Rygning, inaktivitet og alkohol er de væsentligste årsager til, at danskerne dør tidligt, men risikofaktorer som dårlig søvn og ensomhed er under lup i ny rapport.
Hvornår vi skal dø, er vi ikke selv herre over. Og dog. Vi har faktisk muligheden for at påvirke en lang række forhold, der betyder noget for, hvor længe vi kommer til at leve.
I en ny rapport, som Sundhedsstyrelsen præsenterer på en stor konference i dag, har danske forskere undersøgt 11 forskellige risikofaktorers betydning for vores sundhed og dødelighed. Når vi f.eks. lader broccolien ligge på tallerknen eller tænder en smøg, er vi i højere risiko for at få en række sygdomme, som betyder, at vi dør tidligere.
LOG IND PÅ BT PLUS og få det fulde overblik over de risikofaktorer, som eksperterne har forsket sig frem til.
Rygning, inaktivitet og alkohol er de væsentligste årsager til, at danskerne dør tidligt, men risikofaktorer som dårlig søvn og ensomhed er under lup i ny rapport.
Hvornår vi skal dø, er vi ikke selv herre over. Og dog. Vi har faktisk muligheden for at påvirke en lang række forhold, der betyder noget for, hvor længe vi kommer til at leve.
I en ny rapport, som Sundhedsstyrelsen præsenterer på en stor konference i dag, har danske forskere undersøgt 11 forskellige risikofaktorers betydning for vores sundhed og dødelighed. Når vi f.eks. lader broccolien ligge på tallerknen eller tænder en smøg, er vi i højere risiko for at få en række sygdomme, som betyder, at vi dør tidligere.
De senere år har man også fundet ud af, at psykiske forhold som ensomhed og stress på arbejdspladsen kan øge risikoen for at blive ramt af fysisk sygdom, der i sidste ende kan koste os livet.
Især tre risikofaktorer skiller sig ifølge enhedschef i Sundhedsstyrelsen Jette Jul Bruun ud i rapporten:
»Rygning, fysisk inaktivitet og alkohol træder helt markant frem som de væsentligste årsager til danskernes tidligere død,« siger hun.
Rygning er hvert år skyld i 13.600 ekstra dødsfald, mens mangel på motion og et højt alkoholforbug er skyld i hhv. 6.000 og 2.900 dødfald årligt.
Meget anderledes så det ikke ud i 2006, hvor Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Sundhed undersøgte risikofaktorerne i Danmark. Derfor mener Jette Jul Bruun også, at det er vigtigt, at man forsat har fokus på at forebygge på netop de tre områder. Sundhedsstyrelsen har da også netop skudt gang i en ny rygestopkampagne ’Hjælp til rygestop’, som skal tage livet af den største dræber af dem alle.
6 ud af 10 rygere tror nemlig ikke, at rådgivning vil hjælpe dem med rygestop, fordi motivationen skal komme indefra.
»Men professionel rygestoprådgivning, kombineret med nikotinpræparater eller rygestopmedicin, giver en 5 gange øget sandsynlighed for at få et varigt rygestop,« siger specialkonsulent Rikke Primdahl fra Sundhedsstyrelsen.
DET DØR VI AF
52.555 danskere døde i 2015
Læs videre under grafikken
RYGNING
Indtager førstepladsen som den faktor, der stjæler flest leveår. Rygning kan føre til hjertekarsygdomme, kræft, KOL, diabetes og ledegigt. 80 pct. af lungekræfttilfælde skyldes rygning. Antallet af rygere er faldet i Danmark, men de senere år senere år er antallet af folk, som kvitter smøgerne stagneret.
Antal flere dødsfald blandt rygere og eks-rygere i forhold til folk, der aldrig har røget:
Mænd: 7.308
Kvinder: 6.330
31 pct. af mænd er eksrygere
24 pct. af mænd er rygere
25 pct. af kvinder er eksrygere
20 pct. af kvinder er rygere
FYSISK INAKTIVITET
(går, cykler eller bevæger sig mindre end 4 timer om ugen)
Øger risikoen for en lang række sygdomme som hjertekarsygdommme, type-2-diabetes, blodprop i hjernen, depression og flere typer kræft.
Antal flere dødsfald blandt fysisk inaktive sammenlignet med fysisk aktive:
Mænd: 2.812
Kvinder: 3.135
13 pct. af mænd er fysisk inaktive
13 pct. af kvinder er fysisk inaktive
ALKOHOL
(drikker mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 om ugen for mænd)
Øger risikoen for skrumpelever, kræft og kan medføre psykiske problemer, ulykker, vold og selvmord.
Antal flere dødsfald blandt personer med højt alkoholforbrug:
Mænd: 2.165
Kvinder: 759
10 pct. af mænd drikker mere end 21 genstande om ugen
7 pct. af kvinder drikker mere end 14 genstande om ugen
STOFMISBRUG
Kan resultere i akutte livstruende konsekvenser som forgiftning, ulykker elle psykoser. Derudover er der risiko for en lang række smitsomme sygdomme på grund af brug af stiksprøjte, samt udvikling af egentlig afhængighed.
Antal flere dødsfald blandt personer med stofmisbrug:
Mænd: 662
Kvinder: 347
SVÆR OVERVÆGT
(BMI over 30)
Øger risikoen for hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og en lang række kræftsygdomme. Derudover kan svært overvægtige også have søvnproblemer, smerter i muskler og led, problemer med at få børn samt generel nedsat livskvalitet.
Antal flere dødsfald blandt svært overvægtige:
Mænd: 375
Kvinder: 255
14,3 pct af mænd har en BMI over 30
14,0 pct. af kvinder har en BMI over 30
SPISER FOR LIDT FRUGT
(mindre end 100 g om dagen)
Frugt indeholder kostfibre vitaminer og mineraler, som er gode for vores krop. Spiser man meget frugt kan man nedsætte risikoen for hjertekarsygdommme, kræft og overvægt. Hvert år indlægges 1500 flere personer, der spiser for lidt frugt, med hjertesygdom.
Antal flere dødsfald (hjertesygdomme) blandt personer, der spiser for lidt frugt
Mænd: 112
Kvinder: 24
46 pct. af mænd spiser for lidt frugt
19 pct, af kvinder spiser for lidt frugt
SPISER FOR FÅ GRØNTSAGER
(mindre end 130 g om dagen)
Grøntsager indeholder kostfibre vitaminer og mineraler, som er gode for vores krop. Desuden er grøntsager kalorielette og fylder derfor godt i maven. Spiser man mange grøntsager kan man nedsætte risikoen for hjertekarsygdommme, kræft, fordøjelsesproblemer og overvægt. Hvert år indlægges 1540 flere personer, der spiser for lidt grøntsager, med hjertesygdom.
38 pct. af mænd spiser for lidt grøntsager
18 pct. af mænd spiser for lidt grøntsager
USIKKER SEX
Kan resultere i en række seksuelt overførte sygdomme (HIV/AIDS, klamydia mv.) og livmoderhalskræft.
Antal flere dødsfald, som skyldes usikker sex
Mænd: 38
Kvinder: 118
DÅRLIG MENTAL SUNDHED
(f.eks, følelsesmæssige problemer)
De senere år er man blevet mere opmærksom på, hvordan dårlig mental sundhed kan føre til en række sygdomme som f.eks. angst og depression.
Antal flere dødsfald blandt personer med dårlig mental helbred
Mænd: 1.020
Kvinder: 1.388
9 pct. af mænd har et dårligt mental helbred
13 pct. af kvinder har et dårlig mental helbred
ENSOMHED
(føler sig ofte uønsket alene)
Sociale relationer har både betydning for mennesker fysiske og psykiske helbred. Ensomhed kan f.eks. give forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og stofskiftesygdomme. Omvendt kan fysisk og psykisk sygdom også være årsag til, at man isolerer sig og bliver ensom.
Antal flere dødsfald blandt ensomme personer
Mænd: 429
Kvinder: 345
5 pct. af mænd føler sig ofte alene
6 pct. af kvinder føler sig ofte alene
SØVNPROBLEMER
Kroppen har brug for søvn for at kunne genoplade batterierne. Men faktisk kan både for få og alt for mange timer under dynen resultere i type-2-diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Derudover er kvaliteten af søvnen ( at du sover godt uden for mange forstyrrelser) også vigtig for dit helbred. Søvnbesvær kan dog også omvendt skyldes enten fysisk eller psykisk sygdom.
Antal flere dødsfald blandt personer med søvnbesvær
Mænd: 536
Kvinder: 211
9 pct. af mænd er genrenet af søvnbesvær
13 pct. af kvinder er generet af søvnbesvær
FAKTA OM UNDERSØGELSEN
Risikofaktorerne er udvalgt ud fra, hvilke der betyder noget for befolkningens sundhed, hvor det er muligt at forebygge samt hvor der dr tilgængelig information, så man kan undersøge f.eks. dødeligheden.
Derfor er faktorer som luftforurening, sol, forhøjet blodtryk og specifikke kostvaner ikke medtaget. Det er dog også risikofaktorer, som betyder noget for, om vi bliver syge og dør tidligere.
Kilde: ’Sygdomsbyrden i DK – risikofaktorer’, Statens Institut for Folkesundhed.
