Hvem var søster Anna Mirijam, før hun blev nonne? Hvordan er det at leve et liv viet til Gud? Vi fortæller historien om Søstrene af det dyrebare blods liv i nonnedragten.

Farvel sex, farvel mand, farvel børn, men masser af kærlighed til den eneste ene – Gud, vor far.

I Birkerød nord for København lever seks kvinder, Søstrene af det dyrebare blod, et liv, kun få vil leve.

BT PLUS bringer hele historien om nonnernes liv uden mand, sex eller børn, og hører, hvem søster Anna Mirijam var, før hun blev nonne. Vi løfter også sløret for, hvad nonner egentlig laver i hverdagen og i deres fritid, og til sidst kan vi afsløre, hvad der egentligt stilles af krav, hvis man selv skulle overveje nonnedragten.

Med BT PLUS får du:

- Indblik: Farvel mand, farvel sex, farvel børn

- Før søster Anna Mirijam

- Sådan ser søstrenes liv og hverdag ud

- Sådan bliver man nonne

- Hvad laver søstrene, når de har fri?

BT PLUS anbefaler også:


Farvel sex, farvel mand, farvel børn, men masser af kærlighed til den eneste ene – Gud, vor far.

I Birkerød nord for København lever seks kvinder, Søstrene af det dyrebare blod, et liv, kun få vil leve.

Dampen står op fra de to fade på spisebordet. Og en liflig luft af kødboller i tomatsovs breder sig i den lille spisestue i Nordsjælland. Men de fire kvinder omkring bordet ænser den ikke, øjnene er lukkede, hænderne foldede.

Messende tale om ’Abba’ – vor far, Gud – køle kødbollerne ned, inden Søstrene af det dyrebare blod siger ’amen’ og griber kniv og gaffel.

At bede bordbøn, morgenbøn, aftenbøn er en naturlig del af kaldet, når Gud er den eneste ene. Når man som kvinde har vinket farvel til sex, kærlighed og børn. Selvom kroppen stadig kan skrige efter nærhed og ømhed.

Når man har skiftet drømmen om villa, volvo og vovhund ud med et liv i kloster. Iført sig den katolske ordensdragt og afgivet evigt løfte om at leve i lydighed, fattigdom og kyskhed. Der er ikke mange af dem mere, nonner og søstre. Hverken på verdensplan eller i Danmark.

De seneste 15 år er antallet herhjemme faldet fra 277 til 168, et fald på knap 40 pct. Læg dertil at gennemsnitsalderen er uhyggelig høj. I Holland er den eksempelvis 82 år. I Tyskland 75. Der mangler nyt – og i bogstaveligste forstand dyrebart – blod.

Toppede brosten og velplejede stokroser fører ind til Nordvanggaard i Birkerød, en hvidkalket fire-længet gård på 1.500 beboelige kvadratmeter omkranset af gadekær, stille villavejsstemning og en livlig børnehave. Her på Nordvanggaard holder de i alt seks søstre i ordenen til.

Også i Birkerød-afdelingen af Søstrene af det dyrebare blod har de – med en gennemsnitsalder på 59 – deres at slås med. Men de kæmper hårdt for deres overlevelse og har taget nutidige redskaber som internet, Facebook og mobiltelefoner i brug for at være synlige og tilgængelige i verden anno 2012.

Det ligger også i søstrenes kald at være synlige, en del af det omkringliggende samfund. At hjælpe, hvor der er behov for det. Selv handle ind i Superbrugsen. Ordensdragt eller ej.

Dagen har allerede været i gang i adskillige timer i Birkerød. Første fællesbøn for søstrene er kl. 6.30. Derefter trækker de sig tilbage til eget værelse og en halv times privat meditation, før morgenmaden kalder.

Så går de på arbejde, samles til bøn igen 11.45. Derpå frokost. Hvil. Arbejde. Gudstjeneste. Aftensmad. Først derefter er søstrene herrer i eget liv.

Nu er frokosten indtaget. Kødbollerne og pastaen ligger tungt i maven under den sorte ordensdragt og ’middagsdjævelen’ melder sig hos 41-årige søster Anna Mirijam. Havde det ikke været for gæsterne udefra, var det nu, hun trak sig tilbage og tog en lille lur.

I stedet sætter hun sig til rette i stolen. For at fortælle. Give et blik ind i denne lukkede og for mange uforståelige verden. Svar på, hvordan man lever uden sex og fysisk kærlighed, uden ømhed og nærhed. Svar på, at selv Guds egne kan tvivle, råbe og skrige ad ham, skændes så det brager.

- Hvorfor Gud har valgt mig, håber jeg at få svar på, når vi mødes deroppe, kommer det med smil på læben, mens hun ubevidst kører fingrene hen over sin ’vielsesring’, det fysiske tegn på at hun har viet sig til Gud, afgivet det endelige løfte.