Omkring hver syvende gigtpatient lever med en øget risiko for at dø af et hjerteanfald. Sammenhængen mellem de to sygdomme har været kendt siden 2010, men ny amerikansk forskning fastslår, at der er for lidt fokus på faren.

Daglige ledsmerter, stivhed og træthed. Det er blot nogle af de symptomer, man må døje med, hvis man lider af gigt. Som om det ikke var nok, har nogle gigtpatienterop til dobbelt så stor risiko, som den øvrige befolkning, for at få hjerte-kar-sygdomme. Men mange gigtpatienter aner ikke, at de er i fare.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om, hvordan gigt kan føre til hjerteanfald og få gode råd til at holde hjertet sundt.

Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. måned er gratis - herefter kun 29 kr. pr. måned uden binding.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Daglige ledsmerter, stivhed og træthed. Det er blot nogle af de symptomer, man må døje med, hvis man lider af gigt. Som om det ikke var nok, har nogle gigtpatienterop til dobbelt så stor risiko, som den øvrige befolkning, for at få hjerte-kar-sygdomme. Men mange gigtpatienter aner ikke, at de er i fare.

Sammenhængen mellem de to sygdomme har været kendt siden 2010, men ny amerikansk forskning fastslår, at der er for lidt fokus på faren. Vil man undgå hjerteanfald og slagtilfælde hos de omkring 100.000 danskere, der lever med ledde-, psoriasis- eller rygsøjlegigt, kræver det, at læger og sygeplejersker er mere opmærksomme på faren, når de behandler gigtpatienterne.

»Mange patienter ved ikke, at de har en fordoblet risiko, fordi de har ledde- eller psoriasisgigt. Den viden er vigtig at dele, så patienterne får mulighed for at få en behandling, der nedsætter deres risiko for at få et hjerteanfald,« siger Jette Primdahl, der er sygeplejerske og forsker på Gigthospitalet i Gråsten.

Screening

Pågigthospitalet i Gråsten inviterer man årligt patienter med ledde- psoriasis- og rygsøjlegigt til en screening for at måle deres hjerterisiko. Hospitalets resultater viser, at en ud af seks af leddegigtpatienter har forhøjet risiko for at udvikle alvorlige hjerte-kar-sygdomme.

»Man har ikke tidligere talt med patienterne om faren. For man har desværre ikke været opmærksom på, at visse gigtpatienter faktisk har samme risiko som diabetes-patienter,« siger Jette Primdahl.

Hun er glad for, at risiko-målinger i højere grad bliver rutine på gigthospitalerne. For det giver patienterne mulighed for selv at mindske risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom.

Som patient kan man selv gøre meget for at minimere risikoen. Først og fremmest skal man få målt sit blodtryk, sit BMI- og sit kolesteroltal oftere. Dernæst anbefaler hun, at man motionerer, undgår overvægt og dropper cigaretterne.