Alt for mange børn og unge hører musik alt for højt og risikerer dermed at skade hørelsen. Nye chok-tal fra organisationen WHO viser, at børn og unge kun bør høre musik en time dagligt. Her får du en række gode råd, så du kan passe på dit barns hørelse.

Høretelefoner i ørerne. Og skruet helt op for yndlingssangen på vej gennem byen på cyklen. Det er sikkert et billede, mange kan genkende. Men cirka 1,1 milliard teenagere og unge voksne (12-35-årige, red.) er, ifølge WHO, i risiko for at få høreskader, fordi musikken er for høj. Derfor anbefaler WHO i en ny kampagne, at man begrænser forbruget til mindre end en time dagligt, hvis man vil passe på hørelsen.

Opret abonnement på BT PLUS og få de gode råd, så du kan passe på dit barns hørelse. Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. HUSK 1. måned er gratis - herefter kun 29 kr. pr. måned uden binding.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Høretelefoner i ørerne. Og skruet helt op for yndlingssangen på vej gennem byen på cyklen. Det er sikkert et billede, mange kan genkende. Men cirka 1,1 milliard teenagere og unge voksne (12-35-årige, red.) er, ifølge WHO, i risiko for at få høreskader, fordi musikken er for høj. Derfor anbefaler WHO i en ny kampagne, at man begrænser forbruget til mindre end en time dagligt, hvis man vil passe på hørelsen.

Rikke Schnack-Petersen, overlæge og formand for Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab, ser dog intet problem i at høre musik mere end en time dagligt:

»Det vigtigste er ikke, hvor længe de unge hører musik, men at de skruer ned for lyden. Vi har ikke nogen beviser for, at man får en høreskade, hvis man hører musik ved ’normalt’ lydniveau, selvom man render rundt med det mange timer hver dag,« siger Rikke Schnack-Petersen.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har analyseret data fra middel- og højindkomstlande, som afslører de 12-35-åriges risikable adfærd. Næsten 50 procent udsætter sig selv for skadelige lydniveauer, når de benytter sig af deres musikafspillere, og cirka 40 procent er i risiko for at få skader ved arrangementer som f.eks. koncerter og festivaler.

Så højt er for højt

Der hersker vist ingen tvivl om, at lyd ved høje niveauer kan give høreskader. Men den svære del er, hvornår det bliver skadeligt.

Mange har prøvet at sidde ved siden af en i toget, hvor musikken er så høj, at man kan synge med. Og så er musikken for høj, fastslår Rikke Schnack-Petersen. Børn får testet deres hørelse af sundhedsplejersken i folkeskoletiden, men der har de endnu ikke været udsat for høj musik gennem længere tid.

»Vi ser først skaderne, når de dukker op på høreklinikkerne som voksne, og så er det svært at bevise, hvor skaden stammer fra. De kommer ind med tinnitus, eller fordi de har svært ved at skelne i lyttekrævende situationer. F.eks. hvis man arbejder i åbne kontorlandskaber og taler meget i telefon, så kan det være svært at følge med - og der kan selv en lille høreskade være et problem,« fortæller overlægen, der også nævner, at skolelærere og pædagoger i børnehaver kan have svært ved at høre, hvad barnet på bagerste række siger:

»Med en lettere hørenedsættelse bliver man mere afhængig af at mundaflæse, når man er i sociale sammenhænge. Og det gælder resten af livet,« siger hun.

Volumen og tid tæller

Lyd måles i decibel. Hvisken svarer til 30 decibel, hvorimod lyden af en traktor er 96 decibel. Eksempler på skadelige niveauer er ifølge WHO 85 decibel i otte timer eller 100 i blot et kvarter.

Dorte Hammershøi er professor i lyd og hørelse på Aalborg Universitet, og hun fortæller, at de styrende faktorer for, om man overbelaster sin hørelse, er volumenniveauet, og hvor længe man lytter til musikken. Og begge dele er lige vigtige.

»Man skal i første omgang vide, at man har et apparat, som faktisk kan spille så højt, at det kan sammenlignes med de lydniveauer, vi accepterer på diskoteker, festivaler og koncerter,« siger Dorte Hammershøi.

Hvis teknologien i musikafspilleren får skrappere begrænsninger på maksimumniveauerne, bliver lydkvaliteten ødelagt. Som eksempel nævner Dorte Hammershøi klassisk musik, hvor der både er kraftige og stille passager i samme nummer.

»Branchen arbejder intenst på at lave nogle funktioner, som kan vise og begrænse lydpåvirkningen. Med andre ord en mulighed for at beregne, hvor mange decibel der er tale om. Det blev besluttet i EU allerede i juni 2009, men det har været svært at få implementeret. Afspillerne kan kun måle på det elektriske signal, der går ind i høretelefonerne, og ikke på den lyd, som høretelefonerne laver i ørerne. Og der kan være op til 25 decibel forskel på høretelefonernes følsomhed,« fortæller Dorte Hammershøi .

Hun pointerer samtidig, at det derfor er ligegyldigt, at f.eks. en iPhone viser en gul og derefter røde prikker, jo højere man skruer op for lyden. Det giver en fornemmelse af, hvor kraftig lyden er, men det er ikke nødvendigvis det sande billede. For nogle gange er lyden også lav i det røde område.

Kun en time til hverdag

WHOs anbefalinger er, at teenagere og unge voksne tager pauser fra larm i hverdagen, og at de begrænser deres forbrug af musik med høretelefoner til mindre end en time dagligt.

Ifølge WHO er der 360 millioner mennesker i verden, der lider af moderat eller svært høretab, fordi de har lidt af sygdomme, har fået medicin eller pga. alderdom. Det vurderes dog, at mere end halvdelen af de 360 millioner tilfælde kan forebygges.

Overlæge Rikke Schnack-Petersen vurderer, at WHO anbefaler en time, fordi det kan bruges som en rettesnor både for de unge selv og forældrene.

»Hører de unge musik på 85-90 decibel, så hedder det jo kortere tid desto bedre. Men skoler og diskoteker har også et stort ansvar, når de skruer op for lyden, for så vænner børnene sig til højere lyd. Der bør man sætte ind med nogle regler,« siger hun.

TRE GODE RÅD


Tænk over dine vaner
Niveau og tid er lige vigtige. Hvis ikke man hører musik særlig højt, er der ikke grund til at sætte begrænsningen helt ned til en time. Men har man nogle af advarselssignalerne, skal man tænke over sine vaner. Og skrue ned. Det kan være hovedpine, ringen for ørerne, eller man føler en træthed i sin hørelse.

Skru ned for lyden
Hørelsen er lidt ligesom muskler - de kan godt blive trætte, men komme sig igen. Det kaldes midlertidige tærskelskift. Det vil sige, hvis man er vant til at høre musik og pludselig føler et behov for at skrue op, så man bør i virkeligheden skrue ned, for så er hørelsen måske blevet påvirket.

Pas på i trafikken
Man skal tænke over, hvornår man hører musik. Der er eksempler på unge mennesker, der på cykel kører ud foran biler, fordi de ikke kan høre noget. Høretelefoner fungerer som ørepropper eller høreværn, når de sidder inde i ørerne. Derfor kan det være livsfarligt at høre musik, når man færdes i trafikken.

Kilde: Dorte Hammershøi, professor i lyd og hørelse, Aalborg Universitet