BT PLUS anbefaler også:
Den populære body-sds behandling er ikke kun forbeholdt kendisserne. Hvert år uddanner Ole Kåre Føli og sønnen, Bengt V. Andersen, rigtig mange behandlere, der praktiserer både på familiens egne klinikker og i resten af landet.
Det er Ole Kåre Føli, der sammen med andre undervisere står for uddannelsen af terapeuter, og det er ham og sønnen, der godkender licenser til at udøve behandlingsmetoden.
De har nemlig varemærkepatent på Body Self Developments System, Cufei, Pafei, BSDS, Pom, Pafu, Falles, Aquadeam & Aquateam, som er de behandlingsformer, de udøver.
Treårig uddannelse
For at blive godkendt skal man have været igennem den tre-årige uddannelse, der koster knap 180.000 kr. Uddannelsen er ikke godkendt i Danmark, da behandlingsmetoden betegnes som alternativ.
Hvis du venter seks år på behandling, kan du komme under Bengt Valentino Andersens hænder i 45 minutter for 1.500 kr.
Hos de andre terapeuter på klinikken kan man komme til uden ventetid - og til den halve pris.