Rygere har en tendens til at drikke mere end ikke-rygere. Nu har forskere fundet ud af hvorfor.

Forskere har længe vidst, at rygere har større tendens til at blive alkoholmisbrugere end ikke-rygere. Men de underliggende biologiske mekanismer har hidtil været ukendte.

Med en ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Neuron viser forskere nu for første gang, hvad det er, der sker i kroppen ved indtagelse af nikotin, som gør os tilbøjelige til at drikke mere.

Undersøgelsen viser, at nikotin påvirker hjernen, så den bliver mindre modtagelig over for belønningsstoffet dopamin. Det gør, at vi i sidste ende skal drikke mere alkohol, før vi kan få den rare og belønnende oplevelse, konkluderer de amerikanske forskere bag undersøgelsen. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse endnu mere om, hvad nikotin gør ved hjernen.

Forskergruppen fra Baylor College of Medicine undersøgte, hvordan en dosis af nikotin på 0,4 milligram per kropskilovægt fik rotter til at udskille en række stresshormoner. Hvis du vejer 80 kilo, så svarer det til at ryge næsten 35 Prince-cigaretter på én gang.

Stresshormonerne, som rotterne udskilte, øger effekten af det hæmmende stof GABA i hjernen, hvilket gør, at cellerne i hjernen reagerer i mindre grad på belønningsstoffet dopamin.

Samtidig styrker nikotinen også alkoholens virkning på GABA. Alkohol påvirker normalt GABAs effekt på cellerne, men ved indtag af nikotin, får alkohol en endnu stærkere effekt på GABA.

Læs også hos Videnskab.dk: Alkohol gør store mænd mest aggressive

Alt i alt resulterer det i, at et indtag af nikotin gør, at man skal drikke mere alkohol for at få en belønnende effekt. Forskerne kunne da også konstatere, at rotterne, der havde fået nikotin, valgte at drikke mere alkohol end de rotter, som ikke havde fået nikotin.

For at få en belønnende effekt efter man har indtaget nikotin, skal der altså mere alkohol til end normalt. Men det gælder faktisk også andre stoffer, mener Ulrik Gether, der er professor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet. Ulrik Gether forsker selv i, hvordan forskellige stoffer påvirker hjernen.

Læs også hos Videnskab.dk: Nikotin hæmmer præstationsevnen

»Nikotins effekt på hjernen gælder i princippet også på andre stoffer end alkohol, da de fleste misbrugsstoffer udløser dopamin ligesom alkohol. Der skal simpelthen mere af det dopamin-udløsende stof til for at få den belønnende effekt,« siger Ulrik Gether.

Det vil altså sige, at alle stoffer, der ligesom alkohol udløser dopamin, har en mindre belønnende oplevelse, hvis vi først har røget. Når man er stresset, så udskiller kroppen nogle af de samme hormoner, som man kunne måle i rotterne efter nikotin-indtaget.


Andre artikler hos Videnskab.dk:

Hvorfor ryger min kondition i bund efter en bytur?

Aber på druk får hjerneskader

Det indre ego får storrygere til at kvitte smøgerne