37.000 gange er Stine Wad Frisks billeder af et åbent kraniebrud delt på Facebook. To måneder senere kæmper hun stadig med følgerne efter sit cykelstyrt.

Klokken er 7.30, og Stine Wad Frisk står i pedalerne som enhver anden dag gennem morgentrafikken fra Amager til sit arbejde på Rigshospitalet. Hun passerer Rådhuspladsen og cykler ud mod søerne, hvor hun sætter farten ned, fordi der er rødt. Og så går det galt.

Hvad der præcis sker, har hun svært ved at huske. Men den 37-årige sygeplejerske og mor til to drenge på seks og ni mener selv, at en anden cyklist snitter hendes bagdæk og bringer hende ud af balance. Hovedet tager fra – uden hjelm, og hun lander med cyklen over sig.

»Jeg kan bare huske, at jeg tænker, at jeg skal være vågen. Det er vigtigt, at jeg er vågen. Men jeg kan ikke sige til de andre, jeg er vågen,« fortæller hun til BT knap to måneder efter det voldsomme styrt.

Stine Wad Frisk kan høre de andre snakke rundt om sig. Hun kan huske alle deres stemmer, men ved ikke, hvordan de ser ud, for hun kan ikke åbne øjnene. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at den pivelyd, hun har i ørerne, fortæller hende, at noget er helt galt med hovedet.

»Jeg kan ikke bevæge mig, og jeg ligger lidt, før jeg mærker et klem i hånden, og en kvinde siger til mig: Jeg er her,« siger hun.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele Stines historie. Du får også en masse gode råd til hvordan du skal handle, hvis du eller en anden, falder og slår hovedet. Omkring en tredjedel af hovedskaderne resulterer i længerevarende symptomer.

Du får:

  • Artikel: 'Jeg sætter mig aldrig på en cykel igen uden hjem'
  • Artikel: Pas på hjernen
  • Slået hovedet? Sådan undgår du kroniske skader
  • Woxpop: Kører du med cykelhjelm?

37.000 gange er Stine Wad Frisks billeder af et åbent kraniebrud delt på Facebook. To måneder senere kæmper hun stadig med følgerne efter sit cykelstyrt.

Klokken er 7.30, og Stine Wad Frisk står i pedalerne som enhver anden dag gennem morgentrafikken fra Amager til sit arbejde på Rigshospitalet. Hun passerer Rådhuspladsen og cykler ud mod søerne, hvor hun sætter farten ned, fordi der er rødt. Og så går det galt.

Hvad der præcis sker, har hun svært ved at huske. Men den 37-årige sygeplejerske og mor til to drenge på seks og ni mener selv, at en anden cyklist snitter hendes bagdæk og bringer hende ud af balance. Hovedet tager fra – uden hjelm, og hun lander med cyklen over sig.

»Jeg kan bare huske, at jeg tænker, at jeg skal være vågen. Det er vigtigt, at jeg er vågen. Men jeg kan ikke sige til de andre, jeg er vågen,« fortæller hun til BT knap to måneder efter det voldsomme styrt.

Hører alt – kan intet gøre

Stine Wad Frisk kan høre de andre snakke rundt om sig. Hun kan huske alle deres stemmer, men ved ikke, hvordan de ser ud, for hun kan ikke åbne øjnene. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at den pivelyd, hun har i ørerne, fortæller hende, at noget er helt galt med hovedet.

»Jeg kan ikke bevæge mig, og jeg ligger lidt, før jeg mærker et klem i hånden, og en kvinde siger til mig: Jeg er her,« siger hun.

Efter hvad der føles som en halv time, men i virkeligheden kun drejer sig om få minutter, er Stine Wad Frisk bragt til traumeafdelingen på Rishospitalet, hvor hun bliver sendt direkte på operationsbordet. Hun har åbent kraniebrud, en meget voldsom hjernerystelse og en stor hjerneblødning.

»Hvis jeg var faldet længere væk fra Rigshospitalet, så havde jeg ikke overlevet. Det var en meget stor hjerneblødning, jeg havde, og den stod og blødte, så det var et spørgsmål om tid,« siger Stine Wad Frisk.

Da hun vågner, deler hun billeder af sit operationssår på Facebook. Hun afslutter med en opfordring til sine venner: »Det første jeg gør, når jeg kommer hjem – er at købe en cykelhjelm. Vil I ikke nok gøre det samme?«. Og mens hun de næste dage ryger tilbage på intensiv, fordi hendes tilstand forværres, deles opslaget mere end 37.000 gange – og hun modtager beskeder og blomster fra både venner og fremmede, der lover fremover at spænde hjelmen.

Hjelmen gør en forskel.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik ender omkring 1.600 cyklister hvert år på skadestuen, fordi de har slået hovedet. Halvdelen af alle skader kunne være undgået, hvis alle kørte med cykelhjelm. Faktisk ville 5-10 dræbte cyklister årligt stadig være i live.

Stine Wad Frisk overlevede trods den manglende hjelm uden store fysiske mén. Og en følelse af at være heldig – meget heldig – får da også tårerne til at trille ned ad kinderne på hende, da hun en uge efter ulykken sidder og stirrer ud ad vinduet. Men efter seks uger, hvor hjernen skal have helt ro til at reparere sig selv, og hendes eneste udsigt derfor er fire hvide vægge – ingen mobil, bøger eller tv – kun hendes tanker til at fylde hovedet, overtager modløsheden.

»Når man slår hjernen rigtig meget, så følger der mange hårde følelser med,« siger hun.

Hun har depressionslignende symptomer, har problemer med at huske og at koncentrere sig. Og så er der hovedpinen og svimmelheden, der i begyndelsen ramte så hårdt, at hun måtte klamre sig til sengegelænderet.

»Jeg er sygemeldt i et år, men jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Jeg ved ikke, om jeg igen kan komme til at passe mit arbejde,« siger hun.

Dagens opgave er en strandtur med hendes to drenge – først på dagen – mens hun stadig er frisk. Små skridt, som langsomt skal få den tidligere ’hurtigløber’ tilbage på sporet. Det næste år er afgørende for hendes liv. Hverdagen har hun efterhånden fået styr på – glemmer ikke længere at slukke for komfuret. Både rengøringsvanvid og træning er blevet sat helt på pause, så de tunge 24 kilos vægte får lov at samle støv nogle måneder endnu på stuegulvet. Det samme gør cyklen nede i kælderen.

»Jeg har ikke engang villet se den,« siger hun.

Men tilbage i pedalerne skal hun og fra dén dag altid med hjelm. For nu ved hun, at man selv i lav fart kan blive bragt ud af balance.

»Jeg sætter mig aldrig op på en cykel igen uden hjelm,« siger hun.

Pas på hjernen

Hjernen er følsom og er samtidig vores hovedcomputer. Derfor kan selv en beskeden hjernerystelse udvikle sig alvorligt.

Et slag i hovedet, et fald på trappen eller et styrt på cyklen. Hjernen er et følsomt organ, så når uheldet er ude, skal der ikke meget til, før det kan få alvorlige konsekvenser for ens liv fremover. Christina Rosenlund, afdelingslæge på Neurokirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, er en af dem, der tager imod de særligt voldsomme hovedskader.

»Dem, jeg ser, har blødninger i hjernen, som kan føre til svære hjerneskader, hvor man i værste tilfælde ender som en grøntsag i en kørestol. Men en slem hjernerystelse alene kan også have store konsekvenser for folks liv lang tid efter, fordi man kan få kronisk hovedpine, koncentra­tionsbesvær og svært ved at huske,« siger hun.

Omkring 50.000 danskere slår hvert år hovedet så voldsomt, at de får en hovedskade. De fleste er i den forbindelse forbi sygehuset på grund af mistanke om hjernerystelse. Hos cirka en tredjedel er skaderne så voldsomme, at de giver gener på længere sigt. Hos cirka 2.000 personer er skaderne så alvorlige, at patienterne bliver sendt direkte videre til operationsbordet. For de personer vil der ofte være nogle langvarige og alvorlige eftervirkninger.

Christina Rosenlund forklarer, at hjernen er vores hovedcomputer, som styrer alting. Derfor kan de efterfølgende skader både være fysiske, psykiske og kognitive.

Men selvom skaderne ikke er til at få øje på i forhold til f.eks. et brækket ben, kan det være svært både for en selv og omgivelserne at finde ud af, hvordan man skal forholde sig.

Gå straks til læge

Slår man hovedet, skal man straks undersøges af en læge, hvis bevidstheden er påvirket, eller man ikke kan styre normale fysiske funktioner som f.eks. at tale eller bevæge et ben.

Er der derimod tale om en mindre hjernerystelse, hvor man har ondt i hovedet og har kvalme, behøver man ifølge Christina Rosenlund ikke at søge læge, men man skal holde sig i ro.

»Selv en ganske beskeden hjernerystelse kan udvikle sig meget alvorligt, hvis man ikke respekterer, at hjernen skal have ro, fordi en belastning kan forværre skaden,« siger hun.

Så kan træningsfyren ikke holde sig fra vægtstængerne lige efter, han har slået hovedet voldsomt, risikerer han i værste fald, at styrketræningen på grund af belastningen gør ham bevidstløs. Man kan også risikere at symptomer som f.eks. hovedpine bliver kroniske. Men samtidig advarer Christina Rosenlund mod, at man sygeliggør sig selv.

»Det er en balance, hvor man skal lytte til sig selv. Hvis du har forvredet anklen, skal du heller ikke løbe en lang tur, men du kan godt belaste den til smertegrænsen,« siger hun.

Mange bandlyser skærme i forbindelse med hjernerystelse, så man i flere uger ikke må se tv, tjekke mail eller sende sms’er.

»Det er noget sludder, at man overhovedet ikke må se på skærme. Hvis man får det dårligt, når man ser tv, skal man selvfølgelig lade være. Har man en meget slem hjernerystelse, kan man slet ikke holde det ud, fordi man har ondt i hovedet og er så lysfølsom,« siger hun.

Woxpop: Kører du med cykelhjelm?

Turisterne kører med hjelm. Det samme gør de ældre, små børn og mange mødre - i hvert fald når børnene er med. Men når de fleste unge fyre, en del unge piger og mænd generelt - medmindre de også er klædt i lycra - sætter sig i sadlen, er det ofte uden hjelm. Det konkluderer BT efter et par timer ved cykelstativerne på Amager Strand.

Marianne Sonne Hansen, 72 år, pensionist, København

Kører du med cykelhjelm?

Jeg har kørt med cykelhjelm i rigtig mange år, fordi jeg engang faldt og brækkede min kæbe tre steder. Et lille stykke tid efter købte jeg min første cykelhjelm, og siden har jeg altid brugt hjelm. Hvad tror du der skal til, for at folk begynder at bruge hjelm? Et wake up call ligesom det jeg fik. Jeg håber ikke, det er det, der skal til, men det er det nok.

Har du styr på, hvordan den skal sidde?

Ja, jeg synes min sidder godt. Der er nogle, der har den til at sidde helt omme i nakken, så beskytter den jo ikke panden.

Aske Muff, 25 år, journalist, København

Kører du med cykelhjelm?

Nej, det har jeg ikke gjort, siden jeg var 13-14 år – dengang det blev pinligt at cykle med cykelhjelm. Inderst inde ved jeg godt, at jeg burde, men det er bare nemmere ude. Så ødelægger man ikke håret.

En cykelhjelm kan nedsætte risikoen for hovedskader med 75 procent, ændrer det noget for dig?

Nej, jeg ved jo godt, at hjelmen kan redde mit liv. Men måske jeg begynder at bruge den, når jeg får børn og skal stå til ansvar for andre end mig selv.

Ann Thygesen og Mie, 33 år, konsulent, København

Kører du med cykelhjelm?

Nej, ikke når jeg selv cykler. Men når jeg har min datter bagpå, vil jeg gerne være et godt forbillede.

Har du styr på, hvordan den skal sidde?

Min rem under hagen er løs, men til gengæld er der en skrue bag i hjelmen, som man kan justere, så den sidder godt fast alligevel. Min mand har lige justeret min datters rem, så den passer bedre under hagen og ikke generer. Hun har også en skrue bagi i sin hjelm.

Cecilie Stevnhoved, 22 år, arbejder i vuggestue og skal til at studere

Kører du med cykelhjelm?

Nej, desværre. Jeg har ærlig talt ikke fået taget mig sammen til at købe en. Men når jeg ser andre køre med en, er min første reaktion, at det er fedt, så det er ikke fordi, jeg synes, det er kikset. Min mor gør det også. Jeg er nok bare ikke blevet så voksen.

En cykelhjelm kan nedsætte risikoen for hovedskader med 75 procent, ændrer det noget for dig?

Det ved jeg egentlig godt. Det er også totalt åndssvagt, at jeg ikke gør det. Det er bare ren dovenskab, at jeg ikke har fået købt en.

Thorbjørn Christensen, 25 år, studerer datalogi

Kører du med cykelhjelm?

Ja. Jeg har ikke altid gjort det, men de sidste fem år i hvert fald.

Oplever du, at mange bruger cykelhjelm?

Jeg synes, de fleste kører med hjelm. Da jeg flyttede fra Aalborg til Aarhus, var der mange flere, der brugte hjelm. Men efter at jeg er flyttet til København, er det faldet lidt igen.