Danskerne har den suverænt korteste middellevetid i Vesteuropa, selv om vi ryger, drikker og vejer mindre end borgerne i de fleste af de andre lande. Det er fortidens synder, der rammer os.
Danskere æder og drikker mindre, end mange af de andre gør. Der er også færre af os, der ryger. Danskerne lever betydeligt sundere end borgerne i de fleste andre lande, vi normalt sammenligner os. Alligevel dør vi tidligere end de andre og har den suverænt korteste middellevetid i Vesteuropa.
Dét er de sørgelige, paradoksale kendsgerninger om danskernes alt for korte liv og levned, fremgår det af en ny publikation fra Sundhedsministeriet. Den afslører, at en nyfødt dansker blot kan forvente at leve 80,6 år, og det placerer os helt i bunden blandt 17 lande i Vesteuropa.
En franskmand har således udsigt til at blive over 82 år, og i toppen af tabellen kan en spanier se frem til at blive over 83 år, før han eller hun skal herfra – til trods for, at alkoholforbruget samt andelen af rygere og stærkt overvægtige, der er tre afgørende sundhedsparametre, er højere i de to lande og i en række andre lande, end det er i Danmark. Tallene er påfaldende, men ifølge forebyggelseseksperter er der en forklaring på dem.
»De gode sundhedsvaner er et øjebliksbillede og et udtryk for tilstanden hér og nu. Den lave middellevetid i Danmark er derimod en konsekvens af fortidens synder og rygningen, som tog fart herhjemme for 40-50 år siden. Den udvikling kom først senere i en række andre lande, og derfor ligger der sandsynligvis også en regning og venter for borgerne i Sydeuropa om 15-25 år,« siger formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk.
Ifølge forebyggelseseksperter er en afgørende årsag til den lave danske middellevetid, at danske kvinder begyndte at ryge i stor stil i 1960´erne, og nogle årtier senere viser konsekvenserne sig i dag i statistikkerne over andelen af kvinder, som får konstateret lungekræft, en sygdom med høj dødelighed.
I Danmark ligger det tal således tårnhøjt over niveauet i flere sydeuropæiske lande, hvor rygetrangen blandt kvinder er sat ind senere, viser en opgørelse fra professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.
»Det har taget 20-30 år at opnå den dårlige placering, vi har nu. Og selv om der helt sikkert er sket fremskridt herhjemme, kan vi ikke vinde det tabte terræn tilbage på to-tre år. Det vil tage meget lang tid at komme tilbage i toppen af tabellen over middellevetid. De andre lande ligger jo ikke stille og arbejder også på forebyggelse,« siger Knud Juel.
Skærpet indsats mod rygning
Forebyggelseseksperter advarer derfor imod at lade de positive tal for danskernes sundhedsadfærd blive en sovepude og presser på for at skærpe indsatsen mod rygning med flere forbud og højere priser på tobak. Andelen af 15-årige, der ryger jævnligt, ligger således på 18-19 procent, og det er bekymrende højt, mener Morten Grønbæk.
»Det skal vi have gjort noget ved,« siger han.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vurderer, at sammenligningen med andre lande er med til at tegne et mere nuanceret billede af realiteterne, end det normalt fremgår af debatten om danskernes sundhed og forebyggelsesindsatsen. På den ene side kan man ikke løbe fra, at danskernes middellevetid »ligger i den tunge ende«, og »det skal vi selvfølgelig have lavet om på«, bebuder hun. Men på den anden side er det ifølge ministeren også misvisende, at man ofte fremhæver sydeuropæernes levevis med sol og sund middelhavskost, »mens vi taler vores egen sundhed ned i et sort hul«.
»Virkeligheden er jo rent faktisk, at de fleste danskere både ryger mindre og drikker mindre alkohol, end man eksempelvis gør i flere lande i Sydeuropa, og vores middellevetid er da også steget de seneste ti år. Det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og lade være med at tænke i forebyggelse, men vi skal passe på, at vi ikke tegner et karikeret billede af danskernes sundhedstilstand,« siger Sophie Løhde.
Hun henviser til, at den korte middellevetid er et af fokusområderne i otte nye nationale mål for sundhedsvæsenet, som regeringen, regionerne og kommunerne netop har udpeget. Hér er et af målene, at danskerne skal have flere sunde leveår, og at andelen af rygere skal yderligere ned – uden at der dog peges på, hvad der skal gøres for at opnå det.
