Et konserveringsmiddel til kosmetik – MI – som også bruges i bl.a. sæbe, rengøringsmidler og maling, har på få år skabt en galopperende epidemi. Her kan du læse mere om kontaktallergi

Hudlægerne kender navnet, men selv om halvanden procent af os ikke kan tåle stoffet, ringer der endnu ikke så mange alarmklokker ved at læse ’methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone’ på etiketten på vores kosmetik, shampoo, cremer osv., som når vi skrålæser teksten med småt i jagten på de frygtede parabener.

I denne PLUS-pakke får du:

  • Artiklen: Epidemi af kosmetik-allergi
  • Fakta om kontaktallergi

Opret abonnement på BT PLUS og læs mere om kontaktallergi - du får også adgang til tusindevis af artikler, guider og reportager i BT PLUS-universet


Hudlægerne kender navnet, men selv om halvanden procent af os ikke kan tåle stoffet, ringer der endnu ikke så mange alarmklokker ved at læse ’methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone’ på etiketten på vores kosmetik, shampoo, cremer osv., som når vi skrålæser teksten med småt i jagten på de frygtede parabener.


Det korte navn på stoffet er MCI/MI eller helt kort MI, og i 2013 blev det galgenhumoristisk udnævnt til ’Årets Kontaktallergen’ af det amerikanske lægevidenskabelige kontakt­allergiselskab.

»I Danmark ser vi nu omkring 1.000 nye tilfælde af kontaktallergi hvert år. I Tyskland alene er der 20.000 nye om året, og på verdensplan er det hundredtusindvis af mennesker, der får en livslang kontaktallergi på grund af stoffer i deres daglige personlige hygiejneprodukter,« siger professor, dr.med. Jeanne Duus Johansen, der er leder af Videncenter for Allergi og formand for Kosmetikrådet, der rådgiver Miljøstyrelsen i faglige spørgsmål om kosmetik.
Det anslås at halvanden procent af europæerne er allergiske over for MI, hvilket er en pæn portion af de ti procent af befolkningen, der har en kontaktallergi, som vil være livslang, når den først er opstået. »Allergi er på mange måder en sygdom, man har nedprioriteret at beskytte forbrugeren imod. Der har været en eksplosiv stigning i kontaktallergi på grund af kosmetik, især cremer der bliver siddende på huden. De to store syndere er parfumerne og konserveringsmidlerne,« siger Jeanne Duus Johansen.

Problemet med konserveringsmidlerne er, at de ikke helt kan undværes. MI er et yderst effektivt konserveringsmiddel, der forhindrer kosmetik, shampoo, cremer osv., i at blive bakteriebomber og farlige smittekilder.

Listen er blevet kortere


»Listen over konserveringsmidler, vi kan bruge, er blevet kortere og kortere. Enkelte er med tiden fjernet af sikkerhedsmæssige årsager, og nogle er under så stærkt mediepres, at vi i realiteten ikke kan bruge dem. Der har været meget fokus på andre konserveringsmidler, særligt på parabenerne, men også på formaldehydfrigiverne. Det har betydet, at MI er blevet brugt mere end tidligere,« siger ph.d. Jeanette Haugel-Nielsen, scientific director i L’Oreal Danmark.
I 2004 indstillede EUs videnskabelige komité for forbrugersikkerhed, at MI måtte antages at være sikkert at bruge i små koncentrationer i kosmetikprodukter.

»Da man besluttede at bruge MI, troede man jo, det var en sikker ingrediens. Da vi blev opmærksomme på alvoren, besluttede branchen selv at udfase MI i ’leave-on’-produkterne,« siger Hanna Løyche, administrerende direktør i kosmetik- og vaskemiddelindustriens brancheforening SPT.
’Leave-on’-produkter er typisk cremer, herunder solbeskyttelse, samt makeup og renseservietter, hvor man ikke skyller efter. ’Rinse-off’ produkter som sæbe og shampoo beholder foreløbig deres MI.

Jo længere tid et stof har kontakt med huden og des større koncentrationer, det anvendes i, desto større er risikoen for at få allergi. Og har man først fået allergien, kan reaktionen udløses af ganske små mængder af stoffet. EU-Kommissionen har været langsom til at vedtage det forbud mod MI, som for længst er indstillet af det videnskabelige panel, og som branchen for et år siden besluttede selv at komme i forkøbet.

»Kritikken må rettes mod EU-Kommissionen. Miljøstyrelsen i Danmark og også andre medlemslande er meget aktive for at øge sikkerheden. Men der er stærke lokale lobbykræfter i Bruxelles, der spiller en større rolle end medlemsstaterne,« siger professor Jeanne Duus Johansen, der selv er ad hoc-medlem af EUs Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed, SCCS, som rådgiver EU-Kommissionen om forbrugerprodukters sikkerhed.

Til afstemning i 2015


Der ser dog nu ud til, at EU-Kommissionen tager fat på problemet med MI.
»Jeg så gerne, at det gik hurtigere med at få forbudt de værste stoffer. Danmark har i flere år presset på for et forbud mod MI i EU, og nu ser det endelig ud til, at der sker noget. EU-Kommissionen er netop ved at færdigbehandle et forslag, der vil forbyde MI i en lang række kosmetiske produkter. Vi forventer, at forslaget skal til afstemning i begyndelsen af 2015,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der råder forbrugere til at undgå MI i kosmetiske produkter ved eksempelvis at vælge svanemærkede varer.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT FORSTØRRE
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT FORSTØRRE
Vis mere