Interne dokumenter fra Rigshospitalet afslører, at patienter risikerer at blive opereret på beskidte stuer. Samtidig er der sket en eksplosiv stigning i antallet af multiresistente bakterier

Patienter på Danmarks suverænt største sygehus risikerer at blive opereret og behandlet på beskidte stuer.

BT kan i dag afsløre en intern opgørelse, der viser, at 40 pct. af operationsstuerne og intensivstuerne i 2014 blev afvist i rengøringskontrollen på Rigshospitalet.

Opret abonnement på BT PLUS og læs artikelpakken om de beskidte operationsstuer - og se, hvilke stuer, der har de største problemer.


Patienter på Danmarks suverænt største sygehus risikerer at blive opereret og behandlet på beskidte stuer.

BT kan i dag afsløre en intern opgørelse, der viser, at 40 pct. af operationsstuerne og intensivstuerne i 2014 blev afvist i rengøringskontrollen på Rigshospitalet.

Annette Wandel, der er chef for kvalitet og politik i Danske Patienter, som er en paraplyorganisation for patientforeninger, mener, at det er dybt kritisabelt. Hun mener, at der mangler nationale krav og kontrolsystemer på rengøringsområdet – det skal ikke være op til den enkelte region at afgøre.

»Hygiejne har direkte indflydelse på kvaliteten. Det er en kerneydelse – og sådan er man nødt til at se på det. 10 pct. af patienterne får en infektion, mens de er indlagt. Det forlænger deres sygdom, og for nogle har det fatale konsekvenser,« siger Annette Wandel, der påpeger, at rengøring er det altafgørende værn mod alle de multiresistente bakterier.

Et alvorligt problem

Landet står nemlig overfor et stigende problem med hospitalsbakterier, der kan slå folk ihjel.

Som BT for nylig afdækkede, er der nemlig sket en eksplosion i multiresistente bakterier på især hovedstadens sygehuse. Og altså særligt på Rigshospitalet, som i 2014 måtte undlade at godkende 40 pct. af operationsstuerne.

»Det er et alvorligt problem. Det betyder forlænget behandlingstid, længere indlæggelser og forringet livskvalitet for svage og ældre patienter,« siger Annette Wandel.

Infektion under indlæggelse

Mange patienter får ligeledes farlige infektioner under indlæggelse. I 2014 var der 2.821 patienter, der fik såkaldt bakteriæmi, det vil sige bakterier i blodet. Bakteriæmi kan udvikle sig til blodforgiftning, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed skønner, at cirka 12.000 patienter hvert år får i forbindelse med en indlæggelse. Og cirka 2.000 af dem dør.

Udviklingen bekymrer overlæge og professor Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital, der mener, at de beskidte sygehuse står i skærende kontrast til levnedsmiddelbranchen, hvor der er i årevis har været et konstant fokus på hygiejnisk rene overflader. Håndhygiejne spiller en vigtig rolle i sundhedssektoren, men kan ikke gøre det alene. Og løsningen er ikke at skære ned på rengøringen.

»Jeg mener godt, vi kan skele til levnedsmiddelbranchen for og se, hvordan man løser problemet. Hvis man kan ét sted, kan man også et andet. I levnedsmiddelkontrollen kan man netop finde ud af at holde overfladerne hygiejnisk rene, men vi har aldrig fundet ud af, hvorfor sundhedsvæsenet ikke kan det samme,« siger professor og overlæge Hans Jørn Kolmos, som mener, at operationsstuerne ikke er det største problem, fordi de bliver rengjort meget ofte, men at det snarere er sengestuerne, der halter bagefter.

»Vi har i dag ikke gode, overbevisende metoder til at overvåge hygiejnisk renhed i det daglige. Opgaven er at finde ud af, om der er farlige bakterier tilbage på overfladerne. Det kan gøres med bakteriedyrkning, men det er både dyrt og besværligt,« siger overlægen.

Støv, snavs eller pletter

Modsat Rigshospitalet har Region Hovedstadens andre hospitaler pæne tal i rengøringskontrollerne, viser aktindsigter.

Det er regionens mål, at operationsstuer skal have 100 pct. godkendelse i rengøringskontrollerne, og de øvrige lokaler skal leve op til en godkendelsesprocent på 70.

»Vi skal have ordentlig rengøring, men det afgørende er, at hospitalerne tager opgaven på sig og ønsker at definere, hvad hygiejnisk rent er,« siger Hans Jørn Kolmos.

Det fremgår ikke af aktindsigter fra Rigshospitalet, hvorfor de forskellige lokaler er blevet afvist.

Ifølge Region Hovedstaden kan det skyldes støv, snavs eller pletter, og der stilles selvfølgelig strengere krav til en operationsstue end til en opholdsstue eller et kontor.

 

»DER HAR VÆRET ET KVALITETSPROBLEM«

Lars Buhl, souschef i Servicecentret på Rigshospitalet:

Er det i orden, at 40 pct. af K5’erne (bl.a. operations- og intensivstuer) i 2014 blev afvist?

»Det er rigtigt, at der har været en udfordring med K5’erne. Når der er et højt kvalitetsniveau, skal der meget lidt til, at et K5-lokale bliver afvist i kontrollen. Hvis man f.eks. tørrer en væg af, men ikke tørrer efter, kan der komme en stribe. Det er en metodefejl, som gør, at lokalet bliver afvist. Men det er rimeligt nok, for der skal være en høj standard.«

Har det så været godt nok?

»Der har været et kvalitetsproblem. Derfor indgik vi en ny kontakt i 2014. Deri ligger, at kvaliteten skal hæves. Det har de nu arbejdet med i et år, og vi er meget tæt på at være på plads med kvaliteten. For 2015 kan jeg sige, at den del, Forenede Service står for, er på plads kvalitetsmæssigt. Det vil sige, at de lever op til de regionalt fastsatte krav efter kvalitetsstyringssystemerne Insta 800 og DS 2451-10.«

Hvad så med de lokaler, ISS Facility Services A/S står for?

»Vi har stadig problemer i nogle lokaler, og det skal vi have løst. De har ikke fået rettet op på kvaliteten så hurtigt, som vi har aftalt i kontrakten. Vi var ikke tilfredse med resultaterne i 2014, og det blev selskaberne også gjort klart.

Pr. 1. april 2015 blev Rigshospitalet slået sammen med Glostrup Hospital rent organisatorisk. Og Glostrups rengøringsafdeling har vist et højt, stabilt niveau gennem længere tid, og derfor overtager de ISS Facility Services ansvarsområder pr. 1. august 2015.«

Har det givet færre hænder til rengøring, at I har udbudt opgaverne?

»Når vi sender vores 200.000 kvadratmeter og 10.000 rum i udbud, angiver vi for hvert rum, hvilken kvalitetsprofil det skal leve op til. Og så giver selskaberne et tilbud på baggrund af det. Vi køber kvaliteten og ikke antallet af medarbejdere.«