En ny undersøgelse viser, at hjernen sommetider skubber gamle informationer ud, så der bliver plads til, at nye erindringer kan blive dannet.
Hjernen er virkelig et vidunder. Et tilsyneladende endeløst bibliotek, hvor hylderne er fyldt med vores mest dyrebare minder og et helt livs erfaringer og viden.
Men findes der et punkt, hvor hjernens kapacitet er fyldt? Med andre ord, kan hjernen blive fyldt op?
Svaret er et rungende nej - hjernen er alt for sofistikeret. En undersøgelse viste, at hjernen sommetider skubber gamle informationer ud, så der bliver plads til, at nye erindringer kan blive dannet. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se en illustration af, hvordan hukommelsen fungerer i hjernen:
Tidligere adfærdsstudier har vist, at indlæringen af nye informationer kan føre til, at vi glemmer. Men i den seneste undersøgelse benyttede forskerne nye billedteknikker til for første gang at demonstrere, hvordan denne effekt finder sted i hjernen
Formålet med afhandlingen var at efterforske, hvad der sker i hjernen, når vi prøver at huske informationer, som minder om noget vi allerede ved.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvordan kan mine fingre huske en pinkode, når min hjerne ikke kan?
Det er vigtigt, da informationer, der ligner hinanden, er tilbøjelige til at blande sig med den eksisterende viden - og det er dens slags, der fylder, uden at være til nogen nytte.
Forskerne undersøgte, hvordan hjerneaktiviteten forandrede sig, når man forsøger at 'sigte' efter en erindring - det vil sige, når man forsøger at huske noget helt specifikt, og på samme tid prøver at huske noget, det ligner (en 'konkurrerende' erindring).
Forsøgspersonerne lærte at forbinde et enkelt ord (for eksempel sand) med to forskellige motiver - eksempelvis et af Marilyn Monroe og et andet af en hat.
Læs også hos Videnskab.dk: Sådan bliver du fantastisk god til at huske
De fandt, at jo oftere den erindring, der blev sigtet efter, blev genkaldt, jo mere steg hjerneaktiviteten forbundet med den. Sideløbende faldt hjerneaktiviteten for den konkurrerende erindring.
Enkelte mennesker kan huske alle detaljer fra deres eget liv. Det kaldes hyperthymesia. Ud fra én dato kan de fortælle, hvor de befandt sig, og hvad de foretog sig på netop den dag. I den anden ende af skalaen findes et fænomen kaldet 'accelereret langtidsglemsel', som for eksempel ses hos folk med epilepsi, som glemmer nye informationer meget hurtigt.
De undersøgelser, der er foretaget af emnet, viser, at hukommelse og glemsel er to sider af samme sag. På en måde er det at glemme hjernens måde at sortere i erindringer, så de mest relevante erindringer lige er til at hive frem.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Simpel visuel test kan afsløre din IQ
Test: Bliver du narret af et falsk smil?
