varestyrelsens kontrol er hullet, mener ekspert.
Hold igen med søde sager, skru ned for kødindtaget og spis i stedet masser af frugt og grønt. Vi ved efterhånden alle, hvordan vi bør spise i vores forsøg på at leve sundt og godt. Sprøjtegift i vores mad er imidlertid sjældent noget, vi skænker en tanke, men det bør vi faktisk.
Det mener Mette Frisk, der i en årrække har gjort danskerne klogere på fødevarer som vært på Madmagasinet, og som netop har udgivet bogen ’Syv sunde vaner’.
»Jeg har haft en fornemmelse af, at når jeg køber frugt og grønt, så køber jeg noget rent - naturens eget værk, om man vil. Når de varer så er påført kemikalier, føler jeg mig snydt. Og at den mad, mange måske betragter som noget af det mest uskyldige, indeholder giftstoffer, der kan være skadelige, synes jeg bestemt bør komme frem i dagens lys,« siger hun.
I bogen giver Mette Frisk råd om, hvordan man skaber en sundere hverdag for sig selv og sin familie. Deriblandt hvilke fødevarer man bør spise og hvornår, samt hvilke man bør undgå.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om den skjulte gift i vores mad. Se hvilke fødevarer der indeholder flest sprøjtemiddelrester og få 5 gode råd til hvordan du får færre pesticidrester i din mad.
Det får du:
- Artikel: Skjult gift i maden
- Overblik: Fødevarer der inde-holder flest sprøjtemiddelrester
- 5 gode råd: Sådan får du færre pesticid- rester i dine fødevarer
- Fakta: Sådan tjekkes maden for pesticider
Hver dag indtager vi rester af sprøjtegift, der kan forårsage alvorlige sygdomme. Føde- varestyrelsens kontrol er hullet, mener ekspert.
Hold igen med søde sager, skru ned for kødindtaget og spis i stedet masser af frugt og grønt. Vi ved efterhånden alle, hvordan vi bør spise i vores forsøg på at leve sundt og godt. Sprøjtegift i vores mad er imidlertid sjældent noget, vi skænker en tanke, men det bør vi faktisk.
Det mener Mette Frisk, der i en årrække har gjort danskerne klogere på fødevarer som vært på Madmagasinet, og som netop har udgivet bogen ’Syv sunde vaner’.
»Jeg har haft en fornemmelse af, at når jeg køber frugt og grønt, så køber jeg noget rent - naturens eget værk, om man vil. Når de varer så er påført kemikalier, føler jeg mig snydt. Og at den mad, mange måske betragter som noget af det mest uskyldige, indeholder giftstoffer, der kan være skadelige, synes jeg bestemt bør komme frem i dagens lys,« siger hun.
I bogen giver Mette Frisk råd om, hvordan man skaber en sundere hverdag for sig selv og sin familie. Deriblandt hvilke fødevarer man bør spise og hvornår, samt hvilke man bør undgå.
Hæmmer hjernens udvikling
Helt overordnet kan sprøjtemidler inddeles i tre kategorier: Ukrudtsmidler, der sprøjtes på jorden, kontaktmidler, der sprøjtes på planten og danner en hinde, og systemiske pesticider, der trænger ind i planten og derfor ikke kan hverken skylles eller skrælles af.
I maj offentliggjorde Miljøstyrelsen en undersøgelse af en række gifte fra sidstnævnte kategori, kaldet organofosfater, og deres effekter på mennesker, og resultaterne var ikke opløftende.
Spor af organofosfater, der bruges som insektmiddel og fungerer som en nervegift, blev fundet i urinen hos mere end 90 procent af alle de 144 børn og 145 mødre, der blev undersøgt, hvilket bekymrede forskerne bag rapporten. En af dem er Helle Raun Andersen, der forsker i miljømedicin ved Syddansk Universitet, og hendes bekymring er ikke blevet mindre hen over sommeren.
»Det, vi er bange for, er, at de her insektmidler kan skade børns nervesystem og hjerne, især hvis det er gravide kvinder, som udsættes for dem, men også små børn. De niveauer, vi finder hos børn i Danmark, er på højde med dem, man blandt andet har fundet hos børn i USA, hvor studier har antydet, at der er en sammenhæng mellem barnets intelligens og eksponeringen for giftene,« siger hun.
Ulovlige stoffer importeres
De amerikanske studier, som Helle Raun Andersen henviser til, fandt, at børn har en øget risiko for adhd og lavere intelligenskvotient, hvis deres mødre har haft mængder af pesticidrester som de danske i sig under graviditeten.
Hun er imidlertid ikke kun betænkelig ved mængden af sprøjtemiddelrester, som blev fundet hos undersøgelsens deltagere, men også hvilke typer der optrådte.
Det er EU, der fastsætter grænseværdierne for, hvor meget sprøjtemiddelrest der må findes i en madvare. Danmark kan dog forbyde brugen af udvalgte midler på nationalt plan.
Flere sprøjtemidler, der ikke er lovlige i Danmark, fordi de er for giftige, kunne alligevel spores i forsøgspersonernes urin. Den mest sandsynlige årsag er importen af frugt og grønt fra udlandet, hvor lovgivningen er knap så skrap, forklarer Helle Raun Andersen.
Af samme grund råder hun til at købe økologiske varer, eller varer der er produceret i Danmark, hvis man vil minimere sit indtag af pesticider.
Kan blive forbudt
Bodil Hamborg Jensen er seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, hvor hun blandt andet arbejder med fastsættelse og risikovurdering af grænseværdierne for tilladte pesticidrester i vores mad.
Modsat Helle Raun Andersen deler hun ikke den samme bekymring angående sprøjtemiddelrester, da de niveauer vi, ifølge Bodil Hamborg Jensen, finder i frugt og grønt på det danske marked, generelt er lave og i de fleste tilfælde under de tilladte grænseværdier.
»Vi beregner indtaget af stofferne ud fra, hvor meget man finder i maden, og vores beregninger viser, at der ikke er nogen grund til at være bekymret over de niveauer, som vi har fundet i fødevarerne,« siger Bodil Hamborg Jensen.
Hun udelukker dog ikke fremtidige ændringer og påpeger, at man løbende fører kontrol med grænseværdierne for de tilladte pesticidrester i vores fødevarer.
»Alle de her stoffers godkendelse skal fornys hvert tiende år. Men hvis der i mellemtiden kommer nye data, der viser, at nogle pesticider, som måske har været tilladte førhen, i virkeligheden er mere giftige end hidtil antaget, så foretages der naturligvis en løbende vurdering. Der er flere stoffer, som er blevet forbudt hen ad vejen, fordi man fandt ud af, at de var mere giftige end tidligere vurderet. Og når det sker, skal der selvfølgelig gøres noget,« siger Bodil Hamborg Jensen.
5 gode råd: Sådan får du færre pesticid- rester i dine fødevarer
1 Spis varieret – også når du spiser frugt og grønt.
Grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grønt er sat ud fra et normalt forbrug af hver enkelt frugt eller grøntsag. Hvis du spiser ekstremt meget af den samme type frugt eller grøntsag hver dag, kan du få for meget af et sprøjtemiddel. Spis derfor altid varieret.
2 Vælg økologisk.
Økologiske afgrøder er dyrket uden eller med meget få sprøjtemidler. Derfor indeholder økologiske fødevarer meget sjældent pesticidrester.
3 Tænk over, hvor frugt og grønt er dyrket.
Fødevarestyrelsen finder generelt færrest pesticidrester i frugt, grønt og korn, der er dyrket i Danmark. Hvis du vil mindske dit indtag af pesticidrester, er det derfor en god idé at se på, hvor dine fødevarer er dyrket.
4 Skyl altid frugt og grønt.
Nogle pesticider sidder på overfladen, andre sidder i frugtkødet. Derfor kan du ikke være sikker på, at du fjerner alle pesticidrester ved at skylle eller skrælle frugt og grønt. Men ved at skylle frugt og grønt fjerner du også nogle bakterier, vira og snavs.
5 Brug økologiske eller ikke-overfladebehandlede citrusfrugter, hvis du skal spise skrællen.
Konventionelle citrusfrugter er ofte behandlede på overfladen. Hvis man skal bruge skal af citrusfrugter, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man altid bruger økologiske frugter. Det er fordi, man ved fastsættelse af grænseværdierne for citrusfrugter går ud fra, at man oftest skræller citrusfrugter, inden man spiser dem. ahou
Kilde: ’Mad med mindre kemi’, Fødevarestyrelsen.
