Næsten 12.000 børn får hver dag piller mod depression. Et tegn på, at vores gængse måder at hjælpe ulykkelige børn på ikke virker.
På syv år er antallet af børn, der får udskrevet antidepressiv medicin, steget med 60 pct. Dermed topper Danmark listen over landene, med den højeste vækst i antal recepter udskrevet til børn.
Hver gang man åbner en avis, kan man læse artikler som: ’Sådan taler du med dit barn om terror’. ’Sådan taler du med dit barn om skilsmissen’. ’Sådan taler du med dit barn om stress’. Mange tror, at jo mere man taler med sit barn om bekymringer og problemer, des bedre får barnet det.
Ny forskning tyder dog på, at al denne overanalyse og sam-grubling ikke får børn til at få det bedre. Med god grund. For kilden til psykiske lidelser er netop overtænkning som bekymringer og grublerier.
Hvordan kan man slippe negative tanker, hvis man selv og mor og far konstant kører rundt i dem? Svaret er, at det kan man ikke.
Der mangler én artikel i aviserne, nemlig ...
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du effektivt får sat en stopper for dit barns negative tankeadfærd og formindsker stress, angst og depression - helt uden nogen som helst form for piller eller anden medicinering.
Det får du:
- Artikel: Børn bør ikke få piller
- Ekspertens TIP
- GUIDE: Hjælp dit barn af med stress eller angst
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Næsten 12.000 børn får hver dag piller mod depression. Et tegn på, at vores gængse måder at hjælpe ulykkelige børn på ikke virker.
På syv år er antallet af børn, der får udskrevet antidepressiv medicin, steget med 60 pct. Dermed topper Danmark listen over landene, med den højeste vækst i antal recepter udskrevet til børn.
Hver gang man åbner en avis, kan man læse artikler som: ’Sådan taler du med dit barn om terror’. ’Sådan taler du med dit barn om skilsmissen’. ’Sådan taler du med dit barn om stress’. Mange tror, at jo mere man taler med sit barn om bekymringer og problemer, des bedre får barnet det.
Ny forskning tyder dog på, at al denne overanalyse og sam-grubling ikke får børn til at få det bedre. Med god grund. For kilden til psykiske lidelser er netop overtænkning som bekymringer og grublerier.
Hvordan kan man slippe negative tanker, hvis man selv og mor og far konstant kører rundt i dem? Svaret er, at det kan man ikke.
Der mangler én artikel i aviserne, nemlig den der hedder: ’Sådan taler du mindre med dit barn om negative tanker og problemer og lærer dit barn at slippe tankerne’.
Ny vej til mindre stress
Ny forskning fra Københavns Universitet ved professor Barbara Hoff tyder på, at metakognitiv terapi kan være en effektiv vej ud af psykisk lidelse for børn og unge – faktisk kureres over 80 pct. på kort tid ved hjælp af metoden.
I Cektos – Center for Kognitiv og Metakognitiv Terapi har vi haft mange hundrede børn i konsultation. I terapien lærer børnene at slippe tankerne og ikke køre så meget rundt i dem. Hverken når de er alene eller sammen med mor og far.
Et eksempel er Oskar, som grublede mange timer dagligt. Han var bekymret for muligheden for, at hans mor og far skulle blive syge og dø. Tankerne kom, hver gang der var uenighed derhjemme, eller mor og far ikke var helt på toppen helbredsmæssigt. Oskar blev stresset og angst af alle sine bekymringer. Hver gang han blev ramt af tvivlen, søgte han beroligelse hos sine forældre, der brugte mange timer på at forsikre sønnen om, at der var mange år til, at de skulle dø, og at de stadig var 100 pct. sunde og raske. Beroligelsen virkede dog kun kortvarigt, og Oskar følte sig stadig usikker og stresset. I gruppeterapi lærte Oskar at begrænse sine bekymringer til maks. ½ time dagligt. Det reducerede hans stress og angst betydeligt. Med begrænsede bekymringer kunne han igen fokusere på andre ting i livet som skole, fodbold og vennerne. Generelt blev han en gladere dreng.
PIAS TIP: Undgå lange samtaler om dit barns bekymringer. Aftal en fast bekymringstid på maks. ½ time dagligt, hvor I finder løsninger.
GUIDE: Hjælp dit barn af med stress eller angst
Udskyd beroligelsen
- Mange tror, at forsikringer beroliger børn. Er dit barn f.eks. bekymret for, at der skal komme et terrorangreb i Danmark, er en naturlig reaktion at tale med barnet om, hvor lille risikoen er og forsikre om, at det danske forsvar og politi har styr på situationen. Men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. For barnet får mange gange kun en midlertidig beroligelse, der kun holder indtil næste gang, en usikkerhed dukker op. Så er der brug for forsikringer igen. Aftal i stedet med barnet at udskyde usikkerhedssnakken til senere på dagen. Det lærer barnet, at det er robust nok til at rumme usikkerheden og selv kan håndtere sine tvivlstanker.
Begræns grublerierne
- Mange forældre taler meget og længe med deres børn om negative tanker og følelser for at hjælpe barnet til at bearbejde traumer og dårlige tanker. Vi møder forældre som bruger mange timer dagligt på at tale dårlige oplevelser igennem, både for at hjælpe barnet med at få tankerne ud af hovedet og for at finde de bedste løsninger. Strategien har den bagside, at de timelange samtaler fastholder barnets stress, dårlige humør eller følelse af håbløshed Aftal hellere en fast bekymringstid på maks. ½ time dagligt, hvor negative tanker og problemer gennemgås og I sammen finder løsninger.
Hyg jer sammen
- Lider dit barn af stress, er det vigtigt at bruge tid sammen med barnet på andre ting end problemer og diagnoser. Tag en tur i Tivoli eller gå en tur i skoven og tal om noget helt andet end problemer og negative følelser. Tanker som: ’hvad skal vi lave i weekenden?’, ’hvilken kage skal vi bage sammen?’, eller ’hvad går der i biografen?’ er mindst lige så vigtige emner at bruge tid på sammen.
Metakognitiv terapi
- Har dit barn det stadig skidt efter ovennævnte forsøg, bør du overveje metakognitiv samtaleterapi for børn. Her lærer dit barn at begrænse sine bekymringer uanset problemer og livsomstændigheder. Barnet bliver robust til at klare nuværende og fremtidige kritiske situationer og udfordringer uden at få psykiske lidelser af det. Terapiformen har vist den bedste effekt overfor psykiske lidelser.
