Bisphenol A, som bl.a. findes i plast, er giftigt ved doser, som er 10 til 40 gange lavere, end tidligere antaget. Det svarer til, hvad langt de fleste mennesker udsættes for hver dag.

En forskergruppe har gennemgået tidligere undersøgelser af det hormonforstyrrende stof Bisphenol A (BPA) og konkluderer, at stoffet er giftigere ved langt lavere doser, end man hidtil har antaget. Det skriver nyhedsmediet MedicalXpress ifølge Videnskab.dk:

Dyreforsøg med BPA har tidligere demonstreret giftigheden af stoffet, men først inden for de seneste år, er forskerne begyndt at forstå, hvordan stoffet kan efterligne hormoner og dermed påvirke kroppens udvikling.

Bisphenol A bruges i mange forskellige produkter som for eksempel plast, maling, lak og lim.

Læs også hos Videnskab.dk: Kemikalie i plastik påvirker gener i flere generationer

Derfor opdaterede forskergruppen en gennemgang af BPA's giftighed fra 2007, så den indeholdt den nye forståelse af de molekylære mekanismer. Forskergruppen inkluderede også flere hundrede nyere studier i den opdaterede gennemgang, og resultatet var slående.

Da forskerne så på de opdaterede tal, var det tydeligt at BPA-doser 10 til 40 gange lavere under tidligere fastslåede værdier havde en effekt på dyr. Ydermere er de lavere doser tilsvarende, hvad langt de fleste mennesker menes at blive udsat for hver dag, skriver MedicalXpress.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Bisphenol A dræber maskuliniteten

87 kemikalier går i arv fra mor til barn

Hormonforstyrrende stoffer virker tidligt i graviditeten