Det tørre knækbrød opfatter mange som sundt. Men ofte kan knækbrød være lige så usundt som chips, advarer ernæringsekspert.

Hver eneste dag sætter godt en halv million danskere tænderne i knækbrød.

Det viser tal fra Coop Analyse.

Knækbrød bliver faktisk mere og mere populært. Det trender i tidsånden, påpeger eksperter.

Dog eksisterer der en del myter omkring knækbrød. Vi gør det nemlig sundere, end det egentlig er, hævder ernæringsekspert Per Brændgaard.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvor usundt dit morgenmads- eller eftermiddags-knækbrød rent faktisk er. Danskerne forbinder det tit med et sundt mellemmåltid, men det er ikke nødvendigvis lige så godt at indtage for dig, som du måske tror ...


Det tørre knækbrød opfatter mange som sundt. Men ofte kan knækbrød være lige så usundt som chips, advarer ernæringsekspert.

Hver eneste dag sætter godt en halv million danskere tænderne i knækbrød.

Det viser tal fra Coop Analyse.

Knækbrød bliver faktisk mere og mere populært. Det trender i tidsånden, påpeger eksperter.

Dog eksisterer der en del myter omkring knækbrød. Vi gør det sundere, end det egentlig er, mener ernæringsekspert Per Brændgaard.

»Knækbrød er tørt, og det opfatter vi som sundt, fordi vi forbinder det tørre og kedelige med det sunde,« siger han.

Men i virkeligheden er visse udgaver af knækbrød så fyldt med fedt og salt, at det godt kan sidestilles med - chips.

Tag for eksempel "Sprødt knækbrød med urter og havsalt" fra Coop, som indeholder 26 gram fedt pr. 100 gram.

Almindelige chips indeholder typisk i omegnen af 30 gram fedt pr. 100 gram.

Så forskellen mellem den type knækbrød og chips er meget lille, når det gælder fedt, siger projektleder i Forbrugerrådet Tænk Gitte Sørensen.

I 2014 testede Forbrugerrådet 46 forskellige slags knækbrød ved at sammenligne og rangere dem ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt.

Kun knap hver tredje fik karakteren "meget god". Testen viste nemlig, at flere typer af knækbrød - målt på fedtindhold - minder om for eksempel kiksen Digestive, som, de fleste godt ved, er relativt usund.

»Spektret inden for knækbrød er enormt bredt, og det er bestemt ikke det hele, der er sundt som mellemmåltid. For selv om knækbrød typisk indeholder fuldkorn, vitaminer, fibre og næringsstoffer, der er gode for os, så kan et højt indhold af fedt eller salt trække meget i den anden retning, siger Gitte Sørensen.

Netop saltindholdet er værd at holde øje med. Vender vi igen blikket mod det førnævnte knækbrød fra Coop, så er saltindholdet 2,7 gram pr. 100 gram.

Det er mere end dobbelt så meget salt, som der må være i et knækbrød, hvis produktet skal have det grønne Nøglehulsmærke, som netop er tænkt som en hjælpende hånd til forbrugere, der gerne vil vælge sunde fødevarer.

Gitte Sørensen vil gerne slå et slag for netop Nøglehulsmærket - og i øvrigt også det orange fuldkornsmærke.

»De giver et overblik. Og er nemmere at forholde sig til end at skulle huske på procentsatser og maksimumgrænser,« siger hun.

Ernæringsekspert Per Brændgaard har en anden tommelfingerregel, som, han synes, er overskuelig.

Hold øje med, hvilken type mel knækbrødet er baseret på. Melet er nemlig "den skjulte fare".

»Gå listen med ingredienser igennem. Hvis der står hvedemel og ikke fuldkornsmel i begyndelsen, er knækbrødet en af de mere usunde varianter,« påpeger han.

/ritzau/FOKUS