Bare maden bliver samlet op inden for få sekunder, kan den sagtens spises. Ikke? Nej, sådan hænger verden desværre ikke sammen, lyder det fra engelsk professor.
Mange af os kender nok den så berømte '10 sekunders-regel', som vi måske har lært hjemmefra eller i skolen: Skynd dig at samle din vingummi op, hvis du taber den, så sker der ikke noget ved at spise den alligevel.
Men er det egentlig okay at spise mad, der har været på gulvet, hvis det bliver samlet op inden for ganske få sekunder? Og hvor lang tid er det i så fald?
Ifølge madprofessoren Paul Dawson fra Clemson University hænger det desværre ikke sådan sammen, at bakterier ikke kan nå at hoppe op på maden, som man forestiller sig, når man skovler den op fra praketgulvet og udbryder ”10 sekunders-reglen!”
Hvad end vi snakker 5, 7 eller 10 sekunder, er det nemlig en myte, at tiden på den måde er definerende for, hvor ”beskidt” maden bliver af at ligge på gulvet, skriver Videnskab.dk.
»Det er faktisk en smule mere kompliceret end som så. Det afhænger nemlig af, hvor mange bakterier der overføres fra gulvet til maden, og hvor beskidt gulvet er til at starte med,« lyder det fra professoren, som refererer til en undersøgelse fra 2003, som viste, at 70 procent af adspurgte kvinder og 56 procent af adspurgte mænd er bekendte med fem reglen.
Undersøgelsen viste også, at kvinder er mere tilbøjelige til at spise mad, der har været en tur på gulvet end mænd.
Læs også hos Videnskab.dk: Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet
I 2007 udgav Paul Dawsons laboratorium ved Clemson University, South Carolina, USA, den første peer-reviewede afhandling om emnet i Journal of Applied Microbiology.
Forskerholdet ville gerne efterforske, om længden af tid, en madvare er i kontakt med en kontamineret overflade, havde en effekt på, hvor mange bakterier der blev overført.
De podede gulvklinker, tæpper og trægulve med salmonella og placerede dernæst bolognasauce og brød på overfladen i varierende tidsintervaller.
Læs også hos Videnskab.dk: Kan man skære muggen fra og spise resten?
»Derefter målte vi den overførte bakteriemængde i maden. Vi gentog proceduren på nøjagtig samme måde, efter at madvarerne havde ligget på overfladen i henholdsvis 2, 4, 8 og 24 timer,« fortæller Paul Dawson og fortsætter:
»Vi fandt, at den overførte bakteriemængde ikke var betinget af, hvor længe maden var i kontakt med den kontaminerede overflade - om det så var et par sekunder eller et helt minut. Den samlede mængde bakterier på overfladen havde større betydning, og mængden faldt over tid efter podningen.«
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Retsmediciner: Svend Tveskæg gav dødelig sygdom videre til en række danske konger
Kæmpestudie afliver sejlivet vikingemyte