I hverdagen indtager vi masser af stoffer, der kan være med til at gøre os syge. Men kostfibre fra brød, frugt og grøntsager kan tilsyneladende på nærmest mirakuløs vis suge potentielt kræftfremkaldende stoffer til sig og trække dem med ud af systemet, viser nye undersøgelser.

Det er en af grundene til, at du kan formindske risikoen for at dø før tid med over 20 procent, hvis du spiser fibre nok, siger ernæringsekspert Christian Bitz.

Med B.T. Plus får du:

- Status på den nyeste forskning: Derfor er fibre fantastiske for dit helbred

- Sådan får du fibre nok: Oversigt over hvor mange gram kostfibre, der findes i forskellige fødevarer


Masser af fibre: Du kan formindske risikoen for at dø før tid med over 20 pct., hvis du spiser fibre nok, siger ernæringsekspert Christian Bitz

Havregryn, ærter og hindbær minder ikke umiddelbart meget om hinanden. Men de kan være nøglen til et sundt og langt liv. Fælles for bl.a. disse fødevarer er nemlig, at de indeholder mange kostfibre, og forskere verden over bliver mere og mere klar over, hvor vigtige disse fibre er for vores helbred.

En stor amerikansk undersøgelse med over 400.000 deltagere har netop vist, at der ikke findes noget bedre for kroppen end kostfibre. Suger stofferne til sig I hverdagen indtager vi masser af stoffer, der kan være med til at gøre os syge.

Men fibrene, som kommer fra bl.a. brød, frugt og grøntsager, kan tilsyneladende bl.a. på nærmest mirakuløs vis suge potentielt kræftfremkaldende stoffer til sig og trække dem med ud af systemet.

Det viser en ny undersøgelse, der er udarbejdet på baggrund af tal fra National Institute of Health i USA.

- Man arbejder med den teori, at de usunde stoffer i kroppen bliver bundet til fibrene. Når fibrene er på vej ned gennem fordøjelsessystemet, optager de en lang række farlige stoffer, hvorefter de nærmest glider ufordøjet gennem tarmsystemet, forklarer ernæringsekspert Christian Bitz.

Overraskende tendens

Undersøgelsen peger på en række klare tendenser blandt den del af testpersonerne, der spiste mange fibre. Det mest overraskende er, ifølge Christian Bitz, at de mennesker, som spiser mange fibre, har markant lavere risiko for at stille træskoene før tiden.

Helt vildt

- Det er vildt, at man ved at spise fibre kan mindske risikoen for at dø af noget som helst med 20 pct., siger Christian Bitz.

De amerikanske forsøgspersoner, der spiste flest fibre og mest groft, havde 22 pct. lavere risiko for at dø før tiden. I forhold til hjerte-kar-sygdomme, lungelidelser og infektioner var der op til 56 pct. lavere risiko for fiber-mænd og 59 pct. for fiber-kvinder.

Forskere verden over har endnu ikke knækket koden for, hvorfor præcis fibre har så fantastisk indvirkning på vores helbred. Men sikkert er det, at fordelene ved en fiberrig kost er mange, og ifølge Christian Bitz kan man næsten ikke spise for mange fibre.

Stabilt blodsukker

- Jo flere, des bedre, fristes man til at sige. De er med til at holde maven i gang, og de giver en god fordøjelse. Når man spiser mange fibre, hjælper det med at skubbe på maden nede i tarmen, så maden kommer hurtigere igennem systemet. Desuden giver de en god mæthedsfornemmelse og holder blodsukkeret stabilt, fortæller Christian Bitz.

Han påpeger samtidig den klare sammenhæng mellem fiberrig kost og en nedsat risiko for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Derfor er det ifølge Christian Bitz ekstra ærgerligt, at under 20 procent af danskerne når op på de anbefalede 25-35 gram kostfibre om dagen. Ifølge Christian Bitz er grove kornprodukter, brune ris, havregryn, fuldkornspasta, kål og hindbær nogle af topscorerne, når det handler om indholdet af fibre.