Danskere misser livsvigtig test: Det øger risikoen for kræft

Mens den generelle deltagelse i screeningsprogrammet for tarmkræft er høj, dropper mange med høj risiko for sygdommen den livsvigtige test. 

Screening for tarmkræft rammer skævt. Selv om langt flere danskere end forventet takker ja til tilbuddet, er det især dem med højest risiko for at udvikle sygdommen, som ikke får sendt en afføringsprøve til test.

Et nyt studie af det danske screeningstilbud viser, at især mænd, enlige, personer med lav indkomst og kort uddannelse ikke deltager i screeningen. Selv om tilbuddet er gratis, er der en social slagside, fortæller en af forskerne bag studiet, Morten Rasmussen, overlæge og formand for tarmkræftscreeningsdatabasen. F.eks. deltager over halvdelen af mænd, som bor alene, ikke i screeningen, mens det kun er knap 30 pct. af gifte mænd, som vælger testen fra.

»Det er typisk også de grupper, som ryger, ikke får motioneret og generelt har en dårligere livsstil, der øger deres risiko for at udvikle tarmkræft. Derfor vil vi gerne have fat i lige præcis dem,« siger Morten Rasmussen, som dog må konstatere, at det er en svær gruppe at nå.

Alle danskere mellem 50 og 74 år modtager i disse år et tilbud om at deltage i screeningsprogrammet. Formålet med screeningen er, at man kan gribe ind med behandling, langt før symptomerne opstår. Dermed øges chancerne for overlevelse, og samtidig bliver selve behandlingen mere skånsom, da kræften fjernes på et tidligt stadie.

Lige nu lægger den generelt store deltagelse i screeningsprogrammet pres på de afdelinger, hvor man laver kikkertundersøgelser. Presset vil kun blive større næste år, når screeningen efter fire års indkøring tilbydes med to års mellemrum. Derfor er det endnu mere vigtigt at målrette screeningen mod de mest udsatte.

»Spørgsmålet er, hvor meget vi skal presse folk, fordi vi i sidste ende kan se, at de vil have en fordel ved at deltage. De er jo i deres fulde ret til at sige nej,« siger Morten Rasmussen.

Sundhedsstyrelsen er generelt tilfredse med deltagelsen.

»Med det sagt er der bestemte grupper, hvor vi gerne så en højere deltagelse. Det gælder særligt mænd i den ældre del af screeningspopulationen,« siger Kristoffer Lande Andersen, akademisk medarbejder i enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab.

Han understreger, at Sundhedsstyrelsen løbende følger deltagelsen og på den baggrund vurderer, om der skal igangsættes særligt målrettede indsatser.

Dernæst kommer spørgsmålet om, hvordan man overhovedet målretter screeningen mod en gruppe, som er sjældne gæster hos lægen og ikke lytter meget til kampagner. Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed og forskningsleder på Rigshospitalet, har undersøgt lige præcis den målgruppe nærmere.

Hans studier viser, at der først og fremmest skal være direkte kontakt.

»Vi ved f.eks., at den målgruppe går til tandlæge, når de bliver indkaldt. Så hvis man enten får et telefonopkald eller et brev, hvor der allerede er afsat en tid, ser det ud til, at flere vil sige ja,« siger han.

Derudover foreslår han, at man laver afføringsprøven til en del af arbejdspladsernes sundhedstjek, som mændene gerne deltager i. Sidst men ikke mindst skal kommunikation være direkte og kort som f.eks. »Vil du finde ud af, om du har kræft i tarmen, så skal du…«.

»Maks tre linjer. Hvis det bliver langt og formelt, står mange af,« siger han.

At brevene skal være forståelige for alle grupper, peger overlæge i Kræftens Bekæmpelses afdeling for forebyggelse og oplysning Ulla Axelsen også på. Derudover mener hun, at de praktiserende læger har en nøgleposition.

»Det ville være en fordel, hvis lægerne fik konkret information fra regionerne om, hvem af deres patienter, som deltager i screeningen, så de ved, hvem de kan tilbyde en snak,« siger hun.

Netop det forslag er Sundheds- og Ældreministeriet ved at undersøge muligheden for at gennemføre.

Har du - eller planlægger du at - deltage i screeningen for tarmkræft?

Vis mere

Jette Sands, 69 år, receptionist, Hillerød

»Jeg har benyttet mig af det. Det er da en smaddergod idé, at man gør noget forebyggende. Det ville være fjollet, hvis jeg ikke gjorde det. Jeg har også lige været til mammografiundersøgelse. Og jeg opfordrer faktisk også mine veninder til det.«

Vis mere

Lene Lauridsen, 62 år, førtidspensionist, Kokkedal

»Jeg har ikke tænkt mig at tage imod det tilbud, for jeg går til læge, hvis jeg har brug for det. Det andet er spild af penge og ressourcer - dem har vi brug for andre steder. Jeg synes, det er hysteri.«

Vis mere

Bent Andersen, 66 år, pensionist, Amager

»Ja, det har jeg allerede gjort. Og prøven viste, at der ikke var noget. Det er dumt at lade være. Folk, der siger, at de selv går til lægen, gør det ikke alligevel.«