Glem alt om at tørre dine skavanker som f.eks. diabetes eller hjertekarsygdomme af på din families gener eller opvækst. Du bestemmer selv, hvor gammel du bliver, og hvordan din alderdom ender med at blive.
Det er konklusionen bag en stor svensk undersøgelse.
Med B.T. Plus får du:
- Hovedpointerne bag den svenske undersøgelse
- Hvornår du kan gå på pension
- Gode råd fra Chris MacDonald til motionsøvelser af kroppen
Glem alt om at tørre dine skavanker som f.eks. diabetes eller hjertekarsygdomme af på din families gener eller opvækst. Du bestemmer selv, hvor gammel du bliver, og hvordan din alderdom ender med at blive.
Det er konklusionen bag en stor svensk undersøgelse. Siden 1963 har de undersøgt 855 mænd fra Gøteborg, der for 48 år siden netop var fyldt 50 år. Man undersøgte dem flere gange, og 111 af mændene blev over 90 år gammel. Her lykkedes det de svenske forskere at finde fælles karakteristika for en god, lang alderdom.
Nul tobak, begrænsede mængde kaffe, et prestigefyldt job og lavt kolesterol-indhold i blodet, er hovedingredienserne bag et langt og godt liv. Altså parametre, som vi alle kan ændre med en sund livsstil, bortset fra måske jobsituationen.
Se ikke på mor og far
Derimod mener forskerne at have påvist, at ens forældres levealder eller sygdomme ikke spiller nogen rolle.
Professor på Institut for Sygdomsforbyggelse på SDU Berit Heitmann mener, at de svenske forskere har fat i noget af det rigtige med undersøgelsen. Men hun mener dog, at de nedtoner genernes betydning for et langt liv. I bedste fald kan folk, der er genetisk disponeret for at dø tidligt, sætte potentielle sygdomme skak eller i det mindste udsætte debuten markant.
”Jeg mener, at det er et samspil mellem livsstil og gener. Det kan godt være, at man er i risikozonen for at få diabetes, fordi ens forældre har haft det, men med en sund livsstil kan man udsætte det til måske meget sent i livet, hvis man selv gør noget aktivt ved at leve sundt,” siger Berit Heitmann.
”Problemet er, at det er ikke lige sundt eller usundt for alle f.eks. at ryge eller motionere. Det skyldes, generne går ind og påvirker følsomheden over for den livsstil, som man har. Men det er svært at vide, hvor man står. Har man forældre, der f.eks. er død hjertesygdomme, så skal man tænke mere end andre over sin sundhed. Men det fritager selvfølgelig ikke resten for at være opmærksom på, om man lever sundt.”
En ladt pistol
Berit Heitmann mener, man skal se undersøgelsen som en reminder til danskerne om, at sund kost og motion kan udsætte eller helt fjerne risikoen for livsstilssygdomme.
Sundhedseksperten Chris MacDonald har gennem flere år turneret rundt i det danske land for at få danskerne til at leve sundere. Han er glad for den svenske undersøgelse, som han mener bør være en lære for de danskere, der har en tendens til at tørre sygdomme eller generel dårlig sundhed af på andre end dem selv.
”Genetik kan potentielt lade pistolen, men det er livsstilen, der trykker på aftrækkeren. Det kan godt være, at din mor og far har haft f.eks. hjertekarsygdomme, men det bliver aldrig aktuelt, fordi du trykker aldrig på aftrækkeren. Dine gener får groft sagt aldrig lov til at udfolde sig.”
Gamle rygere
”Der er et par procent af befolkningen, der gør alt rigtig, men alligevel kommer galt af sted. Det samme gælder omvendt. De ryger, drikker og spiser på ingen måde sundt. Men de bliver gammel. Resten afbefolkningen ligger der i mellem, hvor livsstilen spiller en stor rolle for ens liv, og hvor gammel man bliver, ” siger Chris MacDonald.
Selvom mange danskere godt ved, at hvordan det er bedst at leve set fra et sundhedsmæssigt perspektiv, så er det ikke alle danskere, der følger rådene. Ifølge Berit Heitmann skyldes det bl.a., at vi alle sammen bliver bedt om at leve på den samme måde.
”Så længe vi ikke så har meget viden, at vi kan skræddersy bestemte kost eller træningsråd til bestemte grupper, er vi nødt til at sige det samme til det meste af befolkningen. Det selvom nogle ikke har brug for den type anbefalinger. Men det er lidt med livrem og seler for at gavne flest muligt.”
