Næsten hver femte dansker er så genert, at det hæmmer dem i hverdagen. Læg genertheden bag dig, inden den udvikler sig til socialangst.

Hvad nu hvis jeg siger noget dumt? Hvis de andre griner ad mig? Hvis jeg rødmer eller stammer så meget, at andre tænker, at jeg er skør? Ovenstående er eksempler på typiske bekymringer, som mennesker med en voldsom grad af generthed eller socialangst lider af. Socialangst er angsten for at fremstå som mærkelig og for at blive afvist af andre. Lidelsen er meget udbredt. Tal fra Angstforeningen viser, at op til 18 pct. af danskerne lider af generthed i en sådan grad, at det hæmmer dem i dagligdagen.

Vil du ikke lade dig kontrollere af genertheden, er det bedste råd at finde lige her...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du kan vinde over generthed, pinlig rødmen, stammen og generel socialfobi og -angst. Virkelig mange danskere lider under denne psykiske lidelse, og rigtig mange gør intet ved det, eller får en gal behandling. Er du en af dem der helst undgår præsentationsrunder på f.eks. kurser og arbejde, og bekymrer du dig før og efter, du skal være sammen med andre? Her får du psykolog Pia Callesens allerbedste råd og en guide til at overvinde genertheden.

Det får du:

  • Artikel af psykolog Pia Callesen: Generthed kan overvindes
  • Psykologens tip
  • GUIDE: Vind over den pinlige rødmen og stammen

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Næsten hver femte dansker er så genert, at det hæmmer dem i hverdagen. Læg genertheden bag dig, inden den udvikler sig til socialangst.

Hvad nu hvis jeg siger noget dumt? Hvis de andre griner ad mig? Hvis jeg rødmer eller stammer så meget, at andre tænker, at jeg er skør? Ovenstående er eksempler på typiske bekymringer, som mennesker med en voldsom grad af generthed eller socialangst lider af. Socialangst er angsten for at fremstå som mærkelig og for at blive afvist af andre. Lidelsen er meget udbredt. Tal fra Angstforeningen viser, at op til 18 pct. af danskerne lider af generthed i en sådan grad, at det hæmmer dem i dagligdagen.

Vi mennesker fødes som sociale væsner. Siden stenalderen har fællesskabet været livsnødvendigt for vores psykiske og fysiske overlevelse. Derfor er mange bekymrede for, hvad andre tænker om dem. Bekymringer som: ’hvis jeg fremstår mærkelig, ’hvis jeg ikke kan sige noget normalt?’ eller ’hvis jeg bliver afvist’, skaber angstsymptomer som f.eks. rødmen, hjertebanken eller flimren for øjnene. Symptomerne skaber igen bekymringer som: ’Hvad hvis min angst kan ses af de andre?’, ’hvad hvis min angst får mig til at se mærkelig ud?’. Derved skaber bekymringer og angst en ond cirkel, der kun kan brydes, hvis du lærer, at du selv kan styre den vigtigste drivkraft for angstsymptomerne... nemlig dine bekymringer.

Overvind angsten

Mange generte forsøger at forberede sig på sociale sammenhænge ved at tænke samtaler og sætninger igennem, før de siger noget. De gemmer hænderne væk, for at det ikke skal ses, at de ryster. Eller de tager rullekrave på for at skjule rødmen på halsen. Men den øgede opmærksomhed på strategierne stjæler fokus fra den ydre verden og gør de generte fraværende og endnu mere usikkre og angste.

Strategierne har til formål at forbedre de sociale situationer, men har paradoksalt nok den modsatte effekt. For strategierne giver bagslag og forværrer angsten.

Noget der virkelig får angsten til at blusse op, er nemlig for meget selv-fokus og selvbevidsthed. Det bedste trick til at overvinde generthed og socialangst er derimod at vende opmærksomheden væk fra sig selv og ud mod den ydre verden, uanset hvilke tanker og følelser man har. Hopper man først på de indre bekymringstanker, kan man være stensikker på at forværre nervøsiteten.

Vil du ikke lade dig kontrollere af genertheden, er det bedste råd derfor at fokusére på folk omkring dig. Hvad har de på? Hvad siger de? Lyt efter og forsøg at rette dit fulde fokus på verden omkring dig og hav tillid til, at din indre ’autopilot’ nok skal få dig sikkert igennem samtalen.

Socialangst

I min klinik mødte jeg Majbritt, der led af socialangst. Hun brugte det meste af sin dag på at bekymre sig om, hvordan hun fremstod, når hun var sammen med andre. Bekymringerne gjorde hende utryg og nervøs i sociale sammenhænge. En nervøsitet, der øgede hendes bekymringer. For at dulme nerverne kunne hun finde på at undgå præsentationsrunder på f.eks. kurser og arbejder Og hun bekymrede sig før og efter, hun skulle være sammen med andre.

Majbritts fokus, når hun var ude, var primært på hende selv og hendes egen fremtræden. Den øgede selvbevidsthed øgede angstniveauet. Ved hjælp af metakognitiv terapi overvandt Majbritt angsten. Hun lærte at styre sin opmærksomhed før, under og efter, hun skulle være sammen med andre mennesker og at bevare et ydre fokus i stedet for de mange selvbevidste strategier. Majbritt lærte at stole på sin indre ’autopilot’, så hun igen turde være mere social.

  • PIAS TIP: Fokusér på menneskene omkring dig i stedet for din egen optræden. Hvad har de på? Hvad siger de? Lyt efter... Og ret dit fokus udad.

Foto: Iris
Foto: Iris
Vis mere

GUIDE: Vind over den pinlige rødmen og stammen


1. Drop bekymringer
Mange tror, at bekymringer før en social optræden vil forberede dem og gøre dem mere ’klar’. Faktum er, at mentale forberedelser har den modsatte effekt. De holder nemlig liv i angsten og anspændtheden. Beslut i stedet at tænke mindre, før du skal ud ad døren og af sted til f.eks. job, kursus, fest eller middag.

2. Hav tillid
Mange tror, at en øget selvbevidsthed forbedrer deres fremtræden socialt. Intet kunne være længere væk fra sandheden. Er du meget selvbevidst og kontrollerer alle dine bevægelser, din øjenkontakt og hvert et ord, du siger for at lyde så ’normal’ som muligt, vil du højst sandsynligt virke mere anspændt og kunstig. Hav tillid til din indre ’autopilot’ og bevar i stedet et ydre fokus. Lyt til hvad de andre omkring dig siger. Glem dig selv og lad dig opsluge af den ydre verden.

3. Tro ikke dit indre spejl
Har du nogensinde hørt eller set dig selv på lydbånd/video og tænkt: ’Er det virkelig mig?’. Det er helt normalt. På samme måde kan ingen af os 100 pct. stole på vores indre spejlbillede, for det viser os ikke virkeligheden. Forskningen viser, at mennesker med socialangst tror alt for meget på deres ’indre spejl’. Føles det som om, jeg bliver tomatrød i hovedet, må det være sandt. Det behøver det ikke at være. Test dit indre spejl ved at optage dig selv i en social situation og opdag, at den tomatrøde farve kun er rosa i den ’virkelige verden’ – på optagelsen.

4. Lad fortiden ligge
Mange tror, at evalueringer efter man har været social øger chancen for at fremstå mere optimalt næste gang, man er ude. Tanken er: ’Hvis jeg gennemgår mine fejltrin, kan jeg måske undgå dem næste gang. Men du kan ikke gruble dig til at blive en bedre version af dig selv. Du kan alligevel ikke forudse, hvordan den næste sociale sammenhæng udspiller sig, så hvorfor bruge tid på det? Efter-grublerier gør dig højst sandsynligt blot deprimeret og underminerer dit selvværd. Lad fortiden ligge og koncentrér dig om her og nu.