For meget røg og alkohol er formentlig hovedårsagen til, at flere kvinder får kræft i Danmark end i resten af Norden.

Danske kvinder får oftere konstateret kræft end deres nordiske medsøstre. I 2013 fik danske kvinder 26 pct. hyppigere kræft end kvinder i Sverige og Finland og ti pct. oftere end kvinder i Norge, viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Det er især brystkræft og lungekræft, som i højere grad rammer de danske kvinder, og det bekymrer lægefaglig vicedirektør i Kræftens Bekæmpelse Hans Storm.

»Lungekræft er samtidig den mest dødelige type kræft. Derfor ærgrer det mig, at politikernes ambitioner om en røgfri generation i 2030 er taget af bordet igen,« siger Hans Storm og peger på, at en pakke cigaretter er dobbelt så dyr i Norge som i Danmark.

Årsagen til brystkræft ved vi til gengæld langt mindre om. Så her er det sværere at sætte ind med forebyggende tiltag. Hans Storm peger dog på danskernes alkoholforbrug som en af de faktorer, der kan forklare forskellen. Den seneste forskning viser, at 15 pct. af alle brystkræfttilfælde skyldes alkohol.

Den stigende alder for, hvornår kvinder får deres første barn, spiller også ind, da brystkræft er en hormonrelateret sygdom. Får man tidligt børn, beskytter det nemlig mod denne type kræft.

»Det spiller formentlig en større rolle end alkoholen, men det er også en svær faktor at skrue på, da kvinder i dag jo også skal have børn til at passe med uddannelse og det sociale generelt,« siger Hans Storm.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen. Du får også eksperternes bedste råd til, hvordan du som kvinde bedst forebygger kræft.

Vidste du, at du som abonnent på avisen BT har fri adgang til hele PLUS-universet? Du skal blot logge dig ind


Danske kvinder får oftere konstateret kræft end deres nordiske medsøstre. I 2013 fik danske kvinder 26 pct. hyppigere kræft end kvinder i Sverige og Finland og ti pct. oftere end kvinder i Norge, viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Det er især brystkræft og lungekræft, som i højere grad rammer de danske kvinder, og det bekymrer lægefaglig vicedirektør i Kræftens Bekæmpelse Hans Storm.

»Lungekræft er samtidig den mest dødelige type kræft. Derfor ærgrer det mig, at politikernes ambitioner om en røgfri generation i 2030 er taget af bordet igen,« siger Hans Storm og peger på, at en pakke cigaretter er dobbelt så dyr i Norge som i Danmark.

Den store skurk

Rygning er nemlig den helt store skurk, når det drejer sig om lungekræft, og her har danskerne historisk set ligget helt i front sammenlignet med de andre nordiske lande.

Årsagen til brystkræft ved vi til gengæld langt mindre om. Så her er det sværere at sætte ind med forebyggende tiltag. Hans Storm peger dog på danskernes alkoholforbrug som en af de faktorer, der kan forklare forskellen. Den seneste forskning viser, at 15 pct. af alle brystkræfttilfælde skyldes alkohol.

Den stigende alder for, hvornår kvinder får deres første barn, spiller også ind, da brystkræft er en hormonrelateret sygdom. Får man tidligt børn, beskytter det nemlig mod denne type kræft.

»Det spiller formentlig en større rolle end alkoholen, men det er også en svær faktor at skrue på, da kvinder i dag jo også skal have børn til at passe med uddannelse og det sociale generelt,« siger Hans Storm.

Styr på hormoner

Hormoner, som kvinder får i forbindelse med overgangsalderen, har også været kædet sammen med en øget risiko for kræft, men det har man ifølge Hans Storm fået styr på, så kvinder ikke længere skal være bekymrede, når de tager hormonpiller mod humørsvingninger og hedeture.

Selv om danskernes forbrug af alkohol og røg er faldet i de seneste år, er Hans Storm ikke udelukkende optimistisk med hensyn til fremtiden. Han ser nemlig allerede nu en ny faktor, som kan betyde flere kræfttilfælde blandt kvinder i Danmark: »Den negative debat om HPV-vaccinen har betydet, at langt færre unge har valgt at tage imod tilbuddet. Samtidig taler politikerne om at slække på screeningen for livmoderhalskræft. Det kan, frygter jeg, få netop den kræftform til at vokse,« siger Hans Storm.

Danske mænd placerer sig også højt oppe i statistikken over flest kræfttilfælde. De ligger næsthøjest i Norden, lige efter de nordmændene.

Sådan kan kvinder forebygge kræft

Dyrk sikker sex

P-piller regulerer hormonproduktionen og hæmmer dermed væksten af kræftceller i livmoderen. Vær dog opmærksom på, at p-piller samtidig øger risikoen for brystkræft. Kondomer forhindrer smitte med HPV-virus, som kan føre til livmoderhalskræft.

Få børn

Graviditet udsætter menstruationer og dermed dannelsen af østrogen, som er kendt for at øge væksten af visse kræftceller. Ved at blive mor i en ung alder kan man sænke sin kræftrisiko med ca. 7 pct.

Op med pulsen

Ved at være fysisk aktiv kan man forebygge kræft bl.a. pga. den slankende effekt og hurtigere udskillelse af kræftfremkaldende stoffer i maden. Undersøgelser har bl.a. vist, at risikoen for brystkræft falder med 30-40 pct. ved fire timers motion om ugen.

Skod smøgen

Mindst syv af ti lungekræfttilfælde hos kvinder skyldes helt eller delvist cigaretrygning. En kvindelig ryger vil i gennemsnit miste 10,4 år af sit liv i forhold til en person, der aldrig har røget.

Hold vægten

Et BMI på mellem 18 og 25, dvs. normalvægt, nedsætter risikoen for kræft. Det skyldes færre østrogener som følge af mindre fedtvæv.

Skål med måde

Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol. Alkohol øger risikoen for kræft i de organer, der kommer direkte i kontakt med alkoholen – det vil sige fra mund til endetarm. Derudover øger alkohol også risikoen for brystkræft.

Spis grønt

Grøntsager og frugt indeholder – i modsætning til forarbejdet kød som f.eks. bacon og spegepølse – kræftforebyggende stoffer.

Hold siesta

Fornuftig soldyrkning beskytter dig mod hudkræft og modermærkekræft. Hold siesta, brug solhat og solcreme.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen etc.