Efter spytklatter på en legeplads løb Nørrebro atter med dagsordenen. De 4,1 km2 i København både deler og samler danskerne. Hipstere, muslimer, studerende, speltmødre, autonome, advokater, drukkenbolte, narkohandlere, rige og fattige, ‘oprindelige’ og tilflyttere... mangfoldigheden har aldrig været større i den københavnske bydel, hvor brosten og molotovcocktails kan være en del af argumentationen. Og hvor arbejderbydelen - måske - er ved at forvandle sig til et middelklassekvarter.

Debattøren med den skarpe pen fik nok. Ballade på legepladsen, indbrud og gaderøveri af en mobil fik Anne Sophia Hermansen til at flytte fra den indvandrertunge og tæt befolkede bydel.

»Farvel, Nørrebro. Farvel bydel med mere kriminalitet end resten af København. Farvel skoledistrikt, hvor absurd mange drenge går ud af skolen som funktionelle analfabeter og videre ud til - hvad? Hvor der ikke kun er bander, men også børnebander,« skrev hun i Berlingskes søndagsmagasin på årets første weekend.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om bydelen Nørrebro. Vi tager dig med rundt i bydelen, som både deler om samler danskerne og som har bevæget sig fra at være et farverigt, skævt og mangfoldigt kvarter til at være et mere mondænt og velfriseret boligområde.  

Det får du:

  • Artikel: Midt i en smeltedigel
  • Nørrebro som kampplads: Tre store slag
  • Nørrebro - Otte ikoniske steder
  • Nørrebros indbyggere


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Efter spytklatter på en legeplads løb Nørrebro atter med dagsordenen.De 4,1 km2 i København både deler og samler danskerne. Hipstere, muslimer, studerende, speltmødre, autonome, advokater, drukkenbolte, narkohandlere, rige og fattige, ‘oprindelige’ og tilflyttere... mangfoldigheden har aldrig været større i den københavnske bydel, hvor brosten og molotovcocktails kan være en del af argumentationen. Og hvor arbejderbydelen - måske - er ved at forvandle sig til et middelklassekvarter.

Debattøren med den skarpe pen fik nok. Ballade på legepladsen, indbrud og gaderøveri af en mobil fik Anne Sophia Hermansen til at flytte fra den indvandrertunge og tæt befolkede bydel.

»Farvel, Nørrebro. Farvel bydel med mere kriminalitet end resten af København. Farvel skoledistrikt, hvor absurd mange drenge går ud af skolen som funktionelle analfabeter og videre ud til - hvad? Hvor der ikke kun er bander, men også børnebander,« skrev hun i Berlingskes søndagsmagasin på årets første weekend.

Hizb ut-Tahrir holder deres årlige møde i Nørrebrohallen på Den Røde Plads. Kvinder og mænd er delt op så de ikke sidder sammen. Stedsrapportage fra Nørrebro i København.
Hizb ut-Tahrir holder deres årlige møde i Nørrebrohallen på Den Røde Plads. Kvinder og mænd er delt op så de ikke sidder sammen. Stedsrapportage fra Nørrebro i København.
Vis mere

Blandt andet havde hun haft indbrud, mens familien lå og sov. På en nærliggende legeplads havde knægte med arabisk baggrund signaleret, at hun ville få halsen skåret over. Efter de havde spyttet på rutjebanen, så ’børnene kunne flyve lige ned i deres spyt og snot’.

BT tegner nu et portræt af den danmarksberømte bydel, der både fascinerer og forarger. Mange mener, at den rå overflade er ved at blive høvlet glat. Middelklassen har gjort sit indtog på arbejdernes Nørrebro med caffe latte og dyrt bagværk fra Emmerys og Lagkagehuset. I den udvikling må spytklatterne på legepladsen være en knast på vejen - eller hvad?

Reaktionen på Anne Sophia Hermansens indlæg var forudsigelig. Debatten eksploderede. Flere andre medier tog tråden op. Københavns integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), der selv bor på Nørrebro, tog til genmæle.

Jeff passer hundene Pippi og Boris på Blågårdsgade.
Jeff passer hundene Pippi og Boris på Blågårdsgade.
Vis mere

»Jeg kan genkende meget at det, hun skriver. Det er også derfor, at jeg har forsøgt at sætte en dagsorden omkring integration,« lød det blandt andet.

Endnu en gang blev Nørrebro sat på landkortet. Måske også mere, end de knap 76.000 indbyggere berettiger til. Frontfigur i Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen har boet på Nørrebro i mange år. Og er glad for det.

»Jeg har aldrig været bange for at være på Nørrebro. Men det ved jeg godt, at nogle er. Man skal ikke lukke øjnene for, at der også er unge, der får stjålet mobiltelefoner eller bliver rullet. Det kan man ikke lukke øjnene for,« siger hun og peger på, at flere politibetjente, ’der kender området, de unge og ved, hvilke hjem de kommer fra’ ville hjælpe.

Tunge sociale problemer

For Johanne Schmidt-Nielsen er bydelens problemer langt fra ’underlige’. De skyldes en tæt koncentration af boliger med anvisningsret for kommunen.

»Det skaber nogle problemer, det er åbenlyst for enhver. Der er tunge sociale problemer og problemer med kriminalitet.

Men der er også en enestående evne til, at beboere på kryds og tværs går sammen om at løse problemerne. Noget af det meget fine ved Nørrebro er, at bydelen samler ildsjæle. Man gør en dyd ud af at skabe gode naboskaber. Når der er problemer, så kommer svesken på disken. Hvad kan vi gøre ved det her - det gider vi ikke. Uanset om der er problemer med rockere eller bandemedlemmer med anden etnisk baggrund end dansk,« siger hun.

Bugnende hylder
Bugnende hylder
Vis mere

En ting er de aktuelle problemer, der lyser op som glimt på mediernes radarskærm. Spytklatter på en legeplads. Unge autonome, der i sensommeren begik hærværk mod banker og ejendomsmæglere. I det store perspektiv er bydelen måske under forvandling. Fra arbejder- til middelklasse.

Slentrer man en tur ned ad den brostensbelagte Jægersborggade, ser man Nørrebros ekstreme udvikling med egne øjne.

Farvel til Hells Angels

Det, der tidligere var en af Københavns mest belastede gader, domineret af Hells Angels-rockere og hashklubber, er i dag et livligt handelsstrøg fyldt med små iværksætter-butikker, cafeer og unge designere.

For enden af gaden, ved Nørrebroparken, finder man stadig en gruppe pushere, der er blevet presset ud i takt med byfornyelsen. Her opholder de sig side om side med det mangfoldige miks af Nørrebro-beboere: Børnefamilier, alkoholikere, velhavende konsulenter, studerende, indvandrere, autonome, hipstere og mange andre.

Som en smeltedigel af forskellige kulturer er Nørrebro svær at definere. Hvad er det egentlig for en størrelse? Og i hvilken retning skal bydelen udvikle sig? Det har beboerne vidt forskellige meninger om.

Det så vi et konkret eksempel på, da omkring 200 autonome demonstranter i august 2015 raserede flere gader og smadrede vinduer hos ejendomsmæglere og banker. Et oprør mod det fænomen, der spreder sig i næsten alle moderne storbyer: gentrificering. At Nørrebro hastigt udvikler sig fra at være et råt arbejderkvarter til et pænt og poleret middelklasse-kvarter kun for de velbemidlede med store boliglån, biler og dyre barnevogne.

»Nørrebro er midt i en bevægelse fra at være et farverigt, skævt og mangfoldigt kvarter til at være et mere mondænt og velfriseret boligområde. Se bare på Sankt Hans Torv – her stod bz’erne i gamle dage - i dag er stedet indtaget af caffe latte-segmentet,« siger Mads Byder, der driver virksomheden Urban Help, som står bag flere byudviklings-projekter på Nørrebro, heriblandt Superkilen – også kendt som ’den røde plads.’

Henriette er ved at tage sit eget tøj på efter at have prøvet tøj hos Mondo Kaos på Sankt Hans Torv, hvor hendes veninde Stine arbejder. Butikken har specielt meget tøj fra 50’erne, men begge piger har en forkærlighed for 60’erne og har også fået det hjem til butikken.
Henriette er ved at tage sit eget tøj på efter at have prøvet tøj hos Mondo Kaos på Sankt Hans Torv, hvor hendes veninde Stine arbejder. Butikken har specielt meget tøj fra 50’erne, men begge piger har en forkærlighed for 60’erne og har også fået det hjem til butikken.
Vis mere

Han forklarer, at gentrificeringen har en selvforstærkende virkning – det er netop det upolerede ’up-and-coming’-miljø, der i første omgang tiltrækker de ressourcestærke borgere med sit urbane og kreative byliv. Men det medfører også, at store kæder som Joe & The Juice, Baresso eller Lagkagehuset dukker op i gadebilledet, ligesom ejendomspriserne brager i vejret.

De seneste uroligheder kan ses som et opgør mod den voksende kommercialisering af bydelen, mener Mads Byder.

Historisk kampplads

Som politiet udtalte efterfølgende, var optøjerne heller ikke overraskende – bydelen har i mange årtier været en kampplads for voldsomme demonstrationer, oprørske autonome og talrige sammenstød med ordensmagten.

Den begyndelse trækker faktisk tråde helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, forklarer lektor i byudvikling Peter Hegelund Skriver, der blandt andet forsker i storbyers forandringsprocesser.

»Lige siden industrialiseringen slog igennem, har Nørrebro altid været et sted, hvor man har gjort oprør mod magthaverne. I gamle dage var urolighederne som regel arbejdskampe og 1. maj-demonstrationer, hvor man gav udtryk for sin utilfredshed over for regeringen eller arbejdsgiveren,« forklarer Peter Hegelund Skriver.

Det er dog især bz-bevægelsen, der opstod i slutningen 1970’erne, som har skabt grobunden for Nørrebros autonome miljø, der stadig eksisterer i dag – om end i en langt mindre skala.

Selv under Dronning Louises Bro er der liv.
Selv under Dronning Louises Bro er der liv.
Vis mere

I takt med at et kraftigt stigende antal unge flyttede til København for at studere, blev der mangel på boliger, og ejendomsspekulanter sad på en betydelig del af boligmassen i store dele af Nørrebro, forklarer Peter Hegelund Skriver:

»Under 60’ernes og 70’ernes uddannelseseksplosion var der en kraftig tilflytning til København. Men for de unge var det frustrerende, at de ikke kunne finde et sted at bo, når de kunne se, at der stod mange boliger tomme, som var ejet af spekulanter, der håbede på en hurtig gevinst. Derfor begyndte de at besætte bygninger og forladte fabrikker.«

En af de første bygninger, som de såkaldte slumstormere indtog, var Folkets Hus, der stadig eksisterer som kulturhus og café i dag. På grunden ved siden af huset blev der indrettet en park, der fik navnet Folkets Park. Her blev slaget om Firkantens Byggelegeplads, i daglig tale ’Byggeren’, en af de første store kampe mod politiet og kommunen, der ville rydde området til fordel for nye boligbyggerier og parkeringspladser.

Henriette er ved at tage sit eget tøj på efter at have prøvet tøj hos Mondo Kaos på Sankt Hans Torv, hvor hendes veninde Stine arbejder. Butikken har specielt meget tøj fra 50’erne, men begge piger har en forkærlighed for 60’erne og har også fået det hjem til butikken.
Henriette er ved at tage sit eget tøj på efter at have prøvet tøj hos Mondo Kaos på Sankt Hans Torv, hvor hendes veninde Stine arbejder. Butikken har specielt meget tøj fra 50’erne, men begge piger har en forkærlighed for 60’erne og har også fået det hjem til butikken.
Vis mere

Det førte til voldsomme slagsmål mellem politi og beboere i slutningen af marts 1980, hvor Byggeren blev ryddet med bulldozere.

»Byggeren var den tids ultimative kulmination på en lang række spændinger. Det var en symbolsk kamp, hvor beboerne manifesterede, at de ikke ville have, at kapitalen og magthaverne skulle bestemme det hele,« forklarer Peter Hegelund Skriver.


Middelklassens legeplads

Den historie har i de seneste årtier gentaget sig med jævne mellemrum, når aktivister og bz’ere har forsøgt at forhindre kommunens bysaneringer. Da Politiets Aktionsstyrke rykkede ind i Ungdomshuset på Jagtvej 69 med helikoptere og tåregas, udløste rydningen ugelange gadekampe, demonstrationer og voldelige sammenstød.

I dag kan Nørrebro bedst betegnes som ’middelklassens legeplads’, lyder det fra byudviklings-forskeren:

»Bydelen har været på en kæmpe rutsjebanetur. Tidligere var det solidt arbejderkvarter, men i dag er det jo et pænt middelklasse-miljø med charmerende andelsbolig-gader, små cafeer og masser af hipster-skæg.«

Og den udvikling har altid kostet meget ballade, tilføjer han:

»De lokale beboere protesterer vildt og voldsomt over de prisstigninger, der kommer, når folk med penge flytter ind. Det er svært for folk med en almindelig indtægt at købe boliger, som er blevet sindssygt dyre inden for de seneste 10 år.«

’Møgforkælede overklassebørn’

En af de danskere, der har mærket udviklingen indefra på godt og ondt, er den socialdemokratiske politiker Lars Aslan Andersen, der er født og opvokset på Nørrebro – en bydel, som han holder utrolig meget af.

»Nørrebro betyder alt for mig. Du kan både finde nogle af de hyggeligste steder i byen - men også de værste. Men den stemning jeg synes, der er på Nørrebro, når det er allerbedst, den holder jeg meget af.«

De seneste uroligheder er dog en af de negative ting ved at bo på Nørrebro, understreger han. Han mener ikke, at nutidens autonome og aktivister har meget tilfælles med 70’ernes bz’ere. Tværtimod kalder ham dem nogle ’møgforkælede overklassebørn’ og går så langt som at sammenligne deres metoder med nazisternes.

Erik Poulsen - der normalt bare bliver kaldt ’EP’ »For at spare på kuglepennen« - arbejder i Tropic World i Vanløse, hvor de sælger dyrefoder og planter. I dag skal han aflevere noget kattegræs lige ved siden af Jagtvej 69, og taber en urtepotte på vejen. En håndværker ser det og samler den op. Erik siger mange tak, og de skilles igen.
Erik Poulsen - der normalt bare bliver kaldt ’EP’ »For at spare på kuglepennen« - arbejder i Tropic World i Vanløse, hvor de sælger dyrefoder og planter. I dag skal han aflevere noget kattegræs lige ved siden af Jagtvej 69, og taber en urtepotte på vejen. En håndværker ser det og samler den op. Erik siger mange tak, og de skilles igen.
Vis mere

»Sådan nogle typer er noget af det værste ved Nørrebro. Og jeg er i øvrigt sikker på, at mange af dem har penge og kommer fra Nordsjælland. Problemet er også, at der ikke bliver sagt mere fra. Hvis det var nazister, som opførte sig på den måde, så var der blevet slået hårdt ned på det, og for mig at se, at der ingen forskel mellem dem og nazisterne. Altså, de tager loven i egen hånd og gør, hvad de har lyst til. Og det er rigtig ærgerligt, for det har ellers været en rolig periode,« siger Lars Aslan Andersen.

Hvem er det, som skal sige fra?

»Det er vigtigt, at befolkningen siger fra over for dem, f.eks. gennem demonstrationer lige som ved skyderierne, da de var på sit højeste. Da der var et banderelateret drab lige før sommeren, viste folk efterfølgende, at de ville tage gaden tilbage. Det ville også være en god idé i forhold til det her. Simpelthen at vise de autonome, at de ikke er velkomne. Mange af dem er jo nogle møgforkælede overklassebørn fra Nordsjælland, og dér skulle de egentlig bare blive og så lade Nørrebro være i fred,« lyder det fra Lars Aslan Andersen.

De autonome har bl.a. begrundet deres handlinger med, Nørrebro er blevet for pænt, og at der ikke er plads til de ’rigtige’ nørrebrogensere længere. Kan du følge det?

»Nej, det er langt ude. Jeg er selv født og opvokset i arbejderklassen på Nørrebro med en ufaglært far og en mor, der var pædagog. Så det er noget pjat. Jeg er enormt glad for, der er kommet mere til og generelt noget mere liv. Jeg er sikker på, at langt de fleste af dem ikke bor på Nørrebro selv.«

Nyhedsværten Janni Petersen fra TV2 News er blandt dem, der bor på Nørrebro. Det vil hun blive ved med. Uanset at mere end hver fjerde indbygger er indvandrer eller efterkommere. Hun fortæller, at forældrene i datterens tosprogede 9. klasse stod med tårer i øjnene, da de blev færdige. Både lyse og mørke.

»Det var projektet, der bare skulle lykkes. Og det gjorde det,« fortæller den kontante journalist, der som privatperson aldrig har oplevet ’ubehageligheder’ på Nørrebro. I begyndelsen var hun skeptisk, da datteren begyndte i en klasse med mange tosprogede.

Kim bor overfor Assistens Kirkegård på Jægersborggade, og plejer at bruge kirkegården til sine løbeture. Men lige nu bliver det kun til gåture, da han han forleden faldt over en parasolsten ved en café.
Kim bor overfor Assistens Kirkegård på Jægersborggade, og plejer at bruge kirkegården til sine løbeture. Men lige nu bliver det kun til gåture, da han han forleden faldt over en parasolsten ved en café.
Vis mere

»Men det blev gjort til skamme. Vi havde alle de samme bekymringer for vores børn. Uanset hudfarve eller religion. Og så har jeg fået den dejligste mad igennem årene. Ikke bare den sædvanlige pastasalat og pølsehorn, som danske forældre tager med til den slags klasse-arrangementer,« griner hun.

Hun fortæller, at særligt de somaliske kvinder i dag genkender hende på gaden. De ser åbenbart meget TV2 News. Sådan kan Nørrebro også være.

»For en som mig, der går rundt i et ’spelt-miljø’, har det været sundt at blive husket på, at der findes andre måder at leve på. Der er mennesker, der møder på arbejde på fabrikken klokken fem. Og min datter, der nu går i gymnasiet, har lært en masse om tolerance og om at tackle problemer, der for andre kan synes vanskelige og farlige.«

--- OOO --- OOO --- OOO ---

NØRREBRO SOM KAMPPLADS: TRE STORE SLAG

 

1. Rydningen af Ungdomshuset

Da Ungdomshuset, som siden 1982 havde adresse på Jagtvej 69, blev ryddet af politiet torsdag d. 1. marts 2007, udløste det voldsomme protester, gadekampe og demonstrationer. Brugerne af Ungdomshuset varslede i en pressemeddelelse, at de ikke ville opgive huset uden kamp: 'Der er enten et ungdomshus eller en kamp for et ungdomshus - rydningen bliver aldrig tilgivet,' skrev de. Bygningen, der var blevet solgt til frikirken Faderhuset, blev indtaget fra luften af folk fra Politiets Aktionsstyrke dels via containere, der blev løftet op af kraner, medens der blev sprøjtet skum ind i huset og brugt tåregas. De følgende dage var præget af uroligheder og ødelæggelser, hvor over 714 personer blev anholdt. Den 5. marts ved 8-tiden om morgenen begyndte nedrivningen af huset, der varede indtil d. 6. marts ved 23-tiden.

2. 18. maj-urolighederne

Den 18. maj 1993 opstod der massive uroligheder på Nørrebro efter folkeafstemningen om den såkaldte Edinburgh-aftale. Som resultat af det danske nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten, skulle vælgerne igen stemme om Maastricht-traktaten, men nu med de fire forbehold, som var fastlagt i Edinburgh-aftalen. Resultaten af afstemningen blev 56,7 procent for og 43,3 procent imod. Under gadekampe mellem politiet og demonstranter begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranterne, og i alt 113 pistolskud blev affyret, hvilket resulterede i, at 11 demonstranter efterfølgende blev behandlet for skudsår.

3. Kampen om Byggeren

Firkantens Byggelegeplads eller i daglig tale Byggeren, er betegnelsen for den byggelegeplads, der eksisterede i den sorte firkant på Nørrebro i København i årene 1972-80. Sotre dele af området, heriblandt det nærliggende Folkets Hus, var besat af bz'ere - også kaldet 'slumstormere'. Her blev 'kampen om Bryggeren' en af de første store kampe mod politiet og kommunen, der ville rydde området til fordel for nye boligbyggerier og parkeringspladser. Det første til voldsomme slagsmål mellem politi og beboere i slutningen af marts 1980, hvor Byggeren blev ryddet med bulldozere.


--- OOO --- OOO --- OOO ---


NØRREBRO - OTTE IKONISKE STEDER

 

Foto: Scanpix
Vis mere

 

 

 

 

Foto: Scanpix
Vis mere