Sidste år konkluderede en forskergruppe, at menneskets øvre aldersgrænse er 115 år. Forskere fra Københavns Universitet hævder dog, at vi vil blive ved med at rykke rekorden.

Vi bliver ældre og ældre, og i 2016 havde vi i Danmark 1.143 borgere med en alder på 100 år eller derover.

Men sidste år hævdede en gruppe forskere, at denne stigning i levealderen vil stoppe ved en øvre grænse på omkring 115 år. Det konkluderede de på baggrund af en analyse, som de bragte i det videnskabelige tidsskrift Nature, og som byggede på de længstlevende mennesker

Nu svarer forskere fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet dog igen. I en kommentar, udgivet i Nature Communications, vurderer de, at en øvre grænse på 115 er usandsynlig, og mennesket vil i fremtiden leve endnu længere. Det skriver ku.dk i en pressemeddelels, ifølge Videnskab.dk.

»Vi kan ikke forudsige en grænse for menneskelige præstationer ved brug af data fra fortiden, hverken i forhold til at sportspræstationer eller i forhold til levealder. Mennesker er bygget for at holde, vores levevilkår er blevet markant forbedret, dødeligheden falder for alle aldersgrupper, og vi vil i fremtiden se, at de nuværende rekorder for levealder bliver brudt,« siger professor Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab i pressemeddelelsen.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan lever du længe: Snup en daglig bajer med sidevogn

I kommentaren kritiserer forskerne blandt andet studiet fra sidste år på baggrund af dets udvælgelse af de længstlevende personer.

»Når du fremhæver de ekstreme personer og dermed kun fokuserer på de særlige tilfælde, kan du komme til at drage fejlagtige konklusioner,« fortæller adjunkt Maarten P. Rozing fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab i pressemeddelelsen.

Læs også på Videnskab.dk: Simpel test kan afsløre, om du dør for tidligt

»Biologisk set er aldring et resultat af en ophobning af skader. Vi bliver hver dag bedre og bedre til at forebygge og reparere disse skader. Vi har aldrig tidligere haft udsigt til at leve så længe som nu ved godt helbred. Vi bør turde omfavne denne mulighed,« slutter han.

Læs flere historier på Videnskab.dk:

Hvor hurtigt bliver min kondition dårligere?

Så lidt kød behøver du at spise for at få nok protein