Turister i hobetal valfarter hvert år til Louvre i Paris for at få et glimt af Mona Lisa. Men hvem var hun?
»Jeg var et offer for hendes smil. Jeg blev forelsket i hende.«
Sådan forklarede Vincenzo Peruggia ved retten i Italien i 1914 om tyveriet af det ikoniske ’Mona Lisa’-maleri tre år tidligere. Portrættet havde ganske enkelt forhekset ham, mente han.
Og selvom mange dengang og siden hen har stillet spørgsmåltegn ved tyveknægtens forklaring, er der ingen tvivl om, at kvinden med det gådefulde smil gennem århundreder har fået konger og kejsere til at gå ud af deres gode skind af begær, og tilmed har fået mænd til at begå selvmord. På grund af en kvinde, som ingen anede, hvem var, og hvis identitet helt frem til nutiden kan få kunsteksperter til at komme op at toppes.
Log ind med BT PLUS og bliv meget klogere på den gådefulde kvinde, der i flere århundrede har tryllebundet hele verden med sit mystiske smil...
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her
Turister i hobetal valfarter hvert år til Louvre i Paris for at få et glimt af Mona Lisa. Men hvem var hun?
Jeg var et offer for hendes smil. Jeg blev forelsket i hende.«
Sådan forklarede Vincenzo Peruggia ved retten i Italien i 1914 om tyveriet af det ikoniske ’Mona Lisa’-maleri tre år tidligere. Portrættet havde ganske enkelt forhekset ham, mente han.
Og selvom mange dengang og siden hen har stillet spørgsmåltegn ved tyveknægtens forklaring, er der ingen tvivl om, at kvinden med det gådefulde smil gennem århundreder har fået konger og kejsere til at gå ud af deres gode skind af begær, og tilmed har fået mænd til at begå selvmord. På grund af en kvinde, som ingen anede, hvem var, og hvis identitet helt frem til nutiden kan få kunsteksperter til at komme op at toppes.
Men nu kaster en ny bog lys over mysteriet Mona Lisa. ’Mona Lisa – Alle kender smilet. Ingen kender hendes historie’ er titlen på den amerikanske forfatter Dianne Hales biografi om kvinden bag og om, hvad der førte til, at den berømte maler Leonardo da Vinci brugte hende som model.
Familieformuen var væk
Det var i det pittoreske Firenze, at hun kom til verden i 1479, Lisa Gherardini. Født ind i en gammel adelig slægt, som på daværende tidspunkt kun havde slægtstræet at klynge sig fast i. Den imponerende familieformue var for længst væk.
Selvom Lisa Gherardini, som andre små piger fra byens øverste lag, blev badet i rosenvand og kroppen plejet med velduftendende olier, ville et trænet øje ifølge bogens forfatter hurtigt kunne afsløre familiens økonomiske status.
»Flossede manchetter og nedslidte hjemmesko og næppe en eneste juvel,« lyder Dianne Hales beskrivelse af børnenes påklædning.
Derudover har såvel Lisa Gherardini som hendes søskende i manglen af en tjener på hver en finger sandsynligvis måttet deltage i en række huslige pligter.
Men det var først, da Gherardini-familiens førstfødte datter nåede teenagealderen, at manglen på penge for alvor meldte sig. Nu var Lisa Gherardini tæt på at være gifteklar. Rundede hun 17 år uden at være afsat, blev hun af datidens bedsteborgere opfattet som en ’katastrofe’.
Skønhed var nok
Og for at blive gift skulle der penge på bordet. Dengang var medgift ikke alene en selvfølge, prisen var også steget voldsomt, og lå på 2.000 floriner – omregnet til nutidskroner i nærheden af to mio kr. – hvis Lisa skulle giftes med én fra egen stand. Og selvom skønhed også havde en pris, var den intet at regne mod den kontante medgift, som kunne forøge den kommende ægtemands formue betragteligt.
Men skønhed var åbenbart nok for Francesco del Giocondo, som i en alder af 30 var blevet enkemand for anden gang og nu søgte en hustru nummer tre. Det blev Lisa Gherardini i en alder af bare 15 år. 170 floriner betalte familien i medgift.
Ved den handel bevarede familien æren, ligesom deres nye svigersøn fik drysset lidt af Gherardiniernes adelige støv over sig.
Francesco del Giocondo var også i forvejen en yderst velhavende mand, som havde tjent sin betragtelige formue som silkekøbmand. Og meget tyder tilmed på, at han også elskede og værdsatte sin unge kone, som snart havde født de første tre af i alt seks børn.
Som tegn på sin hengivenhed bestilte han et portræt af sin kone hos den anerkendte maler Leonardo da Vinci, som på det tidspunkt var ansat af bystyret i Firenze.
Smilet var afgørende
Ifølge bogens forfatter kan der have været to tungtvejende grunde til, at Leonardo da Vinci blev hyret til opgaven. Den ene, at Francesco del Giocondo havde en økonomisk høne at plukke med da Vincis far, hvilket kunne bruges til at lægge pres på den berømte maler. Og den anden grund kan være den helt simple, at Leonardo da Vinci i foråret 1503 var i pengebekneb.
Da den 24-årige Lisa Gherardini den sommer for første gang satte sig som model for Leonardo da Vinci, kunne ingen af dem vide, at ni mio. mennesker årligt ville valfarte til det parisiske museum Louvre for at lade sig forføre af et 500 år gammelt maleri af en kvinde med et gådefuldt smil.
Til gengæld vidste Leonardo da Vinci, at netop smilet var af afgørende betydning for hans maleri. Forfængelige paver, konger, prinser og prinsesser havde han afvist at portrættere. Nu gav en ukendt købmandsfrue ham muligheden for at indfange et fuldt og helt menneske.
»Hele Leonardos karriere havde ledt ham til dette punkt - og til dette portræt,« skriver Dianne Hales om Leonardo da Vincis forudgående besættelse af ’matematiske beregninger’ og ’optiske eksperimenter’ der skulle munde ud i portræt, der var levende.
For at sikre det gådefulde smil om hendes mund og det underfundige glimt i hendes øjne hyrede Leornardo da Vinci både gøglere og musikere til at optræde, når Lisa Gherardini sad model for ham.
Det menes, at værket var færdigt efter tre år. Men ’Monna Lisa’ – ’monna’ er en respektfuld italiensk titulering af ’madame’ og ’Monna Lisa’ dét, man mener, er maleriets oprindelige navn – kom aldrig hjem at pryde modellens vægge. En række forhold havde ført til, at Leonardo da Vinci måtte forlade Firenze, og med ham maleriet. Han lovede at vende tilbage tre måneder senere, men kom aldrig, og fik dermed heller aldrig betaling for det.
I Francesco del Giocondos hjem var også andet at tænke på. Dels gjorde købmanden karriere i bystyret og blev tilmed indblandet i en korruptionssag, som i 1512 sendte ham i fængsel. Dels døde parrets ældste datter i 1518, hvorved den kun 38-årige Lisa Gherardini nu havde mistet tre af sine seks børn. Og da også hendes mand døde i 1538, valgte hun – som parrets to døtre – at leve som nonne i Firenzes Sant’Orsola kloster. Her døde hun i 1542 i en alder af 63.
Konger ville eje det
Men uden for klosterets mure levede Lisa Gherardini videre. Som ’Mona Lisa’.
En af de første, der anskaffede sig portrættet efter Leonardo da Vincis død i 1519, var den franske kong Frans den første, som havde det hængende på sit private badeværelse. Og der blev det helt frem til slutningen af det 16. århundrede under skiftende konger, indtil Solkongen Ludvig den 14. flyttede det til soveværelset i Versailles.
Med den franske revolution forlangte folket del i de enorme kunst- og kulturskatte, og i 1815 blev ’Mona Lisa’ sendt til Louvre i Paris, hvor hun snart blev genstand for tilbedelse.
Drømmere og digtere
’Bejlere bærende på blomster, digte og lidenskabelige breve gik op ad den store trappe til Louvre for at stirre ind i hendes krystalklare og brændende øjne,’ skriver Dianne Hales i bogen og citerer en fransk kurator for i 1861 at skrive: ’Elskende, digtere og drømmere dør for hendes fødder.’
En af dem, han refererede til var kunstneren Luc Maspero, hvis kærlighed til ’Mona Lisa’ blev så stor en besættelse, at han i 1852 kastede sig ud fra fjerde sal.
»I årevis har jeg kæmpet desperat med hendes smil. Så vil jeg hellere dø.«
Og i 1911 var det så den italienske tyveknægts tur til at blive så forhekset af den gådefulde kvindes smil, at han stjal hende.
Siden har ’Mona Lisa’ været bevogtet bedre end kronjuvelerne.
