Hvis du lægger frugt og grønt fra Danmark i din indkøbskurv, får du også færre pesticidrester med hjem.

Det viser en ny rapport fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet,skriver DTU i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Rapportens konklusioner bygger på 2.585 prøver, som er undersøgt for rester af mere end 300 pesticider. I alt indeholdt 98 procent af prøverne enten ingen eller sprøjterester under grænseværdierne.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan får du børn til at spise grøntsager

Vil man helt undgå pesticidrester, skal man vælge økologisk, påpeger forskerne bag rapporten.

Forskerne har udvalgt 25 fødevarer, som danskerne får 95 procent af deres samlede pesticidindtag fra, samt fødevarer, hvor der er størst risiko for at finde pesticidrester. Her kunne forskerne ifølge pressemeddelelsen se, at sprøjterester oftere blev fundet i prøver af konventionelt dyrket frugt (67 procent) end i prøver af konventionelt dyrkede grøntsager (39 procent).

Læs også på Videnskab.dk: Frugt og grøntsager er ikke sundt for alle

I forhold til grøntsager finder forskerne sprøjterester i 50 procent af prøverne fra grøntsager, dyrket i EU. Dette tal er 42 procent for grøntsager dyrket uden for EU.

I de seneste fem år har man hos DTU og Fødevarestyrelsen ikke fundet sprøjterester over de tilladte grænseværdier i dansk frugt.

Du kan læse hele rapporten ‘Pesticidrester i fødevarer 2015’ her.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Påvirker analsex bakterierne i min tarm?

Sådan flirter du med stemmen

Her er verdens mærkeligste sprog!