Rank ryggen, og kom op at stå. Du kan ændre på humøret ved at være bevidst om din kropsholdning.

Hvis man er trist, hænger man med hovedet. Skal man samle sig selv op efter et nederlag, er det bare om at ranke ryggen.

Vores kropsholdning er rent sprogligt tæt forbundet til vores følelser og humør. Og det er nok ikke helt tilfældigt.

Faktisk tyder et nyt studie på, at personer med mild til moderat depression ved hjælp af en opretstående kropsholdning med rank ryg, afbalancerede skuldre og en lang nakke kan opnå en positiv effekt og blandt andet reducere træthed og dårligt humør.

Studiet er publiceret i Journal of Behaviour Therapy and Experimental Psychiatry.

Det er ikke første gang, at sammenhængen mellem holdning og humør har været under lup, fortæller Marcus Heller, grundlægger af den kropsterapeutiske skole Totum.

»Vores kropsholdning påvirker direkte vores humør, ligesom vores humør påvirker vores kropsholdning,« siger Marcus Heller og fortsætter:

»Der er lavet studier, der viser, at hvis man stiller folk i en kropsholdning, hvor de bøjer nakken, skuldrene er rykket fremad, og brystet falder sammen, og lader dem stå der i to minutter, så falder testosteronniveauet og stresshormonet stiger.«

Marcus Heller forklarer, at man kan komme ind i en negativ spiral: Dårligt humør eller et deprimeret sind kan give en dårlig kropsholdning, hvor man lukker sig om sig selv og forsøger at skærme sig mod omverdenen, hvilket igen påvirker humøret i en negativ retning.

Heldigvis gælder det også med omvendt fortegn, at holdningen kan påvirke kroppens tilstand, siger Marcus Heller.

»Når vi løfter solar plexus og brystet, så vi får en rank ryg, og i bedste tilfælde sætter armene over hovedet, så stiger testosteronniveauet og stresshormonet falder. Og det ligger der en enorm energi i,« siger han.

Men selv om man ved, at det kan have en positiv effekt, så kan det være svært at holde ryggen rank dagen igennem, siger BirgitteHelena Winther, ergoterapeut hos Siddestillingskompagniet.

»Når vi sidder ned, bliver det en udfordring at holde ryggen rank, fordi vores lændesvaj automatisk udrettes. Når stolen ikke passer os helt, forsøger vi at finde støtte og stabilitet til rygsøjlen, så vi ikke skal bruge muskulatur på at holde os selv oprejst mod tyngden,« siger ergoterapeut BirgitteHelena Winther.

Det kan have den uheldige effekt, at man glider frem på sædet og falder sammen i rygsøjlen. Den stilling kalder ergoterapeuten "bananen".

»Derfor anbefaler jeg først og fremmest god understøttelse, når vi arbejder siddende,« siger BirgitteHelena Winther.

/ritzau/