En skål havregrød til morgenmad ser ud til at mætte mere og resultere i et lavere kalorieindtag. Det skriver Prnewswire.com ifølge Videnskab.dk.

Forskerne bag studiet har haft 36 personer med i forsøget – 18 overvægtige og 18 normal vægtige. De indtog over tid tre forskellige slags morgenmad. To af dem bestod af 350 kalorier med en ligelig fordeling af kulhydrater og fedt i enten havregrød eller en skål cornflakes. Den tredje slags morgenmad bestod blot af 1,5 kop vand.

»Vores resultater viser, at selvom de indtog den samme mængde kalorier til morgenmad, var mæthedsfornemmelsen større efter indtagelse af havregrød sammenlignet med cornflakes. Efter tre timer fortalte personerne, at de havde det samme niveau af sult efter at have indtaget enten cornflakes eller vand til morgenmad,« forklarer Allan Geliebter, der er ph.d. i psykologi og leder på studiet ved Department of Psychiatry på Mount Sinai St. Luke’s Hospital, til Prnewswire.com.

Læs også hos Videnskab.dk:  Hvad er vigtigst: kost eller motion?

Resultaterne var ifølge forskerne mest udtalt hos den overvægtige gruppe, som efter havregrøden spiste færre kalorier til frokost. De spiste 50 procent færre kalorier end den gruppe, der fik cornflakes eller vand til morgenmad.

»Vi er godt tilfredse med mulighederne for fremtidige undersøgelser, som kan have en positiv indvirkning på folkesundheden og give folk flere grunde til at nyde havrebaserede morgenmadsprodukter og snacks,« siger Marianne O’Shea, der er ph.d. og direktør hos Quaker Oates Center of Execellence, til Prnewswire.com.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hold dig sund: Drik tre glas øl om dagen

Se spektakulært billede af Danmark - taget fra rummet

Så mange kalorier forbrænder du ved sex