Din hjerne elsker koffein, og kaffe er faktisk på mange måder sundt for dig. Men det kan gå hen og blive fatalt, hvis du drikker VIRKELIG meget kaffe.

Du kender nok til tunge øjenlåg og den ekstra kildren i gabemusklerne, når benene skal ud af sengen tidligt om morgenen. Men så snart den daglige kaffe er indtaget, så er ninjareflekserne tilbage.

Men hvis du er virkelig kaffeafhængig, er det måske godt at vide, at der er en grænse for, hvor meget kaffe du må drikke. Faktisk kan det gå hen og blive dødeligt, hvis du går helt amok i det flydende, sorte guld. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se en video om, hvad forskningen ellers kan fortælle os om kaffe.

Forskere anbefaler, at man ikke indtager mere end ca. 400 mg koffein om dagen. Det svarer til tre store kopper kaffe, fem dåser Red Bull eller otte kopper sort te.

Skal du op på et dødeligt niveau, skal du dog have et ret vanvittigt kaffeforbrug. Det kræver nemlig et indtag på mere end 75 kopper om dagen. Så husk lige at tænke over det, næste gang du tømmer kop nummer 74!

Læs også hos Videnskab.dk: Kaffe, cola eller energidrik – hvad virker bedst?

Hvis du kan begrænse dig lidt, er kaffen dog en rigtig god måde at starte dagen på. Forskning viser nemlig, at kaffe faktisk øger mængden af aktivitet i din hjerne.

Koffein minder om stoffet adenosin, som sløver nerveaktiviteten i vores hjerner. Det er for eksempel smart, når vi skal sove. Men fordi koffein rent kemisk ligner adenosin, kan stoffet også optages af de samme receptorer i hjernen og på den måde blokere for optagelsen af adenosin. Derfor øges mængden af hjerneaktivitet, når vi drikker kaffe.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Hjælper det at prikke på øldåsen for at undgå, at den sprøjter?


Hold dig sund: Drik tre glas øl om dagen

Sådan påvirker den daglige kop kaffe din sundhed