Fysisk og mentalt anstrengende ritualer styrker følelsen af fællesskab i et samfund, viser ny danskledet undersøgelse. Det er første gang, at denne tese bekræftes eksperimentelt.
Vi mennesker er lidt spøjse. På Filippinerne lader folk sig årligt korsfæste på ekstremt smertefulde måder. I Spanien og Grækenland går man på brændende gløder og risikerer forbrændinger, alt imens publikum opstemt kigger på.
En populær forklaring på dette fænomen er, at vi mennesker knytter bånd og finder fælles identitet gennem kollektive ritualer. Forklaringen er nu for første gang blevet bekræftet af en gruppe forskere ledet af lektor Dmitri Xygalatas fra Aarhus Universitet.
Det skriver Videnskab.dk
Undersøgelsen blev foretaget på øen Mauritius i Det Indiske Ocean og viser med brug af spørgeskemaer og pengedonation, at den lokale befolkning, der kigger på eller deltager i det årlige Kavadi-ritual, efterfølgende oplever større tilknytning til samfundet.
Læs også hos Videnskab.dk: Drukferien er et ritual
Deltagerne og publikum til ritualet er desuden mere villige til at donere penge til templet, end de som kun deltager i fællesbøn, viser undersøgelsen.
- Det lader altså til, at jo mere folk ofrer sig fysisk og mentalt, jo større effekt har det på deltagernes og tilskuernes villighed til at give penge til fællesskabet, siger professor Andreas Roepstorff Aarhus Universitet, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Forskerne, med lektor Dmitri Xygalatas i spidsen, gav efter ritualet en gruppe deltagere og en gruppe tilskuere en pose penge svarende til to dages løn for en arbejder på Mauritius. De gav også penge til en tredje gruppe, der ikke havde deltaget i det smertefulde ritual, men i stedet havde deltaget i en hinduistisk fællesbøn.
Læs også hos Videnskab.dk: Er smerte vores 6. sans?
Derefter kunne de tre grupper, der tilsammen udgjorde 86 personer, vælge at donere et selvvalgt beløb anonymt til Murugan-templet.
- Vi kunne se, at deltagerne fra det smertefulde Kavadi-ritual var mere villige til at donere penge, end dem som deltog i fællesbøn. Men det var faktisk tilskuerne til det smertefulde ritual, der donerede mest af de tre grupper, siger Andreas Roepstorff.
- Det peger altså på, at tilskuerne blev påvirket af ritualet og følte empati med deltagerne, så de fik større lyst til at støtte templet.
De tre grupper af deltagere og tilskuere fik samtidig udleveret et spørgeskema designet til at afsløre, hvordan folk så sig selv i forhold til at være en del af samfundet på Mauritius.
- Vi kunne se et interessant skifte i identitet og selvopfattelse, siger Andreas Roepstorff og fortsætter:
- De smertefulde ritualer trækker deltagere og tilskuere fra den meget sammensatte befolkning på Mauritius mod en stærkere følelse af fælles identitet og tilhørsforhold og væk fra deres oprindelige ophav.
