Ny forskning fra Brasilien viser, at en særlig fedtsyre i brystmælk påvirker børns intelligens i en positiv retning. Dansk forfatter af bøger om småbørn anbefaler også amning.

Vil du give dit barn en god start på livet og samtidig sørge for, at det klarer sig godt i fremtiden, skal du overveje at give det brystmælk.

Børn, der bliver ammet som spædbørn, får nemlig intelligens ind med modermælken, viser et nyt brasiliansk studie, der har undersøgt 3.500 nyfødte over 30 år. Ifølge CNN viser studiet, at brystbørn har en højere intelligens og tjener mere som voksne.

Resultaterne er blevet offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet.

Forskerne har indhentet data fra børn født i Pelotas i 1982, hvor de sammenlignede information om amning med gennemsnittet for intelligenstester, indkomst og uddannelsesniveau hos alle deltagerne, da de fyldte 30 år.

Læs også: Skuespiller ammer sin fire-årige datter: Stopper først når barnet ikke har lyst mere

Læs også:

»Vi fandt frem til, at amning ikke kun øger intelligensen til i hvert fald 30 års alderen, men har samtidig en positiv effekt på uddannelse, skolepræstation og indkomst,« siger Bernardo Lessa Horta, der er undersøgelsens hovedforfatter, til CNN.

Modermælkens positive effekt hænger sammen med, at mælken indeholder en særlig mættet fedtsyre, som er vigtig for hjernens udvikling, forklarer han.

Undersøgelsen tager hensyn til ti sociale og biologiske faktorer, der alle kan påvirke resultaterne, herunder familiens indkomst, forældrenes uddannelse, rygning under graviditeten, morens alder, barnets fødselsvægt og fødselsmetoden.

Læs også:

Ifølge Bernardo Lessa Horta støtter den nye forskning promoveringen af amning. Udover de klare kortsigtede fordele, er der dokumentation for, at amning har langsigtede konsekvenser i form af menneskeligt potentiale, siger han.

Helen Lyng Hansen, der er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske, er heller ikke i tvivl om, at amning er godt.

»Modermælk beskytter barnet mod en række infektionssygdomme som for eksempel diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Hvis den ammende mor selv bliver forkølet, vil hun naturligt danne antistoffer, som udskilles i modermælken og som derved beskytter barnet. Modermælken indeholder også forskellige typer fedt, blandt andet omega 3 og omega 6, som har betydning for barnets hjerne- og nervesystem, synssans, indlæringsevne og hukommelse,« siger hun.

Hvis man kan amme, så bør man gøre det, men hvis ikke, skal man være tryg ved at tilbyde barnet modermælkserstatning, forklarer Helen Lyng Hansen, der til daglig driver hjemmesiden Netsundhedsplejerske.dk.

»Man har længe vidst, at modermælken indeholder mange forskellige ting, som dermed er vigtige for barnets udvikling – derfor forsøger man også at lave modermælkserstatning, så det minder så meget som muligt om modermælk,« fortæller hun.

Da modermælken indeholder præcist den næring og sammensætning, som barnet har behov for, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn ammes fuldt til de er ca. 6 måneder og ammes delvis til ca. 12 måneder eller længere, hvis både mor og barn trives med det.