Omkring én ud af 1.000 danskere har den alvorlige Parkinsons sygdom, men de første tegn på sygdommen er meget skjulte, og derfor kan der gå mange år før, sygdommen diagnosticeres. De første tegn kan være depression, dårlig søvn og tendens til forstoppelse. Især søvnforstyrrelser i form af såkaldte REM-søvnforstyrrelser kan vise sig mange år før, man får diagnosen. Ved REM-søvnforstyrrelser udlever man drømmene, så man får en urolig drømmesøvn.

- Hos nogle kan symptomerne på Parkinsons faktisk allerede vise sig i 20- 30 års alderen, og nogle af symptomerne, såsom nedsat lugtesans og forstoppelse, ved man ikke, hvor tidligt kan starte. Søvnforstyrrelserne kan komme op til 20 år før, man får stillet diagnosen, siger overlæge og speciallæge i sygdomme i nervesystemet, Tove Henriksen.

LÆS MERE: De typiske symptomer på Parkinsons

Tidlig diagnose giver dårlig livskvalitet

Ifølge læge Tove Henriksen er det dog ikke nogen god idé at bekymre sig over, om ens dårlige søvn muligvis er tegn på Parkinsons, for modsat så mange andre sygdomme, er der ikke i dag en gevinst ved, at sygdommen opdages meget tidligt:

- Parkinsons adskiller sig fra mange sygdomme ved, at man endnu ikke kan helbrede sygdommen eller med sikkerhed bremse sygdomsforløbet. Så lige præcis med den her sygdom er der ikke en gevinst ved at få stillet diagnosen ved de første tegn, for en diagnose allerede i tyveårsalderen kan i stedet for føre til dårlig livskvalitet og depression, uddyber hun.

LÆS OGSÅ: Derfor får man Parkinsons

Parkinsons sygdom opdages typisk først, når de såkaldte motoriske symptomer viser sig. Mange oplever for eksempel ændret gang, ændret skrift, svag stemme, let hvilerysten af en hånd eller generelt langsomme bevægelser.

- Når først de motoriske forstyrrelser viser sig, er det til gengæld en god ide at få stillet diagnosen og få rådgivning samt information om sygdommen, og hvordan medicinen virker. De motoriske forstyrrelser er der mange medicinske muligheder for at afhjælpe, fastslår Tove Henriksen.

LÆS OGSÅ: Hverdagsliv med Parkinsons

Motion er godt

Noget tyder på, at fysisk aktivitet kan udsætte sygdomsudbrud og mildne forløbet, og Tove Henriksen anbefaler, at man træner to til tre gange om ugen i minimum tyve minutter af gangen.

LÆS MERE: Sådan kommer du i gang med motion

Det er altså vigtigt at være fysisk aktiv - også når man har sygdommen. Det forbedrer nemlig chancerne for, at man kan bevæge sig frit. Det kan for eksempel være gennem dagligt at gå ture, stavgang, cykle og dyrke alle former for motion, som kan holde den fysiske tilstand ved lige.